Helvedesild (herpes zoster) er en virusinfektion i en nerve og i det hudområde, nerven forsyner. Den giver et smertefuldt udslæt med små blærer, der ligger som et bælte på den ene side af kroppen, oftest på brystkassen, ryggen, maven, halsen eller i ansigtet. Brænden, prikken og smerter kommer ofte et par dage før selve udslættet. De fleste bliver raske af sig selv i løbet af et par uger, men hos nogle bliver nervesmerterne siddende i måneder. Derfor betaler det sig at reagere tidligt.
Helvedesild er mere end et udslæt. Virusset giver betændelse i nerveroden, og det forklarer de kraftige smerter, som ofte tager til i løbet af den første uge. Behandling, der startes i tide, kan lindre generne, forkorte forløbet og mindske risikoen for postherpetisk neuralgi, altså nervesmerter, der bliver ved, efter at huden er helet.
Hvad er helvedesild?
Helvedesild skyldes det samme virus som skoldkopper, varicella-zoster-virus. Når du har haft skoldkopper, forsvinder virusset ikke fra kroppen. Det lægger sig i nerveknuderne ved rygmarven og kan ligge i dvale i mange år. Svækkes immunforsvaret, for eksempel med alderen eller på grund af sygdom, kan virusset blive aktivt igen. Det vandrer så ud langs nerven til huden og giver det typiske udslæt med brændende smerter. Kun personer, der har haft skoldkopper, kan få helvedesild.
Fordi virusset følger én nerve, holder udslættet sig som regel inden for ét dermatom, det hudområde, som en bestemt nerverod forsyner. Udslæt og smerter sidder derfor næsten altid på den ene side af kroppen og stopper ved midtlinjen. I Danmark får 10–30 % af befolkningen helvedesild på et tidspunkt i livet. De fleste får det kun én gang: sygdommen kommer kun igen hos under 6 % af dem med normalt immunforsvar (Lægehåndbogen).
Helvedesild eller forkølelsessår?
Begge dele giver små blærer og skyldes et herpesvirus, men det er to forskellige virus, og de behandles forskelligt:
- Forkølelsessår og herpes på kønsorganerne skyldes herpes simplex-virus. Blærerne sidder på læben, i ansigtet eller ved kønsorganerne, kommer igen det samme sted mange gange gennem livet og giver sjældent stærke smerter.
- Helvedesild skyldes skoldkoppevirus, der bliver aktivt igen. Udslættet ligger som et bælte på den ene side af kroppen, det giver nervesmerter, og de fleste har det kun én gang.
Er blærerne kommet på den ene side af kroppen, og begyndte smerterne, før udslættet viste sig, er det sandsynligvis helvedesild.


Årsager og risikofaktorer
Man kan sjældent pege på én bestemt grund til, at virusset vågner. Disse forhold øger risikoen:
- Alder: helvedesild er sjælden hos unge og bliver hyppigere for hvert årti efter 50 år.
- Svækket immunforsvar: kroniske sygdomme, kræft, tiden efter en organtransplantation og autoimmune sygdomme.
- Behandling, der dæmper immunforsvaret: for eksempel kemoterapi eller behandling efter en transplantation.
- Hiv-infektion: helvedesild optræder oftere og kan få et sværere forløb.
- Stress: ifølge Patienthåndbogen kan stress også øge risikoen.
Helvedesild skyldes hverken dårlig hygiejne eller at man er blevet kold. Du kan heller ikke få helvedesild af at være sammen med en, der har skoldkopper eller helvedesild. Væsken i friske blærer indeholder dog levende virus, og den kan smitte personer, der aldrig har haft skoldkopper. De får i så fald skoldkopper, ikke helvedesild.
Symptomer
Symptomerne kommer i faser og er ikke ens for alle:
- Forstadiet: 1–5 dage før udslættet kommer der brænden, prikken, kløe eller smerter i et afgrænset hudområde. Nogle får hovedpine, feber og føler sig utilpasse.
- Udslæt: der kommer røde pletter og små knopper, som hurtigt bliver til blærer med klar væske. Blærerne ligger i grupper langs en nerve, typisk på den ene side og med en skarp grænse ved kroppens midtlinje. Der kan komme nye blærer i nogle dage.
- Smerter: fra murrende til stærkt brændende eller jagende. De er ofte værst om natten, ved berøring og i stramt tøj. Nogle har dog kun lette smerter.
- Andre tegn: kløe, en spændt fornemmelse i huden og hævelse. Blærerne kan gå i stykker, og der kan komme bakterier i sårene.
Sådan forløber sygdommen typisk (Lægehåndbogen):
| Fase | Hvornår | Hvad sker der |
|---|---|---|
| Forstadie | 1–5 dage før udslættet | Smerter, brænden eller kløe i et hudområde, uden at der kan ses noget; evt. feber og hovedpine |
| Udslæt | de første 3–4 dage | Røde knopper bliver til grupper af blærer; der kan komme nye blærer i nogle dage |
| Skorper | efter 7–10 dage | Blærerne bliver uklare, går i stykker og tørrer ind til skorper |
| Heling | efter 2–3 uger | Skorperne falder af; huden kan være lysere eller mørkere i en periode, men der kommer sjældent ar |
| Nervesmerter efter helvedesild | når smerten bliver ved, efter at huden er helet | Vedvarende eller tilbagevendende nervesmerter i samme område, i måneder eller længere |
Her sidder udslættet oftest:
- Brystkasse, ryg og mave: det hyppigste sted.
