Pladecellekræft i huden, som lægerne også kalder spinocellulært eller planocellulært karcinom, er kræft, der udgår fra hudens øverste cellelag. Det er den næsthyppigste type hudkræft i Danmark efter basalcellekræft, og ifølge Lægehåndbogen blev der i 2021 konstateret omkring 4.000 nye tilfælde. Den rammer oftest ældre mennesker med lys hud, på steder, der har fået meget sol gennem livet: ansigtet, læberne, ørerne, issen, hænderne og underbenene. Opdages pladecellekræft tidligt og fjernes helt, bliver langt de fleste raske. Uden behandling kan den vokse dybere ned i huden og en sjælden gang sprede sig til lymfeknuderne.
Hvad er pladecellekræft?
Hudens yderste lag, overhuden, består mest af flade celler, der danner hornstof. Når solens UV-stråler skader cellernes arvemasse, og skaden ikke bliver repareret, kan cellerne begynde at dele sig ukontrolleret. Så opstår der en svulst. Ofte går der et forstadie forud:
- Aktinisk keratose: små, ru og skællende, lyserøde til brunlige pletter på solskadet hud. Kun få af dem udvikler sig til hudkræft, men de er et tegn på, at huden har fået for meget sol.
- Bowens sygdom: en skællende eller skorpebelagt rødbrun plet, hvor de forandrede celler endnu kun sidder i overhuden. Den kan minde om psoriasis eller eksem og kan med tiden udvikle sig til egentlig pladecellekræft.
Når kræftcellerne vokser gennem overhudens grænse og ned i læderhuden, taler lægerne om invasiv pladecellekræft. Pladecellekræft kan også opstå i slimhinder, fx i munden og på kønsdelene. Dér skyldes den sjældent sol, men fx tobak eller visse typer HPV.
Årsager og risikofaktorer
Den vigtigste årsag hos personer med lys hud er den samlede mængde UV-stråling, huden har fået gennem livet, fra solen og fra solarier. Risikoen er større, hvis du:
- har lys hud, der let bliver solskoldet og ikke bliver brun;
- har mange aktiniske keratoser;
- har et svækket immunforsvar, fx efter en organtransplantation eller på grund af behandling, der dæmper immunforsvaret. Så er risikoen markant forhøjet;
- har kroniske sår, ar efter kronisk betændelse eller store brandsår. Her kan pladecellekræft opstå uanset hudfarve;
- tidligere har fået strålebehandling eller har haft hudkræft;
- har en sjælden arvelig sygdom, der gør huden ekstra følsom over for sollys.
Selve sygdommen er ikke arvelig. Den rammer især den ældste del af befolkningen, men en sjælden gang også yngre voksne (sundhed.dk).



På billederne: en rødlig, skællende plet med en skorpe i midten; et åbent, skorpet område på øret; en lille knude med skorpe i ansigtet. Kun en vævsprøve kan afgøre, om en forandring er pladecellekræft.
Symptomer: hvordan ser pladecellekræft ud?
Det mest typiske tegn er et sår, der ikke vil hele, eller en knude, der vokser og let bløder. Pladecellekræft kan se forskellig ud:
- en fast, let skællende knude, nogle gange vorteagtig eller kuppelformet;
- en knude med et sår i midten og en hård kant rundt om såret;
- et sår, hvor der bliver ved med at danne sig ny skorpe;
- en ru, skællende plet, der ligner aktinisk keratose, men er tykkere og mere øm;
- et gammelt, kronisk sår, der ændrer udseende og bliver svampet eller blomkålsagtigt.
Lægehåndbogen beskriver, at svulsten ofte vokser forholdsvis hurtigt, og at den kan være fra få millimeter til flere centimeter stor. Huden omkring har ofte andre tegn på solskade: brune pletter, rynker, udvidede små blodkar og ujævn pigmentering. Pladecellekræft kan være øm eller gøre ondt, men den kan også være helt uden gener.
Hvornår skal du søge læge?
I Danmark går du først til din egen læge med en hudforandring, du er bekymret for. Bestil tid hurtigst muligt, og helst inden for et par uger, hvis du har:
- en knude på huden, læberne eller kønsdelene, der vokser, især hvis der er et sår i den;
- et sår med en hård kant, der ikke vil hele, eller som bløder igen og igen;
- en aktinisk keratose, der er blevet tykkere, ømmere eller er begyndt at bløde;
- et kronisk sår eller et gammelt ar efter et brandsår, hvor der vokser noget nyt.
Et sår, der ikke er helet efter 3 måneder, skal altid ses af en læge (sundhed.dk). Vent ikke så længe, hvis såret samtidig vokser, bløder eller har en hård kant.
Har du tidligere haft pladecellekræft, eller har du et svækket immunforsvar, så kontakt hurtigt lægen, der følger dig, ved enhver ny eller forandret hudforandring, og hvis du mærker en ny, hård hævelse på halsen, ved øret, i armhulen eller i lysken. Spreder pladecellekræft sig, sker det oftest først til de nærmeste lymfeknuder.
Diagnose
Hudens udseende og din sygehistorie kan give lægen mistanke om pladecellekræft. Lægen kigger ofte på forandringen med et dermatoskop, et lille forstørrelsesapparat med lys, og mærker efter lymfeknuderne i området. For at bekræfte eller afkræfte mistanken tages der en vævsprøve (hudbiopsi), og ofte bliver du henvist til en hudlæge eller en plastikkirurg. Er forandringen lille, kan den fjernes helt med det samme. Diagnosen stilles altid ved undersøgelse af vævet i mikroskop (sundhed.dk).
