HudsygdommePsoriasis: symptomer, typer, årsager og behandling

Psoriasis: symptomer, typer, årsager og behandling

Kort om psoriasis

Psoriasis er en almindelig, kronisk, inflammatorisk hudsygdom. Typisk ses skarpt afgrænsede, røde eller grålige pletter med hvide, fastsiddende skæl, der kommer og går i udbrud. I Danmark har 4–6 % af befolkningen psoriasis (Lægehåndbogen). Sygdommen kan begynde i alle aldre, men debuten har to toppe: omkring teenageårene og som ung voksen og igen senere i livet, omkring 55–70-årsalderen. Kløen, de synlige pletter og det svingende forløb kan fylde meget i hverdagen.

Psoriasis kan endnu ikke helbredes, men de fleste kan med den rette behandling holde sygdommen i ro og få lange perioder uden udslæt.

Hvad er psoriasis?

Ved psoriasis er immunforsvaret i huden overaktivt. Det får cellerne i overhuden til at vokse lynhurtigt: Normalt tager det omkring 28 dage for hudcellerne at nå overfladen, ved psoriasis kun omkring 5 dage (sundhed.dk). Cellerne når ikke at modnes, hober sig op og danner tykke skæl. Samtidig dannes der flere blodkar i huden, så pletterne ser røde eller mørke ud. Pletterne kaldes plaques og sidder oftest symmetrisk på albuerne, forsiden af knæene, i hårbunden og på lænden. De kan dog komme overalt, også i håndflader, på fodsåler, i hudfolder, i navlen og på kønsorganerne, men aldrig på selve slimhinderne.

Psoriasis kan ramme mere end huden. Neglene kan få små fordybninger, blive tykke, misfarvede eller løsne sig fra neglelejet. Mellem 5 og 30 % af dem med psoriasis får psoriasisgigt med smerter, hævelse og morgenstivhed i leddene. Fordi sygdommen er langvarig og synlig, hænger den også ofte sammen med uro, nedtrykthed og dårligere selvværd. Hos mange bliver huden værre om vinteren i koldt, tørt vejr og bedre om sommeren.

Årsager og risikofaktorer

Psoriasis har ikke én årsag. En arvelig tilbøjelighed, et overaktivt immunforsvar og påvirkninger fra omgivelserne spiller sammen.

  • Arv: Har en af dine forældre psoriasis, er risikoen let øget, og den stiger yderligere, hvis begge forældre eller flere i familien har sygdommen.
  • Immunforsvaret: Hvide blodlegemer i huden udskiller signalstoffer, der får hudcellerne til at dele sig for hurtigt, og der opstår betændelse.
  • Udløsende faktorer: stress, halsbetændelse og andre infektioner, alkohol, rygning, koldt og tørt vejr samt skader på huden. En rift, et operationsar, en solforbrænding eller en tatovering kan give psoriasis netop på det sted. Det kaldes Köbners fænomen (sundhed.dk). Visse behandlinger mod andre sygdomme, fx nogle typer hjerte- og blodtryksbehandling og binyrebarkhormon i tabletform, kan også udløse eller forværre psoriasis. Overvægt og dårlig søvn kan også spille ind.

Man skelner ofte mellem to typer: Type 1 begynder som regel før 40-årsalderen, ses oftere i familier og kan være sværere. Type 2 kommer senere og er som regel mildere.

