Vaskulitis, også kaldet blodkarsbetændelse, er en betændelse i væggen af blodkarrene. På huden ses den oftest som små rødlilla prikker og pletter på underbenene, der ikke forsvinder, når du trykker på dem. Hos mange holder det sig til huden, og udslættet går over af sig selv i løbet af nogle uger. Nogle gange er huden dog det første tegn på en vaskulitis, der også rammer led, tarm, nyrer eller lunger. Derfor skal en læge se udslættet og vurdere, om der er mere på spil.
Hvad er vaskulitis?
Når væggen i et blodkar bliver betændt, tager den skade. Karret kan blive utæt, så der siver blod ud i huden og danner små blødninger. De kaldes purpura, og de helt små, knappenålsstore prikker kaldes petekkier. Bliver karret i stedet forsnævret eller lukket helt, får vævet bagved for lidt blod. I huden kan det give sår, i de indre organer skader, som ikke altid kan rettes op igen (Patienthåndbogen).
Lægerne inddeler vaskulitis efter, hvor store blodkar der er ramt:
- Store blodkar: legemspulsåren (aorta) og dens store grene. Den hyppigste form er kæmpecellearteritis, som kun rammer personer over 50 år. Omkring 1.400 danskere får den hvert år, og den er hyppigere i Skandinavien end i andre dele af verden. En sjælden form er Takayasus arteritis.
- Mellemstore blodkar: for eksempel polyarteritis nodosa, som i dag er meget sjælden i Danmark, og Kawasakis sygdom hos børn, hvor især hjertets kranspulsårer kan blive påvirket.
- Små blodkar: hårkarrene og de mindste pulsårer og vener. Hertil hører vaskulitis, der kun sidder i huden, IgA-vaskulitis (Henoch-Schönleins purpura) og de såkaldte ANCA-associerede vaskulitter, fx granulomatose med polyangiitis og mikroskopisk polyangiitis.
Når betændelsen kun sidder i huden, kaldes det kutan vaskulitis eller hudvaskulitis. Den er langt mere almindelig end de systemiske former, hvor flere organer er ramt på én gang. De systemiske vaskulitter er sjældne sygdomme.
Årsager og risikofaktorer
Hos de fleste finder man ingen udløsende årsag. Immunforsvaret spiller næsten altid en rolle. Enten angriber kroppens egne antistoffer karvæggen direkte, eller antistoffer og fremmede stoffer klumper sammen, sætter sig fast i de små kar og starter en betændelse der.
Kendte udløsere og sygdomme, der kan hænge sammen med vaskulitis (DermNet):
- Infektioner med bakterier eller virus, fx halsbetændelse med streptokokker, hepatitis B eller hepatitis C.
- En reaktion på et nyt middel, du er begyndt at tage, fx visse typer antibiotika eller betændelsesdæmpende smertestillende. Prikkerne kommer ofte 7–10 dage efter, at du er startet.
- Autoimmune sygdomme og bindevævssygdomme, fx leddegigt og lupus.
- Kræft og blodsygdomme. Det er sjældent: under 5 % af dem, der har vaskulitis i hudens små kar, har en underliggende kræftsygdom.
At prikkerne næsten altid starter på underbenene, har en forklaring. Når du står og går, samler blodet sig i benene og løber langsommere, så betændelsesstofferne lettere sætter sig fast i karvæggen. Åreknuder og kulde gør det værre. Længere oppe på kroppen er der som regel færre pletter.




På billederne: sår med skorper på underbenet, mørke prikker på mørk hud, et netformet mønster på underarmen og de typiske hævede purpura omkring anklen.
Symptomer
På huden: Det mest typiske tegn er purpura, altså røde til lilla prikker og pletter på nogle få millimeter. De er ofte en smule hævede, så du kan mærke dem med fingeren. Presser du et glas mod huden, forsvinder farven ikke. Prikkerne kommer som regel først på underbenene og anklerne. De kan flyde sammen og blive til blærer med blod. Andre tegn er røde knopper, hævelser, der minder om nældefeber, og sår, der heler dårligt, nogle gange med en sort skorpe. Huden kan klø, svie eller gøre ondt, og benene kan hæve (DermNet). Sjældnere ses et uregelmæssigt, netformet mønster i huden som på billedet af underarmen.
Almene symptomer: Især ved systemisk vaskulitis føler du dig syg med feber, træthed, vægttab, muskelsmerter og ledsmerter. Mange har haft sådanne uklare symptomer i et stykke tid, før de går til lægen.
