HudsygdommeVorter og fodvorter: typer, årsager, symptomer og behandling

Vorter og fodvorter: typer, årsager, symptomer og behandling

Vorter (på fagsprog verrucae) er ufarlige, hårde småknopper i huden, som skyldes en infektion med humant papillomavirus (HPV). De er meget almindelige, især hos børn og unge. Ifølge Patienthåndbogen har 10–20 % af alle skolebørn vorter, oftest i 12–15-årsalderen. En vorte gør som regel ikke ondt og forsvinder af sig selv med tiden. En fodvorte kan dog gøre ondt, når du går, og vorter kan sprede sig, bløde eller blive ved med at komme igen. Her kan du læse, hvordan du kender de forskellige typer, hvordan du skelner en fodvorte fra en ligtorn, hvornår det er klogt at vente, og hvilke behandlinger der findes.

Hvad er vorter?

En vorte opstår, når HPV trænger ind i overhuden gennem en lille rift eller opblødt hud. Virusset slår sig ned i det nederste lag af overhuden og får hudcellerne til at dele sig hurtigere. Så dannes en ru, fortykket knop. Immunforsvaret får som regel bugt med virusset efter et stykke tid. De fleste vorter forsvinder af sig selv efter 1–2 år, nogle allerede efter 2–3 måneder, mens enkelte kan sidde i flere år. Hos voksne sidder vorter ofte længere end hos børn.

Vorter kan opstå overalt på kroppen. Efter sted og form skelner lægerne mellem disse typer:

TypeHvor de oftest sidderHvordan de ser ud
Almindelig vorte (verruca vulgaris)Fingre, hænder, knæ, albuer og omkring negleneHårde, ru knopper med en blomkålsagtig overflade, fra få millimeter til omkring en centimeter, enkeltvis eller flere sammen
Fodvorte (verruca plantaris)Fodsålen, hælen og undersiden af tæerneTrykket ind i huden af kropsvægten, ofte med et tykt lag hård hud ovenpå. Nogle vokser dybt og gør ondt, når du står og går; mosaikvorter er grupper af små vorter, der er vokset sammen til en plade
Flad vorte (verruca plana)Ansigtet, håndryggene, underarmene og beneneSmå, glatte og flade, hudfarvede, lyserøde eller lysebrune, ofte mange på én gang. Barbering kan sprede dem i en række
Trådvorte (verruca filiformis)Ansigtet: øjenlåg, næse, læber og halsEn tynd, finger- eller trådformet udvækst på en smal base
Vorter ved eller under neglenNeglebånd, neglekanter og under neglenFortykkede og ru. De kan ødelægge neglebåndet, ændre neglens form, gøre ondt og er ofte svære at blive af med

I eller under overfladen af en vorte ser du ofte små sorte prikker, med det blotte øje eller med et dermatoskop. Det er størknet blod i små blodkar. De kaldes nogle gange vortens »rødder«, men en vorte har ingen rødder. På mørk hud kan vorter være mørkere end huden omkring.

Små almindelige vorter på to fingreTrådformet vorte på kanten af det nederste øjenlåg mellem øjenvipperne
Almindelig vorte på en finger: ru, fortykket knop med små mørke prikkerFodvorte på storetåens trædepude med sorte prikker og afbrudte hudlinjerTo almindelige vorter på siden af foden på mørk hud

Fotos i anden række (fra venstre): 1 – Klaus D. Peter (Wiehl, Tyskland), CC BY 3.0 DE; 2 – Dewdude, CC BY 2.5; 3 – Abbassyma, fri af ophavsret (public domain); alle via Wikimedia Commons.

Årsager og smitte

HPV er en fællesbetegnelse for en stor gruppe virus. Nogle af dem giver ufarlige vorter i huden, mens andre typer giver kønsvorter eller på længere sigt kan give kræft. Vorter smitter ved direkte kontakt med en vorte eller med hudskæl, der indeholder virus, og indirekte via håndklæder, barberskrabere, negleklippere og våde, ru gulve. Det er også almindeligt at smitte sig selv. Virusset trives i fugtige omgivelser, og opblødt, ridset eller tør og revnet hud lukker det lettere ind.

