HudsygdommeHelvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild (herpes zoster) er en virusinfektion i en nerve og i det hudområde, nerven forsyner. Den giver et smertefuldt udslæt med små blærer, der ligger som et bælte på den ene side af kroppen, oftest på brystkassen, ryggen, maven, halsen eller i ansigtet. Brænden, prikken og smerter kommer ofte et par dage før selve udslættet. De fleste bliver raske af sig selv i løbet af et par uger, men hos nogle bliver nervesmerterne siddende i måneder. Derfor betaler det sig at reagere tidligt.

Helvedesild er mere end et udslæt. Virusset giver betændelse i nerveroden, og det forklarer de kraftige smerter, som ofte tager til i løbet af den første uge. Behandling, der startes i tide, kan lindre generne, forkorte forløbet og mindske risikoen for postherpetisk neuralgi, altså nervesmerter, der bliver ved, efter at huden er helet.

Hvad er helvedesild?

Helvedesild skyldes det samme virus som skoldkopper, varicella-zoster-virus. Når du har haft skoldkopper, forsvinder virusset ikke fra kroppen. Det lægger sig i nerveknuderne ved rygmarven og kan ligge i dvale i mange år. Svækkes immunforsvaret, for eksempel med alderen eller på grund af sygdom, kan virusset blive aktivt igen. Det vandrer så ud langs nerven til huden og giver det typiske udslæt med brændende smerter. Kun personer, der har haft skoldkopper, kan få helvedesild.

Fordi virusset følger én nerve, holder udslættet sig som regel inden for ét dermatom, det hudområde, som en bestemt nerverod forsyner. Udslæt og smerter sidder derfor næsten altid på den ene side af kroppen og stopper ved midtlinjen. I Danmark får 10–30 % af befolkningen helvedesild på et tidspunkt i livet. De fleste får det kun én gang: sygdommen kommer kun igen hos under 6 % af dem med normalt immunforsvar (Lægehåndbogen).

Helvedesild eller forkølelsessår?

Begge dele giver små blærer og skyldes et herpesvirus, men det er to forskellige virus, og de behandles forskelligt:

  • Forkølelsessår og herpes på kønsorganerne skyldes herpes simplex-virus. Blærerne sidder på læben, i ansigtet eller ved kønsorganerne, kommer igen det samme sted mange gange gennem livet og giver sjældent stærke smerter.
  • Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, der bliver aktivt igen. Udslættet ligger som et bælte på den ene side af kroppen, det giver nervesmerter, og de fleste har det kun én gang.

Er blærerne kommet på den ene side af kroppen, og begyndte smerterne, før udslættet viste sig, er det sandsynligvis helvedesild.

Helvedesild på ryggen: grupper af røde knopper og små blærer på den ene side af ryggenHelvedesild tæt på: grupper af blærer og åbne sår med skorper på rødmende hud

Årsager og risikofaktorer

Man kan sjældent pege på én bestemt grund til, at virusset vågner. Disse forhold øger risikoen:

  • Alder: helvedesild er sjælden hos unge og bliver hyppigere for hvert årti efter 50 år.
  • Svækket immunforsvar: kroniske sygdomme, kræft, tiden efter en organtransplantation og autoimmune sygdomme.
  • Behandling, der dæmper immunforsvaret: for eksempel kemoterapi eller behandling efter en transplantation.
  • Hiv-infektion: helvedesild optræder oftere og kan få et sværere forløb.
  • Stress: ifølge Patienthåndbogen kan stress også øge risikoen.

Helvedesild skyldes hverken dårlig hygiejne eller at man er blevet kold. Du kan heller ikke få helvedesild af at være sammen med en, der har skoldkopper eller helvedesild. Væsken i friske blærer indeholder dog levende virus, og den kan smitte personer, der aldrig har haft skoldkopper. De får i så fald skoldkopper, ikke helvedesild.

Symptomer

Symptomerne kommer i faser og er ikke ens for alle:

  • Forstadiet: 1–5 dage før udslættet kommer der brænden, prikken, kløe eller smerter i et afgrænset hudområde. Nogle får hovedpine, feber og føler sig utilpasse.
  • Udslæt: der kommer røde pletter og små knopper, som hurtigt bliver til blærer med klar væske. Blærerne ligger i grupper langs en nerve, typisk på den ene side og med en skarp grænse ved kroppens midtlinje. Der kan komme nye blærer i nogle dage.
  • Smerter: fra murrende til stærkt brændende eller jagende. De er ofte værst om natten, ved berøring og i stramt tøj. Nogle har dog kun lette smerter.
  • Andre tegn: kløe, en spændt fornemmelse i huden og hævelse. Blærerne kan gå i stykker, og der kan komme bakterier i sårene.

