HudsygdommeFodsvamp: symptomer, årsager og behandling

Fodsvamp: symptomer, årsager og behandling

Fodsvamp (tinea pedis) er en svampeinfektion i huden på fødderne, oftest mellem tæerne. Det er den mest almindelige svampeinfektion i huden: 10–15 % af alle voksne har fodsvamp, og blandt idrætsudøvere og teenagere er andelen endnu højere (Lægehåndbogen). Fodsvamp er ikke farlig, men det klør, skaller og giver revner, og det kommer let igen, hvis du stopper behandlingen for tidligt eller ikke får gjort noget ved det, der holder fødderne fugtige.

Hvad er fodsvamp?

Fodsvamp skyldes dermatofytter, en gruppe svampe, der lever af hudens yderste hornlag og trives i varme, fugtige og lukkede omgivelser. Den hyppigste årsag er svampen Trichophyton rubrum. Infektionen begynder som regel mellem de to yderste tæer, men den kan brede sig til fodsålen, fodens sider og tåneglene.

Der findes tre hovedformer:

  • Svamp mellem tæerne: den hyppigste form. Huden mellem tæerne bliver blød, hvidlig og opsprukken, den klør eller svier, og der kan komme en ubehagelig lugt.
  • Mokkasinsvamp: tør, fortykket og fint skællende hud på fodsålen, hælen og fodens sider, som om du havde mokkasiner på. Formen kan være til stede i årevis uden at give ret mange gener.
  • Blæreformen: kløende blærer på rød bund, typisk på fodbuen eller ved vristen. Når blærerne brister, efterlader de væskende sår og skorper.

Fodsvamp er ofte asymmetrisk og kan sidde på den ene fod alene, mens eksem og psoriasis som regel rammer begge fødder ens (DermNet).

Fodsvamp, neglesvamp eller hudsvamp? Det er den samme gruppe svampe, kun stedet er forskelligt. Sidder svampen i huden på foden, hedder det fodsvamp. I neglene hedder det neglesvamp, og på kroppen, i lysken eller i hovedbunden taler man om hudsvamp (ringorm). Formerne optræder ofte sammen: ubehandlet fodsvamp kan sprede sig til neglene, og en angrebet negl kan smitte huden igen.

Fodsvamp smitter via hudskæl. Du kan blive smittet i svømmehaller, omklædningsrum og træningscentre, men også derhjemme, hvor familien går rundt på bare fødder. Har én i husstanden fodsvamp, bør de andre også tjekke deres fødder (sundhed.dk).

Tør, skællende hud på hælen og langs fodsålen ved mokkasinsvampFodsål, der skaller under tæerne ved fodsvampSkarpt afgrænset, rødt og skællende udslæt på fodryggen og tæerneRød, skællende og opsprukken hud mellem og på tæerne ved fodsvamp

På billederne: tør, skællende hud på hælen og fodsålen (mokkasinsvamp); en fodsål, der skaller; en sjældnere form med et skarpt afgrænset, rødt og skællende udslæt på fodryggen; rød, skællende og opsprukken hud mellem tæerne.

Sådan ser fodsvamp ud

Det typiske tegn er kløende, hvidlig og opblødt hud mellem tæerne. Hold også øje med (sundhed.dk):

  • kløe, svie eller en brændende fornemmelse mellem tæerne eller i fodsålen;
  • tør, skællende hud i fodsålen og på siderne af fødderne. På mørk hud kan rødmen være svær at se;
  • revner mellem tæerne eller i hælen, som kan gøre ondt og nogle gange bløde;
  • kløende blærer i fodsålen eller på fodbuen;
  • gullige, fortykkede og smuldrende tånegle, et tegn på, at svampen har nået neglene.

Årsager og risikofaktorer

Du bliver smittet ved direkte hudkontakt eller via gulve, håndklæder, sengetøj og fodtøj, hvor der ligger hudskæl med svamp. Fodsvamp er hyppigst hos unge og voksne og sjældnere hos børn.

Risikoen stiger ved:

  • Tæt fodtøj: sikkerhedssko, gummistøvler og sneakers, som du går i mange timer ad gangen, og syntetiske sokker, hvor fødderne ikke når at tørre.
  • Kraftig fodsved (hyperhidrose).
  • Sport og fællesområder: omklædningsrum, fællesbad, svømmehal og kontaktsport på bare fødder som brydning.
  • Skadet hud: vabler, revner og en svækket hudbarriere ved tør hud eller eksem.
  • Diabetes, dårligt blodomløb eller lymfødem, hvor huden heler langsommere, og risikoen for komplikationer er større.
  • Nedsat immunforsvar, også under behandling, der dæmper immunforsvaret.
  • Familiemedlemmer med fod- eller neglesvamp: en fælles bademåtte eller fælles hjemmesko holder smitten i gang derhjemme.