Ud fra størrelse, placering og vævsundersøgelsen vurderer lægen, om der er tale om en svulst med lav eller høj risiko. Svulsten regnes fx for højrisiko, hvis den er 2 cm eller større, sidder på læben, øret eller kønsdelene, er opstået i et ar eller et kronisk sår, eller hvis du har et svækket immunforsvar. Risikovurderingen afgør, hvor bred en kant af rask hud der skal fjernes, og hvordan du skal følges bagefter.
Behandling
Pladecellekræft skal altid behandles, og jo hurtigere, jo bedre. Behandlingen foregår hos en hudlæge eller en plastikkirurg, og I lægger planen sammen ud fra svulstens størrelse, placering og dybde og dit almene helbred. Ifølge Lægehåndbogen gælder:
- Operation er den almindeligste behandling. Svulsten skæres ud sammen med en kant af rask hud, som er bredere ved højrisikosvulster. Vævet undersøges i mikroskop for at sikre, at kanterne er fri for kræftceller. Er de ikke det, fjernes der mere væv.
- Vævsbesparende operation, hvor kanterne kontrolleres under selve indgrebet (fx Mohs-kirurgi), kan bruges ved højrisikosvulster i ansigtet, hvor det er vigtigt at bevare så meget rask hud som muligt.
- Strålebehandling er et alternativ, når en operation ikke er mulig eller ikke er hensigtsmæssig, fx hos ældre. Den bruges også efter en operation, hvis ikke hele svulsten kunne fjernes.
- Skrabning og brænding eller frysning bruges ikke som første valg ved pladecellekræft, men kan komme på tale i særlige tilfælde.
- Spredning: Har kræften spredt sig, foregår behandlingen i samarbejde mellem kræftlæger (onkologer) og plastikkirurger.
Cremer og lysbehandling bruges ikke mod egentlig pladecellekræft. De kan derimod bruges mod forstadierne, aktinisk keratose og Bowens sygdom. Efter en operation vil der altid være et ar. Hvor stort det bliver, afhænger af svulstens størrelse og placering, og ved store svulster kan det være nødvendigt at dække såret med hud fra et andet sted.
Kontrol efter behandlingen
Kontrollen aftales med den specialist, der har behandlet dig, og lægen undersøger både det behandlede område, lymfeknuderne og resten af huden. Det er vigtigt, fordi omkring 30 % af dem, der har haft pladecellekræft, senere får nye svulster. Risikoen er størst de første 5 år efter behandlingen, og de fleste nye svulster kommer på hovedet, halsen eller overkroppen (Lægehåndbogen).
Hold selv øje med arret og huden omkring det, og se resten af huden efter med jævne mellemrum, gerne med et stort spejl. Steder, du ikke selv kan se, som ryggen og issen, kan en anden hjælpe dig med at tjekke.
Pladecellekræft, basalcellekræft eller modermærkekræft?
Det er de tre mest kendte former for hudkræft:
- Basalcellekræft er den hyppigste kræftform i Danmark med over 35.000 tilfælde om året. Den vokser langsomt, spreder sig næsten aldrig, og når den er fjernet, er man som regel helbredt (sundhed.dk).
- Pladecellekræft er mere alvorlig end basalcellekræft, fordi den kan sprede sig til lymfeknuderne og andre steder i kroppen. Det sker heldigvis sjældent.
- Modermærkekræft (malignt melanom) udgår fra hudens pigmentceller, er oftest brun eller sort og er den farligste af de tre.
Med det blotte øje, og selv med et dermatoskop, kan en læge kun få mistanke om, hvilken type det er. Kun en vævsprøve giver sikkerhed.
Forebyggelse
For personer med lys hud er solbeskyttelse det vigtigste, man kan gøre for at undgå hudkræft. Sundhed.dk anbefaler:
- Begræns tiden i direkte sol mellem kl. 12 og 15 fra april til september, hvor UV-strålingen er stærkest.
- Dæk huden med tøj og en bredskygget hat, der beskytter ansigt, ører og nakke.
- Brug solcreme med mindst faktor 30 og beskyttelse mod både UVA og UVB, og smør et tykt lag på. Smør igen efter badning og sport.
- Undgå solarier helt.
- Beskyt især børn, fordi de første 20 år af livet betyder mest for risikoen for hudkræft senere.
Har du aktiniske keratoser, så hold øje med dem, og tal med din læge om behandling. Har du gamle brandsår eller kroniske sår, så vær opmærksom på nyt væv, der vokser i såret.
Hvad kan du gøre nu?
Har du en knude, der vokser, eller et sår med en hård kant, der ikke vil hele, så bestil tid hos din egen læge nu. Lægen kan tage en vævsprøve eller henvise dig til en hudlæge.
Er du mest i tvivl om, hvorvidt en plet overhovedet er mistænkelig, så tag et skarpt billede af den i dagslys med en mønt eller en lineal ved siden af, så størrelsen kan ses. En hudlæge fra iDerma kan se på dine billeder via en online konsultation, og du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer): om pletten ser godartet ud, eller om du skal have den undersøgt hos din egen læge. iDerma tager ikke vævsprøver og fjerner ikke hudforandringer.