Risikoen for vorter er større ved:

  • små sår: rifter, skrammer, neglebidning, at pille ved neglebåndene og barbering;
  • hud, der tit er våd: meget sved, svedige fødder, vådt arbejde eller lang tid i vand;
  • barfodsgang på våde gulve: fodvorter kan smitte gennem små ridser i fodsålen, især i svømmehaller og omklædningsrum;
  • en skadet hudbarriere: fx ved eksem, tyk hård hud eller revner i hælene;
  • nedsat immunforsvar: ved kronisk sygdom, hiv, efter en organtransplantation eller ved behandlinger, der dæmper immunforsvaret. Så kommer der ofte mange vorter, og de er sværere at behandle;
  • tæt kontakt med en person med vorter: i familien eller på et sportshold.

Der går 1–6 måneder fra smitten, til vorten kan ses. Derfor ved man sjældent, hvor man er blevet smittet. Vorter kan også sprede sig på din egen krop: Piller eller bider du i en vorte, flytter du virusset til andre fingre, til huden under neglene eller til en skramme. Nogle gange kommer der så vorter på stribe, præcis langs en rift.

Symptomer

Du kan kende en vorte på udseendet og på, hvordan den føles:

  • en hård, ru eller fortykket knop, der er tydeligt afgrænset fra huden omkring, ofte gråhvid eller lysebrun;
  • små sorte prikker i overfladen, især på fodvorter; skraber man det øverste lag af, bløder vorten fra små punkter;
  • smerter, når du går eller står, eller når du klemmer om en fodvorte fra siden. Det kan føles, som om der ligger en lille sten i skoen;
  • én vorte eller en lille gruppe; under foden nogle gange en mosaikvorte af mange små vorter side om side;
  • flade vorter: små, glatte, ofte mange på én gang i ansigtet eller på håndryggene og som regel uden gener.

Fodvorte, hård hud eller ligtorn?

Under foden ligner en fodvorte, hård hud og en ligtorn hinanden, og de bliver ofte forvekslet. Hudlæger ser på tre ting:

KendetegnFodvorteHård hud eller ligtorn
StedOveralt på fodsålen, også hvor der ikke er meget trykAltid et sted med meget tryk eller gnidning
SmerteGør mest ondt, når man klemmer fra sidenGør mest ondt ved tryk lige oppefra
OverfladeHudlinjerne er afbrudt, der er sorte prikker, og efter afskrabning bløder det i små punkterHudlinjerne fortsætter, overfladen er glat og gennemskinnelig og bløder ikke

Hvornår skal du søge læge?

En vorte, der ikke generer dig, kan du roligt lade være. Kontakt egen læge, hvis:

  • du er i tvivl, om knoppen virkelig er en almindelig vorte;
  • vorten sidder i ansigtet, ved øjnene, på læberne eller i skridtet;
  • du har mange vorter, der hele tiden kommer flere, eller de kommer igen efter behandling og generer dig meget;
  • vorterne er meget smertefulde eller ikke er blevet bedre efter lang tids korrekt behandling;
  • du har sukkersyge (diabetes) eller nedsat immunforsvar, især ved en vorte på foden. Behandl den så ikke selv;
  • du er blevet strålebehandlet eller har haft hudkræft før;
  • en fodvorte eller en vorte på fingeren gør det svært for dit barn at gå, dyrke sport eller skrive.

Vokser et sted, der ligner en vorte, hurtigt, bløder det meget, går det i stykker eller ændrer det farve eller form, så vent ikke. Bestil tid hos egen læge, så du bliver undersøgt inden for de næste par uger. Hudkræft kan i sjældne tilfælde ligne en vorte.

Er du bare i tvivl om, hvorvidt det er en vorte, og hvilken behandling der passer til dig, kan en iDerma-hudlæge også vurdere det online ud fra billeder.

Diagnose

Som regel kan lægen straks se, at det er en vorte, på formen og stedet. Nogle gange skraber lægen lidt af den hårde hud væk, så de sorte prikker bliver synlige. Med et dermatoskop (et forstørrelsesglas med lys) ses de typiske små blodkar tydeligt, og det hjælper med at skelne en vorte fra hård hud eller en seborrhoisk vorte. Er lægen i tvivl, vokser stedet hurtigt, eller virker behandlingen ikke, kan der tages en lille vævsprøve (biopsi), som undersøges i et laboratorium.