Fodsvamp er ikke et tegn på dårlig hygiejne. Selv med velplejede fødder kan du blive smittet i svømmehallen, og svedige fødder i lukkede sko giver svampen gode vilkår.

Symptomer og komplikationer

Symptomerne afhænger af formen. Mellem tæerne dominerer hvid, opblødt hud, revner og lugt. I fodsålen er huden tør, fortykket og skællende, og ved blæreformen kommer der kløende eller ømme blærer, som brister og bliver til væskende sår. Ofte er den ene fod mere angrebet end den anden, og symptomerne vender tilbage, hvis du stopper behandlingen for tidligt.

Uden behandling kan svampen sprede sig til neglene, lysken og hænderne. Revnerne i huden er også en indgangsport for bakterier, og fodsvamp er en kendt årsag til rosen (erysipelas), en bakteriel infektion i huden (sundhed.dk). En varm, hævet, øm og rød fod eller et rødt underben, ofte med feber og utilpashed, kræver lægehjælp samme dag.

Fodsvamp eller noget andet?

Ikke al kløe og skælning på fødderne skyldes svamp. Disse tilstande forveksles oftest med fodsvamp (DermNet):

TilstandSådan adskiller den sig fra fodsvamp
Pompholyx (dyshidrotisk eksem)Små, meget kløende blærer på siderne af tæer og fingre, i håndfladerne og i fodsålerne, som regel på begge fødder. Svampeprøven er negativ.
Kontakteksem fra fodtøjEn reaktion på gummi, lim, krom fra garvet læder eller farvestoffer i skoene. Udslættet sidder, hvor skoen rører huden, ofte på fodryggen og på begge fødder.
Psoriasis i fodsålerneSkarpt afgrænsede områder med tykke skæl, ofte på begge fødder. Svampeprøven er negativ.
Små huller i fodsålen (bakteriel infektion)Små huller på 1–3 mm i hælen og på fodsålens trædeflader og kraftig fodlugt. Hullerne bliver tydeligere, når huden er våd, og tilstanden ses ofte sammen med kraftig fodsved.
ErytrasmaEn bakteriel infektion mellem tredje, fjerde og femte tå og i hudfolder. Huden lyser koralrød i Woods lys (en UV-lampe), og svampeprøven er negativ.

Er du i tvivl, så lad være med at gætte. En hormoncreme mod eksem kan dæmpe svampens udseende, mens svampen breder sig, så den bliver sværere at genkende. Lægerne kalder det tinea incognito (Lægehåndbogen).

Hvornår skal du kontakte en læge?

Har du kløende revner mellem tæerne eller i fodsålen, er det fornuftigt at få det vurderet af en læge (sundhed.dk). Det gælder især, hvis:

  • du ikke er sikker på, at det er svamp, fordi udslættet ser anderledes ud eller sidder et usædvanligt sted;
  • der ikke er bedring efter 2–4 ugers konsekvent behandling, eller svampen bliver ved med at komme igen;
  • det gør meget ondt, eller svampen spreder sig til neglene, lysken eller hænderne;
  • du har diabetes, dårligt blodomløb, nedsat følesans i fødderne eller et svækket immunforsvar, fx efter en organtransplantation eller under kemoterapi.

Samme dag: Bliver foden eller underbenet varm, hævet, øm og rød, kommer der pus, eller får du feber, så kontakt din egen læge med det samme. Uden for åbningstiden ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden til Akuttelefonen 1813. Det kan være rosen, som skal behandles straks.

Ring 112, hvis du hurtigt bliver meget dårlig, er forvirret eller har svært ved at trække vejret.