- Hals, lænd og korsben: udslættet kan også brede sig til balden eller låret.
- Ansigt og øje: rammer udslættet panden, øjenlåget eller næsetippen, kan øjet være angrebet. Det kan true synet, og du skal til øjenlæge med det samme.
- Øre og ansigtsnerve: i sjældne tilfælde bliver ansigtsmusklerne lammede på den ene side, eller hørelsen og balancen påvirkes (Ramsay Hunts syndrom). Det skal vurderes af en øre-næse-halslæge.



Komplikationer
Den hyppigste komplikation er nervesmerter efter helvedesild (postherpetisk neuralgi), hvor smerten bliver ved, efter at udslættet er helet. Den er meget sjælden før 50-årsalderen, men rammer omkring 20 % af de 60–65-årige, der får helvedesild, og op mod 35 % af dem over 80 år (Patienthåndbogen). Smerterne aftager gradvist, men det kan tage måneder og i nogle tilfælde år.
Andre mulige komplikationer er ar, pigmentforandringer, bakteriel infektion i sårene, skader på øjet med nedsat syn og lammelse af ansigtsnerven. Meget sjældent påvirkes hjernen eller lungerne. Hos personer med meget svækket immunforsvar kan udslættet brede sig til hele kroppen og ligne skoldkopper.
Hvordan adskiller helvedesild sig fra andre udslæt?
| Tilstand | Ligheder | Forskelle |
|---|---|---|
| Forkølelsessår (herpes simplex) | Grupper af blærer på rød hud | Lille område, kommer igen samme sted, sjældent nervesmerter |
| Skoldkopper | Samme virus, lignende blærer | Udslæt over hele kroppen, blærer i forskellige stadier; rammer mest børn |
| Kontakteksem | Rødme med små blærer | Klør mere, end det gør ondt; følger det sted, huden har rørt et irriterende stof, ikke en nerve; kan sidde på begge sider |
| Børnesår (impetigo) | Blærer og skorper | Honninggule skorper, ingen smerter før udslættet; oftest børn omkring næse og mund |
| Insektstik | Grupper af røde knopper, evt. med blærer | Tilfældigt spredt eller på række, klør meget, ingen skarp grænse ved midtlinjen |
| Dyshidrotisk eksem (blæreeksem) | Små, klare blærer | I håndflader, på fodsåler og på siden af fingrene, på begge sider; klør og kommer igen |
Hvornår skal du kontakte en læge?
Ring 112, hvis en person med helvedesild bliver forvirret, får voldsom hovedpine med stiv nakke, kramper, pludselig skæv mund eller hængende ansigt – også hvis du har helvedesild – talebesvær eller lammelser i arme eller ben. Ring også 112, hvis du pludselig får stærke smerter i øjet og ser markant dårligere. Ring desuden 112, hvis en nyfødt, der har været udsat for smitte, bliver slap, får feber eller blærer på huden.
Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:
- udslættet sidder på panden, omkring øjet eller på næsetippen, øjet bliver rødt, eller synet bliver sløret. Her skal en øjenlæge se dig med det samme;
- den ene side af ansigtet bliver slap, og du har blærer i eller ved øret (helvedesild i øret), eller du får nedsat hørelse eller svimmelhed;
- dit immunforsvar er svækket af sygdom eller behandling;
- du får feber, har det dårligt, smerterne ikke kan holdes nede, eller udslættet breder sig til andre dele af kroppen;
- du er gravid.
Søg også læge så hurtigt som muligt, helst inden for det første døgn og senest inden for 2–3 døgn efter, at udslættet er kommet, hvis:
- du har brændende smerter og et udslæt med blærer i et bælte på den ene side;
- du er over 50 år, eller udslættet er stort eller meget smertefuldt;
- du ammer, og udslættet sidder på brystet, eller du passer en nyfødt;
- det er et barn eller en ung, der har fået udslættet.
Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre virker behandlingen, og jo mindre er risikoen for komplikationer.
Diagnose
Lægen kan som regel stille diagnosen ud fra symptomerne og udslættets udseende: smertefulde blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Prøver er nødvendige, hvis udslættet ser usædvanligt ud, sidder i ansigtet eller ved øjet, hvis immunforsvaret er svækket, eller hvis der er smerter uden synligt udslæt.
- PCR-test af væske fra en blære: den mest følsomme og hurtigste metode.
- Påvisning af virus i en hudprøve fra det angrebne område (immunfluorescens).
- Dyrkning af virus: bruges kun i sjældne tilfælde.
- Blodprøve for antistoffer: mest nyttig bagefter, eller når andre sygdomme skal udelukkes.
Lægen vurderer også dit almene helbred og eventuelle andre sygdomme. Kommer der stadig nye blærer mere end en uge efter, at udslættet begyndte, bør det undersøges, om immunforsvaret er svækket (Lægehåndbogen).