Sådan forløber sygdommen typisk (Lægehåndbogen):

FaseHvornårHvad sker der
Forstadie1–5 dage før udslættetSmerter, brænden eller kløe i et hudområde, uden at der kan ses noget; evt. feber og hovedpine
Udslætde første 3–4 dageRøde knopper bliver til grupper af blærer; der kan komme nye blærer i nogle dage
Skorperefter 7–10 dageBlærerne bliver uklare, går i stykker og tørrer ind til skorper
Helingefter 2–3 ugerSkorperne falder af; huden kan være lysere eller mørkere i en periode, men der kommer sjældent ar
Nervesmerter efter helvedesildnår smerten bliver ved, efter at huden er heletVedvarende eller tilbagevendende nervesmerter i samme område, i måneder eller længere

Her sidder udslættet oftest:

  • Brystkasse, ryg og mave: det hyppigste sted.
  • Hals, lænd og korsben: udslættet kan også brede sig til balden eller låret.
  • Ansigt og øje: rammer udslættet panden, øjenlåget eller næsetippen, kan øjet være angrebet. Det kan true synet, og du skal til øjenlæge med det samme.
  • Øre og ansigtsnerve: i sjældne tilfælde bliver ansigtsmusklerne lammede på den ene side, eller hørelsen og balancen påvirkes (Ramsay Hunts syndrom). Det skal vurderes af en øre-næse-halslæge.
Helvedesild på overkroppen: et bælte af blærer og skorper, der går fra ryggen frem mod maven på den ene side (3. sygdomsdag)Helvedesild på halsen: grupper af blærer på rød hud på den ene side af halsen og kæbenHelvedesild på skulder og armhule: stort rødt område med sammenflydende blærer og begyndende skorper

Komplikationer

Den hyppigste komplikation er nervesmerter efter helvedesild (postherpetisk neuralgi), hvor smerten bliver ved, efter at udslættet er helet. Den er meget sjælden før 50-årsalderen, men rammer omkring 20 % af de 60–65-årige, der får helvedesild, og op mod 35 % af dem over 80 år (Patienthåndbogen). Smerterne aftager gradvist, men det kan tage måneder og i nogle tilfælde år.

Andre mulige komplikationer er ar, pigmentforandringer, bakteriel infektion i sårene, skader på øjet med nedsat syn og lammelse af ansigtsnerven. Meget sjældent påvirkes hjernen eller lungerne. Hos personer med meget svækket immunforsvar kan udslættet brede sig til hele kroppen og ligne skoldkopper.

Hvordan adskiller helvedesild sig fra andre udslæt?

TilstandLighederForskelle
Forkølelsessår (herpes simplex)Grupper af blærer på rød hudLille område, kommer igen samme sted, sjældent nervesmerter
SkoldkopperSamme virus, lignende blærerUdslæt over hele kroppen, blærer i forskellige stadier; rammer mest børn
KontakteksemRødme med små blærerKlør mere, end det gør ondt; følger det sted, huden har rørt et irriterende stof, ikke en nerve; kan sidde på begge sider
Børnesår (impetigo)Blærer og skorperHonninggule skorper, ingen smerter før udslættet; oftest børn omkring næse og mund
InsektstikGrupper af røde knopper, evt. med blærerTilfældigt spredt eller på række, klør meget, ingen skarp grænse ved midtlinjen
Dyshidrotisk eksem (blæreeksem)Små, klare blærerI håndflader, på fodsåler og på siden af fingrene, på begge sider; klør og kommer igen

Hvornår skal du kontakte en læge?

Ring 112, hvis en person med helvedesild bliver forvirret, får voldsom hovedpine med stiv nakke, kramper, pludselig skæv mund eller hængende ansigt – også hvis du har helvedesild – talebesvær eller lammelser i arme eller ben. Ring også 112, hvis du pludselig får stærke smerter i øjet og ser markant dårligere. Ring desuden 112, hvis en nyfødt, der har været udsat for smitte, bliver slap, får feber eller blærer på huden.

Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:

  • udslættet sidder på panden, omkring øjet eller på næsetippen, øjet bliver rødt, eller synet bliver sløret. Her skal en øjenlæge se dig med det samme;
  • den ene side af ansigtet bliver slap, og du har blærer i eller ved øret (helvedesild i øret), eller du får nedsat hørelse eller svimmelhed;
  • dit immunforsvar er svækket af sygdom eller behandling;
  • du får feber, har det dårligt, smerterne ikke kan holdes nede, eller udslættet breder sig til andre dele af kroppen;
  • du er gravid.