Diagnose

Lægen kan som regel stille diagnosen ud fra udslættets udseende, hvor det sidder, og din sygehistorie: hvor længe det har stået på, om du går i svømmehal eller træningscenter, og om du har haft det før. Lægen ser også på neglene, lysken og håndfladerne, fordi svampen ofte sidder flere steder. Ser udslættet utypisk ud, virker behandlingen ikke, eller overvejes en tabletkur, tager lægen et svampeskrab fra kanten af udslættet (Lægehåndbogen):

  • Mikroskopi: skællene undersøges for svampetråde i mikroskop. Når laboratoriet mikroskoperer prøven direkte, foreligger svaret som regel efter en dags tid.
  • Dyrkning: prøven dyrkes, så svampearten kan bestemmes. Svaret kan tage flere uger.
  • PCR: en følsom metode, der påviser svampens arvemateriale i prøven.

Har du allerede smurt med svampecreme, skal der gå mindst to uger, før en prøve til dyrkning giver et pålideligt svar. Ved mokkasinsvamp bør der altid tages en svampeprøve.

Hudlægerne hos iDerma vurderer billeder af dine fødder online, skelner svamp fra de tilstande, der ligner, og lægger en plan for behandling og pleje. Er der brug for en svampeprøve, får du at vide, hvilken prøve der skal tages, og hvor du kan få den taget.

Behandling

Behandlingen afhænger af formen, hvor udbredt svampen er, hvor længe den har stået på, andre sygdomme, og om neglene er angrebet. Grundlaget er det samme hver gang: tørre fødder, især mellem tæerne, luftigt fodtøj og badesko i fællesbad.

  • Lokalbehandling: ved let og moderat fodsvamp er en svampedræbende creme, gel eller spray som regel nok. Afhængigt af midlet smøres der én eller to gange dagligt, typisk i én til to uger eller indtil huden er hel og derefter én til to uger mere (Lægehåndbogen). Ikke alle midler egner sig til børn, gravide og ammende, så spørg lægen, hvis det gælder dig.
  • Fortykket hud i fodsålen: ved mokkasinsvamp kan en fed creme, der blødgør hård hud, hjælpe svampebehandlingen igennem det tykke hornlag. Mokkasinsvamp kræver ofte længere behandling end svamp mellem tæerne.
  • Udbredt eller tilbagevendende fodsvamp: virker cremen ikke, eller er en stor del af fodsålen angrebet, kan lægen foreslå en behandling med tabletter mod svamp i nogle uger. Først skal en svampeprøve bekræfte diagnosen.
  • Væskende hud: er huden mellem tæerne meget opblødt og væskende, er der ofte også bakterier med i spillet. Lægen kan anbefale udtørrende og desinficerende fodbade og vurderer, om der er brug for behandling mod bakterierne.
  • Angrebne negle: her er det ikke nok at behandle huden, for neglen bliver ved med at smitte. Neglesvamp kræver langvarig behandling: med en særlig neglelak mod svamp tager det ofte op til et år for tåneglene, og resultatet kan først vurderes, når en sund negl er vokset frem. Læs mere om behandling af neglesvamp.
  • Hudbarrieren: fugtighedscreme på tør, skællende hud i fodsålen og på hælene mindsker skæl og revner, men smør ikke mellem tæerne, for dér skal huden holdes tør. Brug heller ikke hormoncreme mod eksem, før det er afklaret, om det er svamp.
  • Fodsved: luftigt fodtøj, sokker af bomuld eller andre sugende materialer og et udtørrende fodpudder hjælper. Er svedtendensen meget kraftig, kan den også behandles.
  • Tøj og hjem: vask sokker, håndklæder og bademåtter ved mindst 60 grader, og gør bruseniche og badekar rent, især hvis flere i hjemmet har svamp. Har andre i husstanden symptomer, bør de behandles samtidig, da smitten ofte sker derhjemme.

Sådan smører du svampecremen:

  • Vask og tør fødderne grundigt, især mellem tæerne. Dup med håndklædet i stedet for at gnide.
  • Smør et tyndt lag, og tag 1–2 cm rask hud med rundt om det angrebne område.
  • Dæk ikke huden med tætte forbindinger, medmindre lægen har sagt det.
  • Gør behandlingen færdig. Stopper du, så snart kløen er væk, kommer svampen ofte igen.
  • Virker ét middel ikke, kan et andet godt virke. Nogle gange skal der prøves flere.

Virker hjemmemidler? Fodbade med eddike, natron eller hvidløg er populære, men hverken sundhed.dk, NHS eller DermNet anbefaler dem som behandling. Fodsvamp forsvinder sjældent af sig selv, og mens du venter på, at et hjemmemiddel virker, kan svampen nå neglene, hvor behandlingen tager mange måneder.