Psoriasis på albue og underarm: skarpt afgrænsede, røde pletter med sølvhvide skæl, som personen klør iPsoriasis i hårbunden: tykke, hvide skæl på rødlig hud langs hårgrænsen i nakken

Symptomer

Symptomerne varierer fra person til person og fra periode til periode. De mest almindelige er:

  • Pletter på huden: skarpt afgrænsede, lyserøde til højrøde eller grålige plaques med hvide skæl. De kan klø og nogle gange gøre ondt eller revne. De fleste har kun lidt kløe, men 10–20 % oplever voldsom kløe (sundhed.dk).
  • Hårbunden: kraftig skældannelse, tørhed og kløe. Skællene er ofte store og sidder godt fast. Psoriasis ses også ofte i og bag ørerne.
  • Neglene: små fordybninger i neglen (pitting, "fingerbølsnegle"), fortykkelse, gulbrune "oliepletter", sprøde negle og negle, der løsner sig.
  • Leddene: smerter, hævelse og morgenstivhed, især i fingre, ryg og hæle. Hvis en hel finger hæver op som en pølse, kan det være psoriasisgigt.
  • Forløbet: udbrud skifter med rolige perioder, som kan vare fra uger til år. Udbruddene kan forstyrre søvnen og give psykisk belastning.

Typer af psoriasis

Mange har en blanding af flere typer, og nogle har kun psoriasis ét sted, fx på albuerne eller på en enkelt finger.

  • Plaque psoriasis: den almindeligste type med de typiske skællende plaques på strækkesiderne af albuer og knæ, på ryggen og i hårbunden. Ved svær psoriasis i hårbunden kan man midlertidigt tabe hår, men det vokser ud igen.
  • Guttat psoriasis: små, dråbeformede pletter, der hurtigt bryder ud over store dele af kroppen. Ses især hos børn og unge og udløses som regel af halsbetændelse med streptokokker. Forløbet er normalt mildere end ved plaque psoriasis.
  • Invers psoriasis: glatte, højrøde pletter uden ret mange skæl i hudfolder som armhuler, lysken, under brysterne, i navlen og mellem balderne. Kan forveksles med en svampeinfektion.
  • Pustuløs psoriasis: pusfyldte blærer på rød hud, der let tolkes som betændelse. En særlig form, pustulosis palmoplantaris, sidder kun i håndflader og på fodsåler og er hyppigere hos kvinder, især rygere (sundhed.dk).
  • Erytroderm psoriasis: den sværeste og heldigvis sjældne form, hvor huden på store dele af kroppen bliver højrød og varm. Den kan være alvorlig og kræve indlæggelse på en hudafdeling.
  • Neglepsoriasis: forandringer i neglenes udseende og struktur. Mere end halvdelen af dem med psoriasis har det, og det øger risikoen for psoriasisgigt.
  • Psoriasisgigt: betændelse i led og senefæster. Den kan forekomme, selv om man ikke har psoriasis i huden.

Hvornår skal du søge læge?

Gå til din egen læge, som kan behandle de fleste tilfælde og henvise dig til en hudlæge, hvis det bliver nødvendigt, når:

  • pletterne breder sig hurtigt, klør voldsomt eller gør ondt, så de forstyrrer søvn og hverdag;
  • du får ondt i leddene, hævede led, morgenstivhed eller rygsmerter. Så skal du undersøges for psoriasisgigt;
  • neglene forandrer sig, eller du har mistanke om neglesvamp, så lægen kan skelne mellem de to;
  • huden bliver øm, væsker og føles varm, fordi du har kradset meget i den. Det kan være tegn på betændelse;
  • almindelig pleje ikke hjælper, eller udslættet kommer igen, så snart du holder op med behandlingen;
  • du er gravid, ammer eller planlægger graviditet og har brug for en sikker plan.

Bliver huden pludselig højrød over store dele af kroppen, eller får du mange pusfyldte blærer sammen med feber, kulderystelser eller en følelse af at være meget syg, så kontakt lægen samme dag. Uden for åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden til Akuttelefonen 1813. Har du det meget dårligt, er du forvirret eller ved at besvime, så ring 112.