Disse hudforandringer kan ligne en vorte:

HudforandringForskel fra en vorte
Hård hud eller ligtornKun på tryksteder, uden sorte prikker; hudlinjerne fortsætter
Stilkvorte (fibrom)Blød, glat, ofte på en lille stilk i hudfolder som på halsen og i armhulerne; skyldes ikke virus
Seborrhoisk vorte (alderdomsvorte)Brun, voksagtig plet, der ser ud, som om den er klistret på huden, oftest hos midaldrende og ældre; skyldes ikke virus og smitter ikke
Aktinisk keratoseRu, skællende plet på hud, der har fået meget sol
Vandvorter (mollusker)Glatte, blanke, perleagtige knopper med en lille fordybning i midten, mest hos børn
PladecellekræftVokser, bliver hårdere, går i stykker eller bløder og reagerer ikke på vortebehandling; kræver en vævsprøve

Behandling

Behandling er ofte ikke nødvendig, fordi de fleste vorter forsvinder af sig selv, som regel uden ar. Det giver mest mening at behandle, hvis vorterne er store, generer dig, spreder sig eller påvirker, hvordan du går. Behandling kan også være relevant, hvis dit immunforsvar er nedsat. Forvent ikke et mirakelmiddel. Ingen behandling slår virusset ihjel, og ingen virker 100 %. Alle metoder fjerner den smittede hud og giver immunforsvaret tid til at få bugt med virusset. Mulige behandlinger:

  • At vente: det første og ofte bedste valg, når vorten ikke generer. Lad være med at pille ved den, så der ikke kommer flere.
  • Hudopløsende (keratolytisk) vortebehandling: en opløsning eller creme, der blødgør og opløser vortens hårde hud. Blød først vorten op i lunkent vand i 5–10 minutter, fil den bløde hud væk med en neglefil eller pimpsten, som du kun bruger til vorten, og smør så midlet på selve vorten. Beskyt huden omkring, og sæt et plaster over, for under plaster virker behandlingen bedre. Fortsæt, til vorten er væk. Det tager tit flere uger til måneder. Bliver huden omkring vorten rød og øm eller går i stykker, så hold pause. Behandlingen bruges ikke i ansigtet.
  • Frysning (kryoterapi): lægen fryser vorten med flydende kvælstof. Det gør ondt i nogle sekunder, og bagefter kommer der ofte en vable, nogle gange en blodvable, som forsvinder i løbet af en uges tid. Behandlingen gentages typisk med 1–2 ugers mellemrum, indtil vorten er væk. Frysning er mindre egnet til små børn, fordi det gør ondt. På fodvorter virker det dårligere på grund af den tykke hornhud. På mørk hud kan der komme en lys plet bagefter, og omkring neglene kan frysning gøre ondt og skade neglen varigt.
  • Kombination: hjælper den hudopløsende behandling og frysning ikke hver for sig, kan de bruges sammen.
  • Udskrabning og kirurgi: lægen skraber vorten væk i lokalbedøvelse og brænder sårbunden. Det bruges sjældent, fordi det giver ar og lang heling. Under foden frarådes det, fordi et ar dér kan gøre ondt, når du går, i lang tid efter.
  • Laser: kan brænde vorten væk eller lukke dens blodkar, men virker ikke bedre end frysning.
  • Andre muligheder: ved meget hårdnakkede vorter, fx ved nedsat immunforsvar, har hudlæger enkelte andre behandlingsmuligheder.

Hvad mærker du efter behandlingen? Lidt ømhed, midlertidig rødme, en vable efter frysning eller en skorpe efter udskrabning. Hold såret rent, og beskyt det mod nye skader. Efter behandling af en fodvorte er det ofte rarere at gå med en blød, trykaflastende pude eller forbinding i en periode.

Særlige situationer: vorter i ansigtet, omkring neglene og hos børn behandles mere forsigtigt for at undgå ar og pigmentpletter. Vorter under neglen er meget svære at behandle. Vorter ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen skyldes andre HPV-typer og kan være en kønssygdom. Dem skal en læge altid vurdere for sig.

Kommer vorter igen? Ja, ofte, og nogle gange et andet sted end før. Det sker især, hvis ikke al smittet hud er fjernet, eller hvis der stadig er virus i huden omkring. Du kan sagtens få vorter mere end én gang.

Gå ikke selv i gang med kniv, saks eller noget, der brænder, og brug ikke stærkt ætsende midler på egen hånd. Det giver vabler, forbrændinger, infektioner og ar, og virusset spreder sig netop derved.

Pleje og forebyggelse

Nogle få vaner hjælper med at undgå, at vorter spreder sig:

  • Pil, klø og bid ikke i vorter, og bid ikke negle. Så undgår du nye vorter, også omkring neglene.
  • Vask hænder, når du har rørt ved en vorte, og tør hænder og fødder godt, når de er våde.
  • Brug dit eget håndklæde, dine egne strømper og sko, og del ikke negleklipper, neglefil eller barberskraber.
  • Dæk vorter med plaster. Gå med badesko i svømmehal, fælles baderum og omklædningsrum.
  • Skift strømper hver dag, især hvis du let får svedige fødder.
  • Hold huden smidig: smør tør hud med fed creme, få revner behandlet, og barbér forsigtigt uden om en vorte.