Symptomer fra andre organer afhænger af, hvor de betændte blodkar sidder:
- tarm: mavesmerter, kvalme, opkastning eller blod i afføringen;
- nyrer: blod eller protein i urinen, rødbrun eller skummende urin, hævede ankler eller øjenlåg og forhøjet blodtryk. Ofte mærker man ikke selv noget;
- lunger, næse og bihuler: hoste, blodigt opspyt, næseblod eller bihulebetændelse;
- hoved og øjne: nyopstået hovedpine, smerter ved tygning og synsforstyrrelser, især ved kæmpecellearteritis;
- nerver: snurren, følelsesløshed eller nedsat kraft i en hånd eller en fod.
IgA-vaskulitis (Henoch-Schönleins purpura) hos børn
IgA-vaskulitis rammer især børn. Over 90 % af dem, der får sygdommen, er under 10 år, flest er mellem 4 og 6 år, og drenge får den oftere end piger. Voksne kan dog også få den. Sygdommen kommer ofte efter en let infektion i de øvre luftveje, typisk halsbetændelse, men kan også følge efter fx insektstik, kulde eller en vaccination (Patienthåndbogen).
Udslættet begynder oftest på fødderne eller hænderne og breder sig opad. Typisk sidder det på benene og ballerne som små prikker, der flyder sammen til større pletter. Omkring tre ud af fire får ledsmerter, og omkring halvdelen får mavesmerter. Hos 15–35 % kommer mave- eller ledsmerterne før udslættet. 10–15 % får smerter og hævelse i pungen. Hos knap halvdelen viser urinprøven, at nyrerne også er påvirket, men det mærker barnet sjældent selv.
I de fleste tilfælde går sygdommen over af sig selv i løbet af 4 uger uden varige mén, og behandling er oftest ikke nødvendig. Barnet skal hvile og undgå hård fysisk aktivitet, fordi det kan få sygdommen til at blusse op igen. Er der store blødninger i huden, eller er nyrerne hårdt ramt, undersøges barnet på hospitalet. Hos omkring hver tredje kommer sygdommen igen, nogle gange flere gange, i op til 2 år efter det første udbrud. Fordi nyrerne kan være påvirket uden symptomer, følges barnet med urinprøver og blodtryksmålinger, typisk i 6 måneder. Under 1 % udvikler kronisk nyresygdom.
Hvornår skal du kontakte en læge?
Ring 112, hvis:
- du eller dit barn har feber og får røde eller lilla prikker eller pletter, der ikke forsvinder, når du presser et glas mod huden. Det kan være tegn på hjernehindebetændelse eller blodforgiftning med meningokokker, som skal behandles hurtigst muligt (Patienthåndbogen). Udslættet kan være svært at se på mørk hud, og ikke alle får udslæt;
- en person er meget syg, slap, svær at vække eller forvirret;
- der er svær åndenød, eller en person hoster blod op;
- en person pludselig får skæv mund, talebesvær eller lammelse i en arm eller et ben, også selv om der samtidig er udslæt;
- du pludselig ser meget dårligere eller mister synet på det ene øje, med eller uden smerter i øjet.
Kontakt egen læge eller lægevagten med det samme (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:
- dit barn får prikker eller pletter, der ikke forsvinder ved tryk, også selv om barnet ikke har feber;
- du får stærke mavesmerter, blod i afføringen eller i opkastet eller rødbrun urin;
- en dreng får smerter og hævelse i pungen;
- du er over 50 år og får en ny hovedpine, ømhed i tindingen, smerter, når du tygger, eller sløret syn eller dobbeltsyn;
- du har feber, føler dig syg, og der kommer nye pletter eller sår på huden.
Kontakt egen læge hurtigst muligt (samme eller næste hverdag), hvis der uden disse alarmtegn kommer prikker på benene, der ikke forsvinder ved tryk, især hvis du også får blå mærker, næseblod eller blødende tandkød. Kontakt også lægen, hvis der opstår sår, som ikke heler, eller hvis prikkerne bliver ved med at komme igen. Kom udslættet kort efter, at du startede på en ny behandling? Så stop ikke på egen hånd, men tal med lægen, før du ændrer noget.
En online konsultation hos en hudlæge fra iDerma kan give dig en første vurdering, hvis du er i tvivl om, hvad prikkerne er. På skarpe billeder kan hudlægen se, om det ligner purpura, hvor udbredt udslættet er, og om du skal videre til undersøgelser. Blod- og urinprøver og en vævsprøve fra huden tages hos egen læge, en hudlæge eller på hospitalet, og hudlægen fortæller dig, hvornår det er nødvendigt. Vil du til en hudlæge i Danmark med sygesikringsgruppe 1, skal du have en henvisning fra egen læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen spørger til dine symptomer, til infektioner i ugerne forinden, til nye behandlinger og til andre sygdomme og ser på huden. Purpura på benene er som regel let at genkende. For at være sikker tager lægen i lokalbedøvelse en lille vævsprøve (biopsi) af huden, helst fra en plet, der er 1–2 døgn gammel. En særlig farvning af vævsprøven kan vise aflejringer af antistoffer i karvæggen, fx IgA ved IgA-vaskulitis.