Søg også læge så hurtigt som muligt, helst inden for det første døgn og senest inden for 2–3 døgn efter, at udslættet er kommet, hvis:

  • du har brændende smerter og et udslæt med blærer i et bælte på den ene side;
  • du er over 50 år, eller udslættet er stort eller meget smertefuldt;
  • du ammer, og udslættet sidder på brystet, eller du passer en nyfødt;
  • det er et barn eller en ung, der har fået udslættet.

Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre virker behandlingen, og jo mindre er risikoen for komplikationer.

Diagnose

Lægen kan som regel stille diagnosen ud fra symptomerne og udslættets udseende: smertefulde blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Prøver er nødvendige, hvis udslættet ser usædvanligt ud, sidder i ansigtet eller ved øjet, hvis immunforsvaret er svækket, eller hvis der er smerter uden synligt udslæt.

  • PCR-test af væske fra en blære: den mest følsomme og hurtigste metode.
  • Påvisning af virus i en hudprøve fra det angrebne område (immunfluorescens).
  • Dyrkning af virus: bruges kun i sjældne tilfælde.
  • Blodprøve for antistoffer: mest nyttig bagefter, eller når andre sygdomme skal udelukkes.

Lægen vurderer også dit almene helbred og eventuelle andre sygdomme. Kommer der stadig nye blærer mere end en uge efter, at udslættet begyndte, bør det undersøges, om immunforsvaret er svækket (Lægehåndbogen).

Behandling

Behandlingen skal lindre smerterne, forkorte forløbet, hjælpe huden med at hele og mindske risikoen for komplikationer, især langvarige nervesmerter. Ved et mildt forløb hos en yngre person med normalt immunforsvar er behandling mod virus ikke altid nødvendig, men det er lægen, der skal vurdere det.

  • Behandling mod virus: virker bedst, når den startes inden for 2–3 døgn (72 timer), efter at udslættet er kommet. Den anbefales især til personer over 50 år, ved stort eller meget smertefuldt udslæt, ved svækket immunforsvar og når øjet eller øret er påvirket (Lægehåndbogen). Lægen vælger, hvilken behandling der passer til dig.
  • Smertelindring: tilpasses den enkelte, fra almindelig smertestillende behandling til behandling rettet mod nervesmerter, som lægen ordinerer. Stærke smerter i den akutte fase hænger sammen med en større risiko for langvarige nervesmerter, så de skal tages alvorligt. Ved meget stærke smerter, især hos ældre, kan en kort indlæggelse blive nødvendig.
  • Pleje af huden: hold udslættet rent, tørt og tildækket med en tør forbinding, der ikke klæber til sårene. Vask med mild sæbe. Prik ikke hul på blærerne, og gnid ikke på huden.
  • Forebyg infektion i sårene: lad være med at kradse eller pille i skorperne, og skift forbindingen ofte. Bliver sårene betændte, vurderer lægen, om der skal behandles mod bakterier.
  • Hvile: nok søvn, rigeligt at drikke og en rolig hverdag hjælper kroppen med at komme sig.

Omfatter udslættet eller smerterne øjet, skal en øjenlæge undersøge dig hurtigst muligt, fordi skader på hornhinden kan true synet. Brug ikke kontaktlinser, mens øjet er påvirket. Ved graviditet eller stærkt svækket immunforsvar planlægges behandlingen individuelt, ofte i samarbejde mellem flere specialister.

Pleje i hverdagen

  • Tøj og hygiejne: hold udslættet tildækket, tørt og rent, og gå i løst tøj, der ikke gnaver.
  • Bad: et kort, lunkent brusebad er fint. Brug ikke svamp eller skrubbecreme, og dup huden tør i stedet for at gnide. Undgå karbad, sauna og svømmehal, indtil blærerne er tørret ind til skorper.
  • Begræns tæt kontakt: indtil alle blærer er tørret ind, skal du undgå tæt kontakt med gravide og andre, der aldrig har haft skoldkopper, med nyfødte og med personer med svækket immunforsvar. Vask hænder ofte, og rør ikke ved udslættet.
  • Arbejde: kan udslættet holdes tildækket, og har du det godt, kan du som regel arbejde. Arbejder du med nyfødte, gravide eller patienter med svækket immunforsvar, så aftal med din læge, hvornår du kan vende tilbage.
  • Undgå irritation: tryk ikke på blærerne, pil ikke skorperne af, og brug ikke parfumerede eller irriterende produkter på den syge hud.

