Hvad er seboroiske vorter?
Seboroiske vorter er godartede hudforandringer, som oftest er brune og har en ru, kornet eller voksagtig overflade. De opstår, fordi cellerne i hudens yderste lag vokser mere end normalt og hober sig op. Resultatet er en skarpt afgrænset, hævet plet, der ser ud, som om den er klistret oven på huden. Lægerne kalder dem også seboroiske keratoser, og i daglig tale hedder de ofte gammelmandsvorter. Navnet til trods har de intet med almindelige vorter at gøre: De skyldes ikke virus, og de smitter ikke.
Seboroiske vorter er blandt de allermest almindelige hudforandringer. Over 90 % af voksne over 60 år har mindst én, de første kommer typisk i 30'erne eller 40'erne, og før 20-årsalderen er de sjældne (DermNet). Nogle har kun et par stykker, andre har hundredvis. De gør ikke ondt og er ufarlige, men de kan ligne mere alvorlige forandringer. Derfor er det en god idé at få en ny eller forandret plet vurderet.
Seboroisk keratose, aktinisk keratose og keratosis pilaris: hvad er hvad?
Ordet keratose betyder blot, at hudens hornlag er fortykket. Derfor deler flere helt forskellige tilstande navnet:
- Seboroisk keratose (seboroiske vorter, gammelmandsvorter): godartede, brune vorter, der ser ud til at sidde klistret på huden. Det er dem, denne artikel handler om.
- Aktinisk keratose: en ru, skællende plet på solskadet hud. Den er et forstadie til kræft og kan i sjældne tilfælde udvikle sig til pladecellekræft.
- Keratosis pilaris: små ru knopper på overarmene og lårene, oftest hos yngre mennesker. Det er ufarligt.
- Hudhorn: en hård, hornformet udvækst. Bunden af den skal altid undersøges, fordi der kan gemme sig hudkræft under den.
Er du i tvivl om, hvilken slags keratose du har, så lad være med at gætte. En læge kan som regel skelne dem fra hinanden med et dermatoskop, og ved tvivl undersøges forandringen i mikroskop.
Årsager og risikofaktorer
Den præcise årsag kendes ikke. Navnet er misvisende: Seboroiske vorter har intet at gøre med talgkirtlerne, fedtet hud eller seborrhoisk eksem. Kendte risikofaktorer er:
- Alder: Vorterne er et tegn på hudens aldring og bliver flere med årene.
- Sollys: Vorter på hoved og hals har ofte de samme genforandringer som solskadepletter, så sollys spiller formentlig en rolle. De kommer dog også på hud, der er dækket af tøj.
- Gnidning: I hudfolder som armhuler, lyske og under brysterne kan konstant gnidning være årsag til, at de opstår.
- Betændelse i huden eller solskoldning: Bagefter dukker der nogle gange mange nye vorter op på kort tid.
Seboroiske vorter forekommer hos mænd og kvinder og på alle hudtyper. Den virus, der giver almindelige vorter (HPV), ser ikke ud til at være årsagen.



Sådan kender du seboroiske vorter
- De ser påklistrede ud: Knuden eller pletten ligner noget, der sidder oven på huden, ikke noget, der vokser ned i den.
- Overflade: ru og vortelignende eller glat og voksagtig, ofte fedtet at se på, med små revner og fordybninger.
- Farve: fra hudfarvet og gullig over lysebrun og mørkebrun til næsten sort. Den samme vorte kan have flere nuancer.
- Størrelse: fra 1 mm til flere centimeter. De vokser langsomt over år.
- Fornemmelse: De gør normalt ikke ondt. En vorte, som tøj eller smykker gnaver på, kan klø, blive rød eller bløde.
- Placering: oftest på brystet, ryggen, hovedet og halsen, men de kan komme overalt undtagen i håndfladerne, under fødderne og på slimhinderne. De samler sig tit i hårbunden, under brysterne, langs rygsøjlen og i lysken.


Typer af seboroiske vorter
- Flade: tynde, brune pletter, der i starten ligner almindelige pigmentpletter. De ses ofte på halsen og overkroppen hos ældre og kan være svære at skelne fra alderspletter (solar lentigo), selv med dermatoskop.
- Hævede: den klassiske form, en hævet, ru, vortelignende knude, der er skarpt afgrænset fra huden omkring.
- Stilkede: små vorter, der hænger på en tynd stilk, typisk i armhulen eller på halsen. Hudpolypper kan ligne dem meget.