Derudover skal det undersøges, om andre organer er med. Det kræver en urinprøve for blod og protein og blodprøver for betændelsestal (CRP), blodprocent, nyre- og leverfunktion og antistoffer som ANCA. Afhængigt af symptomerne følger fx røntgen eller CT-scanning af lungerne, ultralyd af blodkarrene eller en kikkertundersøgelse. Ved systemisk vaskulitis stilles den endelige diagnose ud fra en vævsprøve fra et ramt organ, fx huden, bihulerne eller nyrerne, men en normal prøve udelukker ikke sygdommen (Lægehåndbogen).
Lægen skal også udelukke tilstande, der ligner, fx knuderosen (erythema nodosum) med ømme, røde knuder på skinnebenene, blå mærker på grund af en blødningsforstyrrelse eller blodfortyndende behandling og udslæt som reaktion på et middel.
Behandling
Behandlingen afhænger af formen, årsagen og de organer, der er ramt. Er der en tydelig udløsende årsag, tager lægen sig af den: en infektion behandles, et middel, der har givet reaktionen, stoppes, eller den underliggende sygdom behandles. Skyldes vaskulitten et middel, forsvinder prikkerne som regel, når det er stoppet.
Ved vaskulitis, der kun sidder i huden, er der som regel ikke brug for tabletter. Ved det første udbrud er almindelige råd oftest nok, indtil udslættet forsvinder af sig selv (DermNet):
- hvil dig, for anstrengelse udløser ofte nye prikker;
- læg benene op, når du sidder eller ligger;
- brug støttestrømper eller kompressionsbind, hvis benene hæver, efter aftale med lægen;
- beskyt den sårbare hud mod stød og gnidning, og smør tør, kløende hud med en fed creme uden parfume;
- hold sår rene og tildækkede, og få dem set efter, hvis de bliver røde, varme eller mere ømme.
Kommer der hele tiden nye pletter, opstår der sår, eller varer sygdommen i måneder, kan hudlægen foreslå behandling, der dæmper betændelsen eller immunforsvaret. Ved systemisk vaskulitis er der næsten altid brug for en sådan behandling. Den foregår på hospitalet hos specialister, ofte reumatologer, og tilrettelægges efter, hvilke organer der er ramt. Målet er at få sygdommen i ro og undgå skader på organerne, og behandlingen er ofte langvarig.
Pleje i hverdagen og forebyggelse
Vaskulitis kan som regel ikke forebygges. Du kan dog mindske risikoen for nye udbrud og hjælpe huden med at hele:
- Har et middel vist sig at være årsagen, så undgå det fremover, og fortæl det til alle læger, der behandler dig (DermNet).
- Hvil, så længe der kommer nye prikker til.
- Læg benene op flere gange om dagen, undgå at stå stille længe, og brug støttestrømper, hvis lægen anbefaler det.
- Hold benene varme, for kulde kan forværre vaskulitis på benene.
- Gå til de aftalte kontroller. Efter IgA-vaskulitis følges nyrerne med urinprøver og blodtryk, også selv om du har det godt.
Hvordan går det bagefter?
Vaskulitis, der kun sidder i huden, går som regel over af sig selv eller efter behandling. Det første udslæt forsvinder ofte i løbet af 2–3 uger, men der kan komme nye grupper af prikker i uger til måneder. Når betændelsen har lagt sig, kan huden være orangebrun i uger til måneder, fordi jern fra det blod, der er sivet ud, bliver liggende i huden. Misfarvningen er ufarlig og falmer langsomt (DermNet).
Ved systemisk vaskulitis afhænger udsigterne af, hvilke organer der er ramt. Rammer sygdommen nyrer, lunger eller hjerne, kan den være livstruende. Andre former truer et organ som øjnene uden at være livstruende, og sygdommen kan komme igen. Jo tidligere behandlingen starter, jo bedre er udsigterne.
Hvad kan du gøre nu?
Har du rødlilla prikker på benene, der ikke forsvinder ved tryk, men ingen af alarmtegnene ovenfor? Tag et oversigtsbillede og et nærbillede i dagslys. Skriv ned, hvornår prikkerne kom, om du har været syg for nylig, og hvilke nye behandlinger du er startet på. Kontakt derefter din egen læge hurtigst muligt, så der kan tages blod- og urinprøver. Vil du også have en hudlæges vurdering af billederne, kan du bruge en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billederne og beskriver dine symptomer, og du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering af din hud og råd om, hvilke undersøgelser der er brug for.