Behandling
Behandlingen skal lindre smerterne, forkorte forløbet, hjælpe huden med at hele og mindske risikoen for komplikationer, især langvarige nervesmerter. Ved et mildt forløb hos en yngre person med normalt immunforsvar er behandling mod virus ikke altid nødvendig, men det er lægen, der skal vurdere det.
- Behandling mod virus: virker bedst, når den startes inden for 2–3 døgn (72 timer), efter at udslættet er kommet. Den anbefales især til personer over 50 år, ved stort eller meget smertefuldt udslæt, ved svækket immunforsvar og når øjet eller øret er påvirket (Lægehåndbogen). Lægen vælger, hvilken behandling der passer til dig.
- Smertelindring: tilpasses den enkelte, fra almindelig smertestillende behandling til behandling rettet mod nervesmerter, som lægen ordinerer. Stærke smerter i den akutte fase hænger sammen med en større risiko for langvarige nervesmerter, så de skal tages alvorligt. Ved meget stærke smerter, især hos ældre, kan en kort indlæggelse blive nødvendig.
- Pleje af huden: hold udslættet rent, tørt og tildækket med en tør forbinding, der ikke klæber til sårene. Vask med mild sæbe. Prik ikke hul på blærerne, og gnid ikke på huden.
- Forebyg infektion i sårene: lad være med at kradse eller pille i skorperne, og skift forbindingen ofte. Bliver sårene betændte, vurderer lægen, om der skal behandles mod bakterier.
- Hvile: nok søvn, rigeligt at drikke og en rolig hverdag hjælper kroppen med at komme sig.
Omfatter udslættet eller smerterne øjet, skal en øjenlæge undersøge dig hurtigst muligt, fordi skader på hornhinden kan true synet. Brug ikke kontaktlinser, mens øjet er påvirket. Ved graviditet eller stærkt svækket immunforsvar planlægges behandlingen individuelt, ofte i samarbejde mellem flere specialister.
Pleje i hverdagen
- Tøj og hygiejne: hold udslættet tildækket, tørt og rent, og gå i løst tøj, der ikke gnaver.
- Bad: et kort, lunkent brusebad er fint. Brug ikke svamp eller skrubbecreme, og dup huden tør i stedet for at gnide. Undgå karbad, sauna og svømmehal, indtil blærerne er tørret ind til skorper.
- Begræns tæt kontakt: indtil alle blærer er tørret ind, skal du undgå tæt kontakt med gravide og andre, der aldrig har haft skoldkopper, med nyfødte og med personer med svækket immunforsvar. Vask hænder ofte, og rør ikke ved udslættet.
- Arbejde: kan udslættet holdes tildækket, og har du det godt, kan du som regel arbejde. Arbejder du med nyfødte, gravide eller patienter med svækket immunforsvar, så aftal med din læge, hvornår du kan vende tilbage.
- Undgå irritation: tryk ikke på blærerne, pil ikke skorperne af, og brug ikke parfumerede eller irriterende produkter på den syge hud.
Vaccination mod helvedesild
Der findes en vaccine uden levende virus, som er godkendt til personer over 50 år og til voksne over 18 år, der har øget risiko for helvedesild. Den gives som to stik med to måneders mellemrum. Vaccinen giver over 90 % beskyttelse mod både helvedesild og nervesmerter bagefter, og hos personer over 50 år holder beskyttelsen i op til 11 år (Lægehåndbogen). Har du haft helvedesild, kan vaccination stadig give mening, fordi sygdommen kan komme igen. Vaccinen virker formentlig bedst, når du er helt rask, og der er gået mindst fire uger, siden symptomerne begyndte. Tal med din egen læge om, hvorvidt vaccination er relevant for dig.
Hvad gør du, hvis du tror, du har helvedesild?
- Tag billeder af udslættet i dagslys, både tæt på og på lidt afstand, så det kan ses, hvilken side af kroppen det sidder på. Skriv ned, hvornår smerterne begyndte.
- Søg hjælp hurtigt hos din egen læge eller via en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billederne og beskriver dine symptomer, og du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Jo tidligere behandlingen startes, jo bedre: helst inden for det første døgn og senest inden for 2–3 døgn efter, at udslættet er kommet.
- Kontakt egen læge, lægevagten eller en øjenlæge med det samme, hvis udslættet sidder ved øjet eller på næsetippen, synet bliver dårligere, ansigtet bliver slapt i den ene side, eller dit immunforsvar er stærkt svækket. Her er en vurdering ud fra billeder ikke nok.
En online vurdering egner sig til typisk udslæt på brystkasse, ryg, mave, arme og ben. Udslæt ved øjet eller øret, udslæt over store dele af kroppen og nervesmerter, der bliver ved længe efter, at huden er helet, kræver en undersøgelse hos lægen og eventuelt hos andre specialister.
Fotokilder: helvedesild på overkroppen – melvil, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons; helvedesild på halsen – Gentgeen, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons; helvedesild på skulderen – Fisle, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.
Foto: Timepants, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.