Diagnose

Lægen kan som regel stille diagnosen ud fra din historie og det typiske udseende af udslættet (sundhed.dk). Et kendetegn er, at hvis man skraber skællene af en plaque, ses en tynd, skinnende hinde, og bliver den beskadiget, opstår der små punktformede blødninger. Er udslættet ikke typisk, henviser lægen ofte til en hudlæge, der kan tage en lille vævsprøve fra huden og undersøge den i mikroskop. Nogle gange bruger hudlægen dermatoskopi til at skelne psoriasis fra andre hudsygdomme som eksem og seborrhoisk eksem.

Sværhedsgraden vurderes ud fra, hvor stor en del af huden der er ramt, hvor den sidder, og hvor meget den påvirker din livskvalitet. Lægen holder også øje med sygdomme, der oftere følger med psoriasis, og kan måle blodtryk, kolesterol, blodsukker og vægt. Ved mistanke om psoriasisgigt spørger lægen til smerter, stivhed og negleforandringer og kan bestille blodprøver, ultralyd eller røntgen.

En hudlæge fra iDerma kan vurdere dit udslæt ud fra billeder, give et bud på typen og sværhedsgraden og lægge en plan for behandling og pleje sammen med dig.

Behandling

Der findes endnu ingen behandling, der helbreder psoriasis, men mange behandlinger kan fjerne udslættet og holde sygdommen i ro (sundhed.dk). Lette tilfælde behandles med midler til huden eller med lys, sværere tilfælde med tabletter eller indsprøjtninger, især hvis negle eller led er ramt. Planen tilpasses typen, hvor udbredt psoriasis er, hvor den sidder, andre sygdomme, din hverdag og dine ønsker.

  • Hudpleje og behandling på huden: Smør huden dagligt med en fed, fugtighedsgivende creme, så skællene bliver bløde, og hudbarrieren styrkes. I perioder med udbrud kan lægen vælge betændelsesdæmpende cremer, salver, skum eller opløsninger. Til hårbunden findes særlige produkter, der løsner skællene og lindrer kløen. Find den form, der er nemmest og rarest at bruge på det pågældende sted, for så bliver den brugt.
  • Lysbehandling: Huden bestråles med en afmålt mængde ultraviolet lys i særlige lysanlæg hos hudlægen eller på hospitalet. Det er især velegnet ved udbredt psoriasis, eller når behandling på huden ikke er nok. Et forløb består af flere behandlinger over nogle uger.
  • Behandling indefra: Ved moderat til svær psoriasis, ved psoriasisgigt eller når sygdommen går meget ud over livskvaliteten, kan der blive tale om tabletter eller indsprøjtninger, der dæmper det overaktive immunforsvar. Behandlingen styres af en speciallæge og kræver jævnlige blodprøver.
  • Biologisk behandling: Når andre metoder ikke virker godt nok eller ikke kan bruges, findes der nyere, målrettede behandlinger, der blokerer bestemte signalstoffer i betændelsen og kan holde sygdommen i ro i lang tid.
  • Livsstil: vægttab ved overvægt, rygestop, mindre alkohol, bedre søvn og hjælp ved nedtrykthed eller angst hører med. Det gavner både huden og livskvaliteten.

Dele af behandlingen kan styres af din egen læge, mens sværere tilfælde behandles af en hudlæge. Har du ledsmerter, kan du blive henvist til en reumatolog.

Pleje og forebyggelse

Psoriasis kommer i bølger, så plejen er vigtig, også i de rolige perioder.

  • Daglig pleje: Smør huden med en fed creme en til to gange om dagen (sundhed.dk). Tag korte, lunkne brusebade frem for lange, varme bade, som udtørrer huden, og brug kun lidt sæbe, gerne en mild sæbe med lav pH. Undgå at skrubbe skællene af med hård svamp eller hamphandske.
  • Hårbunden: Vælg produkter, der løsner skællene skånsomt og lindrer kløen, og vask håret jævnligt med en mild shampoo.
  • Livsstil: Stop med at ryge, drik mindre alkohol, motionér jævnligt, og spis sundt og varieret. Vægttab hos overvægtige bedrer huden.
  • Stress: De fleste med psoriasis mærker, at stress gør huden værre. Afspænding, vejrtrækningsøvelser og støtte fra dem omkring dig kan hjælpe.
  • Infektioner: Søg læge ved halsbetændelse, og pas på tænder og mund, da infektioner hos nogle udløser nye udbrud.
  • Negle: Klip neglene korte, lad neglebåndene være i fred ved manicure, og brug handsker til husarbejde og opvask, så huden ikke bliver blødt op.
  • Ny behandling for andre sygdomme: Fortæl altid lægen, at du har psoriasis, når du skal i gang med en ny behandling, så der kan tages hensyn til huden.