Vaccination mod helvedesild

Der findes en vaccine uden levende virus, som er godkendt til personer over 50 år og til voksne over 18 år, der har øget risiko for helvedesild. Den gives som to stik med to måneders mellemrum. Vaccinen giver over 90 % beskyttelse mod både helvedesild og nervesmerter bagefter, og hos personer over 50 år holder beskyttelsen i op til 11 år (Lægehåndbogen). Har du haft helvedesild, kan vaccination stadig give mening, fordi sygdommen kan komme igen. Vaccinen virker formentlig bedst, når du er helt rask, og der er gået mindst fire uger, siden symptomerne begyndte. Tal med din egen læge om, hvorvidt vaccination er relevant for dig.

Hvad gør du, hvis du tror, du har helvedesild?

  1. Tag billeder af udslættet i dagslys, både tæt på og på lidt afstand, så det kan ses, hvilken side af kroppen det sidder på. Skriv ned, hvornår smerterne begyndte.
  2. Søg hjælp hurtigt hos din egen læge eller via en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billederne og beskriver dine symptomer, og du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Jo tidligere behandlingen startes, jo bedre: helst inden for det første døgn og senest inden for 2–3 døgn efter, at udslættet er kommet.
  3. Kontakt egen læge, lægevagten eller en øjenlæge med det samme, hvis udslættet sidder ved øjet eller på næsetippen, synet bliver dårligere, ansigtet bliver slapt i den ene side, eller dit immunforsvar er stærkt svækket. Her er en vurdering ud fra billeder ikke nok.

En online vurdering egner sig til typisk udslæt på brystkasse, ryg, mave, arme og ben. Udslæt ved øjet eller øret, udslæt over store dele af kroppen og nervesmerter, der bliver ved længe efter, at huden er helet, kræver en undersøgelse hos lægen og eventuelt hos andre specialister.

Fotokilder: helvedesild på overkroppen – melvil, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons; helvedesild på halsen – Gentgeen, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons; helvedesild på skulderen – Fisle, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.

Foto: Timepants, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.

Ofte stillede spørgsmål

Er helvedesild farligt?
Som regel ikke. Helvedesild kan gøre meget ondt, men er sjældent farligt for personer med et normalt immunforsvar, og huden heler typisk på 2–3 uger. Risikoen ligger især i komplikationerne: udslæt ved øjet kan skade synet, og hos ældre er langvarige nervesmerter hyppigere. Ved stærkt svækket immunforsvar kan sygdommen få et sværere forløb.
Hvor længe smitter helvedesild?
Du kan kun smitte, mens udslættet væsker. Før blærerne viser sig, og når alle blærer er tørret ind til skorper, smitter du ikke. I perioden imellem kan væsken fra blærerne give skoldkopper til personer, der aldrig har haft skoldkopper eller er vaccineret mod dem. Holder du udslættet tildækket, falder risikoen.
Må jeg være sammen med mine børn eller børnebørn, når jeg har helvedesild?
Har børnene haft skoldkopper eller er vaccineret mod dem, kan de ikke smittes. Andre børn kan få skoldkopper, hvis de rører ved væsken fra blærerne. Hold udslættet tildækket, og vent med kram og tæt kontakt med nyfødte og børn, der ikke har haft skoldkopper, til blærerne er tørret ind.
Hvorfor gør det ondt, før udslættet kommer?
Virusset irriterer nerven, inden det når ud til huden. Derfor kan der være smerter, brænden eller overfølsom hud i et bælte på den ene side i nogle dage, uden at der kan ses noget. Smerterne kan forveksles med fx muskelsmerter, men følger nervens forløb på den ene side. Har du trykken i brystet eller åndenød, skal du ringe 112 og ikke vente på et udslæt.
Kan man få helvedesild uden udslæt?
Det sker sjældent. Nogle får de typiske ensidige nervesmerter uden blærer. Diagnosen er så sværere at stille og kan kræve en blodprøve for antistoffer, ligesom lægen skal udelukke andre årsager til smerterne.
Kan jeg blive vaccineret, hvis mit immunforsvar er svækket?
Ja, som regel. Vaccinen indeholder ikke levende virus og er godkendt til voksne over 18 år med øget risiko, fx på grund af sygdom eller behandling, der dæmper immunforsvaret. Tidspunktet for vaccinationen bør aftales med den læge, der står for din behandling.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Živilė Gabdrafikė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Fodsvamp: symptomer, årsager og behandling

Fodsvamp giver kløe, skæl og revner mellem tæerne. Læs, hvordan du kender det fra eksem, hvor længe behandlingen varer, og hvordan du undgår tilbagefald.