- Irriterede: Når en vorte gnider mod tøjet, kan den blive rød, klø og få skorpe, og huden omkring kan blive eksemagtig. Det er ikke et tegn på kræft, men en irriteret vorte bør ses af en læge, hvis irritationen varer mere end et par dage.
- Stucco-keratose: mange små, tørre, grå eller hvidlige knopper på underbenene og anklerne hos ældre.
- Dermatosis papulosa nigra: mange små, mørkebrune eller sorte knopper i ansigtet og på halsen. Ifølge sundhed.dk ses de hos op til 35 % af personer med mørk hud.

Hvordan skelner man dem fra farligere forandringer?
Seboroiske vorter er godartede og bliver ikke til kræft. Til gengæld kan en mørk, uregelmæssig vorte minde om modermærkekræft (malignt melanom) eller andre former for hudkræft, og en sjælden gang opstår en kræftforandring lige ved siden af eller inde i en vorte. En læge med dermatoskop kan som regel skelne dem, og ved tvivl undersøges vævet i mikroskop. Tabellen giver et overblik over de forandringer, der oftest forveksles med seboroiske vorter.
| Forandring | Det, der ligner | Forskellen fra en seboroisk vorte |
|---|---|---|
| Modermærkekræft (malignt melanom) | Mørk, flerfarvet, uregelmæssig plet eller knude | Utydelig kant, ujævnt fordelt farve, vokser og ændrer sig over uger til måneder og kan bløde uden at være blevet irriteret |
| Aktinisk keratose | Ru, brunlig plet | Flad, lettere at mærke end at se, sidder kun på solskadet hud (ansigt, håndryg, skaldet isse); et forstadie til kræft |
| Basalcellekræft | Den pigmenterede form kan være brunlig eller sort | Blank, perlemorsagtig kant, små synlige blodkar og ofte et sår i midten, der ikke vil hele |
| Pladecellekræft | Ru knude med skorpe | Fast, kan være øm, vokser hurtigt og kan danne sår; sidder på solskadet hud |
| Almindeligt modermærke | Brun, hævet plet | Glat, blødt og ensfarvet, kommer oftest i ungdommen og ændrer sig ikke over år |
| Almindelig vorte | Ru, vortelignende overflade | Hudfarvet eller grålig med små sorte prikker, oftest på hænder og fødder, smitter |
| Aldersplet (solar lentigo) | Flad, brun plet på solbeskinnet hud | Helt glat og ikke hævet; kan med tiden udvikle sig til en flad seboroisk vorte |
| Dermatofibrom | Brunlig knude, ofte på benene | Fast, glat overflade og trækker sig indad, når man klemmer på den fra siderne |
En pludselig opblomstring af mange nye seboroiske vorter kan i sjældne tilfælde være tegn på en skjult kræftsygdom i de indre organer. Det kaldes Leser-Trélats tegn og er beskrevet i Lægehåndbogen. Sammenhængen er usikker, fordi både vorter og kræft bliver hyppigere med alderen, men et sådant udbrud, især hos yngre og ledsaget af kløe, er en grund til at blive undersøgt. Mange nye vorter kan også komme efter en solskoldning, betændelse i huden eller visse kræftbehandlinger, og så er de ikke et tegn på ny eller skjult kræft.
Hvornår skal du søge læge?
Seboroiske vorter giver sjældent helbredsproblemer, men kontakt din egen læge, hvis:
- en plet pludselig vokser eller skifter farve, form eller overflade;
- en plet bløder eller danner sår uden grund, eller et sår ikke vil hele;
- kanten er utydelig, farven er ujævn, eller pletten ser anderledes ud end alle dine andre;
- der på kort tid kommer mange nye vorter;
- en vorte bliver irriteret, klør eller er rød i mere end et par dage;
- en vorte er i vejen, hænger fast i tøj eller smykker, eller som barberskraberen hænger fast i.
Ligner pletten hudkræft (modermærkekræft eller pladecellekræft), fordi den vokser hurtigt, ændrer farve eller form, bløder uden grund eller danner et sår, der ikke heler, så bestil tid hos din egen læge med det samme. Ifølge sundhed.dk gælder det: jo hurtigere jo bedre, og helst inden for et par uger. Vent ikke på at se, om den går væk.
Er du mest i tvivl om, hvad en plet er, eller vil du vide, om en vorte er værd at få fjernet, kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Hudlægen vurderer, om pletten ligner en seboroisk vorte, og fortæller dig, om den bør undersøges nærmere med dermatoskop hos din egen læge eller en hudlæge.