Hvis du vil i kontakt med andre, der har psoriasis, har Psoriasisforeningen netværk, viden og arrangementer for mennesker med psoriasis og psoriasisgigt.

Har du røde, skællende pletter, som du gerne vil have vurderet, eller vil du have hjælp til at få et udbrud under kontrol? Så kan du få behandling af psoriasis online hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder af huden og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan, der passer til dig.

Ofte stillede spørgsmål

Smitter psoriasis?
Nej. Psoriasis smitter ikke (sundhed.dk). Du kan ikke få det ved at røre ved huden, i svømmehallen, ved et håndtryk eller ved at dele håndklæde med en, der har psoriasis.
Hvad er forskellen på psoriasis og eksem?
Psoriasis giver typisk skarpt afgrænsede, skællende plaques på albuer, knæ og i hårbunden. Eksem klør som regel mere, kan væske og sidder oftere i albuebøjninger, knæhaser og på hænderne. De to kan ligne hinanden, så det er lægen, der stiller den endelige diagnose.
Er psoriasis arveligt?
Ja, der er en arvelig tilbøjelighed. Omkring 35 % af dem med psoriasis har nære slægtninge med sygdommen, og har begge forældre psoriasis, er risikoen for barnet op mod 50 % (sundhed.dk). Har kun den ene forælder det, er risikoen kun lidt øget.
Hjælper sol og havbad på psoriasis?
Sol har en god virkning hos de fleste, og nogle mærker også bedring efter havbade, mens koldt, tørt vejr gør huden værre. Omkring 5 % får dog et udbrud af sol eller solarium, og en solforbrænding kan udløse nye pletter. Husk også, at sol øger risikoen for hudkræft, især hvis du har lys hud (sundhed.dk).
Kan jeg blive tatoveret, når jeg har psoriasis?
Det kan lade sig gøre, men skader på huden, også en tatovering, kan give et udbrud af psoriasis netop der (Köbners fænomen). Fortæl tatovøren, at du har psoriasis, og undgå at blive tatoveret i et område, hvor sygdommen er aktiv.
Hænger psoriasis sammen med andre sygdomme?
Ja. Har du psoriasis, har du let øget risiko for hjerte-kar-sygdom, tarmsygdom og en række autoimmune sygdomme (sundhed.dk). Derfor er motion, sund kost, en normal vægt og rygestop vigtige, og din læge kan holde øje med blodtryk, kolesterol og blodsukker.
Kan man få psoriasis i ansigtet?
Det er sjældent. Psoriasis sidder til gengæld meget ofte i hårbunden og inde i ørerne. En særlig form, sebo-psoriasis, giver røde, skællende pletter dér, hvor man også får skæleksem: i hårbunden, på panden, bag ørerne, i ansigtet og på brystet. Huden i ansigtet er tynd og kræver en skånsom behandling, så lad en læge vurdere det.
Kan psoriasis give ar eller pletter?
Psoriasis heler som regel uden ar, men kradsning og infektioner kan give små ar. Har du mørk hud, kan der efter et udbrud komme lyse pletter eller grålige, mørke skjolder. De forsvinder af sig selv med tiden, men de mørke kan vare i måneder og blive mørkere i sollys, så brug solcreme med høj faktor på dem.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Agnė Panavienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.