Børn i institution og skole: børn med vorter må gerne komme i børnehave og skole. Et plaster eller lidt neglelak over vorten mindsker smitten. Børn med fodvorter skal ikke gå barfodet i fælles baderum og svømmehaller, men have badesko eller badetøfler på.

HPV-vaccination i Danmark: alle børn får tilbudt gratis HPV-vaccination, fra de fylder 12 år, som en del af børnevaccinationsprogrammet. Vaccinen beskytter mod de HPV-typer, der kan give kræft, og ifølge sundhed.dk kan den forebygge omkring 90 % af tilfældene af kønsvorter. Den er ikke beregnet til at beskytte mod almindelige vorter på hænder og fødder.

Hvad kan du gøre nu?

Har du en vorte, der ikke generer dig, kan du roligt vente og lade den være. Er du i tvivl, om det overhovedet er en vorte, gør en fodvorte ondt, når du går, kommer der hele tiden flere, eller sidder den et besværligt sted som i ansigtet eller omkring neglene? Så hjælper det at få den vurderet af en hudlæge. Tag i dagslys et skarpt nærbillede af stedet og et billede lidt længere fra, og beskriv i din online konsultation hos en iDerma-hudlæge, hvor længe du har haft vorten, om den vokser eller gør ondt, og hvad du allerede har prøvet. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) om, hvorvidt det er en vorte, og hvilken behandling der passer til dig. Er der brug for en behandling som frysning, får du at vide, hvad du kan aftale med din egen læge.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vorter blive til kræft?
Nej. Almindelige vorter på hænder, fødder og i ansigtet er ufarlige og bliver ikke til kræft. Hudkræft kan dog i sjældne tilfælde ligne en vorte, så få et sted undersøgt, hvis det vokser hurtigt, går i stykker, bløder igen og igen eller ikke reagerer på behandling. Vorter ved kønsorganerne skyldes andre HPV-typer, hvoraf nogle hænger sammen med kræft. Dem skal en læge altid vurdere.
Hvorfor kommer mine vorter igen og igen?
Virusset kan sidde i huden omkring vorten, selvom vorten selv er væk, og så vokser der en ny frem. Vorter kommer også lettere igen, hvis immunforsvaret er svækket, og tilbagefald ses oftere hos rygere. Undgå at pille ved vorterne, hold huden hel og smidig, og fortsæt behandlingen, til huden ser helt normal ud.
Får man ar, når en vorte forsvinder eller bliver fjernet?
Vorter, der forsvinder af sig selv, efterlader som regel ikke ar, og efter frysning heler huden for det meste pænt. På mørk hud kan der dog komme en lys plet efter frysning. Udskrabning og kirurgi efterlader altid et ar, og under foden kan det gøre ondt, når du går. Derfor vælger lægen den mildeste behandling i ansigtet, omkring neglene og under foden.
Kan jeg selv behandle en vorte i ansigtet?
Helst ikke. Hudopløsende og ætsende vortemidler er ikke beregnet til ansigtet, og huden omkring øjne og læber tager let skade. En flad vorte eller en trådvorte i ansigtet bør vurderes af en læge, som vælger en behandling med mindst mulig risiko for ar og pletter.
Hvad er forskellen på vorter og vandvorter?
Vandvorter (mollusker) skyldes et andet virus end almindelige vorter. Det er glatte, blanke, perleagtige knopper med en lille fordybning i midten, som oftest ses hos børn. De fleste forsvinder af sig selv inden for 6–9 måneder, og der er ingen begrænsninger for at gå i børnehave eller dagpleje. Almindelige vorter er ru og fortykkede og har ofte sorte prikker.
Jeg har diabetes og en vorte under foden. Hvad skal jeg gøre?
Behandl ikke vorten selv med vortemidler, fil eller frysning. Med diabetes kan følesansen i fødderne være nedsat, og sår heler langsommere, så en lille skade kan udvikle sig til et sår, der er svært at hele. American Academy of Dermatology anbefaler, at mennesker med diabetes får vorter behandlet af en læge i stedet for derhjemme. Kontakt egen læge, som kan henvise dig til en hudlæge, eller få vorten vurderet online af en iDerma-hudlæge.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Eglė Zinkevičienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.