Diagnose
Lægen stiller som regel diagnosen ud fra det typiske udseende: en skarpt afgrænset, vortelignende plet, der ser påklistret ud. Diagnosen kan bekræftes med et dermatoskop, et lille forstørrelsesapparat med lys, der viser hudens strukturer. I en seboroisk vorte ser man typisk små hvide hornperler, brune eller orange propper i hudens fordybninger og snoede furer, der minder om hjernens overflade (DermNet).
Er lægen i tvivl, tages der en vævsprøve, eller hele vorten skrabes eller skæres af og undersøges i mikroskop. Det er den eneste sikre måde at udelukke hudkræft på, og derfor fjerner lægen en mistænkelig vorte på en måde, så vævet kan undersøges.
Behandling
Seboroiske vorter er ufarlige og behøver ikke behandling. De fjernes, hvis der er tvivl om diagnosen, hvis de bliver irriteret, hænger fast i tøj eller smykker, eller hvis de generer dig kosmetisk. Fjernelsen foregår hos din egen læge eller hos en hudlæge. Mulige metoder:
- Frysning (kryoterapi): Vorten fryses med flydende kvælstof. Det virker godt på tynde vorter, men dårligere på tykke, og kan gentages. Der kan komme en vable og bagefter en skorpe, som falder af af sig selv.
- Skrabning (curettage): Vorten skrabes af med et lille instrument, uden bedøvelse eller efter en bedøvende creme. Der skal ikke sys, og det fjernede væv kan undersøges i mikroskop. Derfor vælges metoden, hvis der er den mindste tvivl om diagnosen.
- Fjernelse med skalpel eller elektrokirurgi: Vorten skæres eller brændes af med elektrisk strøm, ofte kombineret med skrabning.
- Laser: Vorten fordampes med laser. Der bliver ikke noget væv tilbage at undersøge, så metoden passer kun til vorter, der med sikkerhed er godartede.
Alle metoder har ulemper: Efter fjernelsen er huden ofte lysere end omkring den i en periode. Som regel udjævnes farven, men hos personer med mørk hud kan en lys plet blive siddende (DermNet). En fjernet vorte kan komme igen, og nye vorter kommer ofte andre steder. Der findes heller ingen enkel måde at fjerne mange vorter på én gang. Prøv ikke at skrabe, klippe eller brænde vorterne af derhjemme: Det kan give ar og infektion, og diagnosen bliver aldrig bekræftet.
Pleje og forebyggelse
Seboroiske vorter kan ikke forebygges, fordi årsagen er ukendt. Disse vaner beskytter huden og hjælper dig med at opdage forandringer:
- Beskyt huden mod solen: Brug solcreme med høj faktor (SPF 30–50), tøj, der dækker, og en hat med bred skygge. Det mindsker risikoen for alderspletter og aktinisk keratose, to af de forandringer, seboroiske vorter kan forveksles med.
- Undgå at irritere vorterne: Vælg tøj, der ikke gnaver, barber dig forsigtigt omkring dem, og pil ikke i skorperne.
- En irriteret vorte kan smøres med en neutral, uparfumeret fugtighedscreme. Bliver den ved med at være rød og kløe i mere end et par dage, så vis den til en læge, som eventuelt kan anbefale en creme, der dæmper irritationen.
- Tjek din hud jævnligt: Se huden efter i godt lys med nogle måneders mellemrum. Tag billeder af vorterne med en lineal ved siden af, og sammenlign efter et halvt år, så du opdager forandringer tidligt.
Hvad gør du, hvis du tror, du har en seboroisk vorte?
- Tag billeder tæt på og lidt længere fra, i dagslys, med en lineal eller en mønt ved siden af, så størrelsen kan ses.
- Få pletten vurderet: Har den nogle af advarselstegnene ovenfor, så gå til din egen læge. Er der ingen advarselstegn, men er du usikker, kan du sende billederne til en hudlæge fra iDerma og få at vide, om pletten ser godartet ud, og om den bør undersøges med dermatoskop.
- Beslut sammen med lægen, om en vorte, der generer dig, skal fjernes, og med hvilken metode. Valget afhænger af vortens tykkelse og placering og af din hudtype.
Billedkilder: seboroisk vorte tæt på – Assafn, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons; mange seboroiske vorter på ryggen – James Heilman, MD, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons; irriteret seboroisk vorte – Lmbuga, offentligt domæne, via Wikimedia Commons.