Når behandlingen ikke virker: de hyppigste årsager er ny smitte, ubehandlet neglesvamp, et familiemedlem, der ikke er blevet behandlet, eller at udslættet slet ikke er svamp. Fortsæt med de forebyggende råd, også når huden er blevet rask.

Pleje og forebyggelse

Den daglige pleje afgør, om svampen kommer igen:

  • Tørre fødder: tør grundigt mellem tæerne efter bad. Brug et separat håndklæde til fødderne, og vask det ofte.
  • Sokker og sko: skift sokker hver dag og to gange dagligt, hvis du sveder meget. Vælg sugende sokker, der ikke er syntetiske. Skift mellem flere par sko, så de når at tørre helt, og gå gerne i sandaler, der er åbne ved tæerne (sundhed.dk).
  • Fællesområder: brug badesko i svømmehal, sauna, fællesbad og omklædningsrum.
  • Del ikke: håndklæder, sokker, sko, neglesaks og neglefil er personlige.
  • Lad være med at kradse: når du klør dig, flytter du svampen til andre steder på kroppen.
  • Hudbarrieren: smør fodsåler og hæle med fugtighedscreme, så huden ikke revner, men hold huden mellem tæerne tør. Behandl revner i tide.
  • Neglene: klip dem korte, og brug kun dine egne redskaber. Har du diabetes eller nedsat følesans i fødderne, så lad en fodterapeut tage sig af neglene. Kontakt en læge tidligt, hvis neglene forandrer sig: fodsvamp er lettere at behandle, før den når neglene.

Hvad kan du gøre nu?

  1. Er foden varm, hævet og øm, eller har du feber, så kontakt din egen læge eller lægevagten i dag.
  2. Tag billeder af huden i dagslys (mellem tæerne, fodsålen og neglene), og send dem til en hudlæge hos iDerma. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering af, om det er svamp, og en plan for behandlingen.
  3. Begynd allerede i dag med tørre fødder, rene sokker og skiftende sko. Er neglene angrebet, så indstil dig på en længere behandling af neglesvamp.

Ofte stillede spørgsmål

Kan børn få fodsvamp?
Ja, men det er sjældnere hos børn end hos unge og voksne (sundhed.dk). Hos børn er tør, opsprukken eller kløende hud på fødderne oftere eksem eller en anden tilstand, der ligner svamp. Få derfor udslættet vurderet, før du begynder at smøre, og spørg lægen, hvilket middel der passer til barnets alder.
Må jeg gå i svømmehal og træne, når jeg har fodsvamp?
Ja. Du behøver ikke at blive hjemme fra arbejde, skole eller træning (NHS). Gå med badesko i bad og svømmehal, brug dit eget håndklæde, og tør fødderne grundigt bagefter, også mellem tæerne. Så smitter du ikke andre, og du mindsker risikoen for selv at få det igen.
Er fodsvamp arvelig?
Nej, fodsvamp er ikke arvelig (sundhed.dk). Når det går igen i en familie, skyldes det smitte i hjemmet, fx via en fælles bademåtte, gulvet i badeværelset eller hjemmesko, som flere bruger.
Kan fodsvamp give udslæt på hænderne, selvom der ikke er svamp dér?
Ja. Nogle får kløende småblærer på hænderne eller fingrene som en overfølsomhedsreaktion på svampen på fødderne, en såkaldt id-reaktion (Lægehåndbogen). Der er ingen svamp i selve blærerne, og de falder som regel til ro, når fodsvampen bliver behandlet. Lad en læge se udslættet, så det ikke forveksles med eksem eller svamp på hånden.
Skal jeg smide mine sko ud, når jeg har fodsvamp?
Ikke nødvendigvis. Lægehåndbogen anbefaler at rengøre eller udskifte fodtøj, du har gået i på bare fødder. Sko, der kan vaskes, kan du vaske, og slidte hjemmesko eller indlægssåler, du har brugt uden sokker, kan det være en god idé at skifte. Lad under alle omstændigheder skoene tørre helt mellem hver gang, du bruger dem.
Må jeg gå barfodet derhjemme, mens jeg har fodsvamp?
Helst ikke. Fodsvamp smitter gennem hudskæl, også derhjemme, hvor familien går på bare fødder (sundhed.dk). Gå med strømper eller hjemmesko, indtil huden er helt rask, og brug ikke de samme hjemmesko som andre i husstanden.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Eleni Valiri(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.