Hvad er pityriasis rosea?
Pityriasis rosea er et almindeligt, godartet udslæt, der går over af sig selv (sundhed.dk). Det begynder ofte med én større, oval, skællende plet på brystet, maven eller ryggen. En til to uger senere kommer der mange mindre ovale pletter på overkroppen, typisk i det område, en kortærmet T-shirt dækker. På ryggen ligger pletterne skråt langs hudens linjer, og mønsteret sammenlignes derfor ofte med grenene på et juletræ. Navnet beskriver udslættet: pityriasis betyder fine, klidagtige skæl, og rosea betyder lyserød. På dansk har det også været kaldt "franske roser".
Pityriasis rosea er ikke det samme som pityriasis versicolor, som skyldes gærsvampe, og det har intet med rosacea at gøre, selv om navnene ligner hinanden.
Hvem får pityriasis rosea?
Over 75 % af dem, der får udslættet, er mellem 10 og 35 år, og gennemsnitsalderen er 23 år. Det ses lidt oftere hos kvinder end hos mænd og hyppigst om foråret og efteråret. Det rammer mennesker af alle etniske baggrunde lige meget (Lægehåndbogen). Børn og ældre kan også få det, og der er beskrevet flere tilfælde i samme familie eller skole på samme tid.
Årsager
Den præcise årsag er ikke fastslået, men den nuværende opfattelse er, at udslættet hænger sammen med human herpesvirus type 6 og 7. Det er ikke de herpesvirus, der giver forkølelsessår eller kønsherpes. Næsten alle bliver smittet med dem i de første leveår (type 6 giver fx tredagesfeber hos småbørn), og derefter ligger virusset i kroppen under immunforsvarets kontrol. Den mest udbredte teori er, at pityriasis rosea opstår, når den kontrol svigter en periode, og virusset bliver aktivt igen. Det er dog ikke bevist (DermNet).
Flere ting peger på et forløb, der minder om en infektion. Nogle har haft en luftvejsinfektion eller har følt sig sløje, trætte eller haft hovedpine, før udslættet kom. Udslættet følger et forudsigeligt forløb, og de fleste får det kun én gang.
To ting er vigtige for lægen at vide. Visse tabletter og vacciner kan udløse et udslæt, der ser fuldstændig ud som pityriasis rosea, og derfor spørger lægen til alt, hvad du tager, og til nylige vaccinationer. Og når udslættet kommer hos flere i samme husstand på én gang, tror mange, at det smitter, selv om det ikke er afklaret, at det gør.
Symptomer: udslættet kommer i to trin
Trin 1: primærmedaljonen. Det første tegn er oftest én let hævet, oval plet med fine skæl, typisk 2–4 cm, nogle gange større. Den sidder på brystet, maven, ryggen, overarmen, låret eller halsen. Lægerne kalder den primærmedaljonen, fordi den varsler udslættet. Den ses hos 50–80 % og kommer typisk 1–2 uger før resten af udslættet (Lægehåndbogen). På lys hud er den lyserød til laksefarvet, ofte med en rødere kant. På brun eller sort hud er den som regel mørkere end huden omkring, grå, violet eller brun. Skællene sidder lige inden for kanten som en krave. Primærmedaljonen forveksles let med ringorm. Ikke alle får den, og en sjælden gang kommer der to eller flere.
Trin 2: det udbredte udslæt. Derefter kommer mange mindre, laksefarvede, ovale pletter på 0,5–2 cm, fordelt symmetrisk på brystet og ryggen og ofte også på overarmene, lårene og halsen. Pletterne ligger på langs af hudens naturlige linjer, og hver af dem har en tør overflade og en tynd krave af skæl indvendigt langs kanten. I en periode kommer der nye pletter med få dages mellemrum, og udslættet ser ofte værre ud, før det begynder at falme. Hos voksne sidder det sjældent i ansigtet, i hårbunden, i håndfladerne eller under fødderne.
Mange har kløe, især de første uger, og hos nogle er den kraftig. Varme, sved og varme bade gør den værre. Ellers har du det som regel fint. Sjældent kommer der små pletter i munden, og de forsvinder, når udslættet på huden går væk.
| Tid | Det sker typisk |
|---|---|
| Dagene før | Nogle har ondt i halsen, hoste, let hovedpine eller er trætte. |
| Dag 0 | Én oval primærmedaljon, typisk 2–4 cm, på overkroppen, halsen, overarmen eller låret. |
| Efter 1–2 uger | Udslættet af mindre ovale pletter begynder på brystet og ryggen. |
| Uge 2–6 | Der kommer nye pletter, og udslættet kan blive værre, før det bliver bedre. |
| Uge 6–8 | Hos de fleste er udslættet væk. Børn bliver ofte hurtigere raske. |
| Op til 10 uger | Hos nogle varer det så længe. Er det der stadig efter 8 uger, så gå tilbage til lægen. |
| Måneder efter | Lyse eller mørke mærker, hvor pletterne sad, falmer langsomt, især på mørk hud. |


Til venstre: lyserøde, ovale pletter i forskellig størrelse på siden af overkroppen. Til højre: små lyserøde, ovale pletter på overkroppen.
Sådan ser det ud på mørk hud
På lys hud er pletterne lyserøde eller røde. På brun eller sort hud kan de være grå, mørkebrune eller sorte, og de fine skæl er ofte lettere at mærke end at se. Når udslættet er væk, har mange, især personer med mørk hud, pletter, der er lysere eller mørkere end deres normale hudfarve. Det er ikke ar. Ifølge Lægehåndbogen kan pigmentforandringerne vare op til et år. Solen gør de mørke mærker mørkere, så det hjælper at dække pletterne til eller bruge solcreme, mens de falmer.
Atypiske former
Lægerne kalder udslættet atypisk, når det er svært at genkende. Det kan sidde omvendt, i armhulerne og lysken, mens overkroppen går fri, hvilket er hyppigere hos små børn og hos personer med mørk hud. Pletterne kan også være knoppede, have blærer, ligne nældefeber, blå mærker eller skydeskiver, eller flyde sammen til store plader. Nogle får kun primærmedaljonen og intet udslæt bagefter, andre får udslæt i munden, meget mange pletter eller et forløb, der trækker ud. Udslæt i håndfladerne og under fødderne er en grund til at tvivle på diagnosen, fordi sekundær syfilis sidder netop der, og det gør pityriasis rosea normalt ikke.
Pityriasis rosea hos børn
Børn får det samme udslæt i to trin, men det er oftere atypisk: Ansigtet og hårbunden kan være med, og den omvendte form i hudfolderne er hyppigere. Børn bliver som regel meget hurtigere raske end voksne, i gennemsnit efter cirka 16 dage (AAD). Tal med barnets læge, før du giver et barn noget mod kløen.
Pityriasis rosea og graviditet
Pityriasis rosea i de første 15 uger af en graviditet er sat i forbindelse med spontan abort (at miste graviditeten) og for tidlig fødsel, og den britiske NHS råder gravide til straks at kontakte deres jordemoder eller læge ved et nyt udslæt. Er du gravid og får et nyt udslæt, så kontakt din egen læge eller jordemoder samme dag. Uden for åbningstid ringer du til lægevagten (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813). En sikker diagnose gør det muligt for dem, der følger din graviditet, at holde øje med dig. Behandling af kløen vælges med hensyn til graviditeten, og de fleste har kun brug for en fugtighedscreme.
Udslæt, der ligner pityriasis rosea
Flere almindelige udslæt giver ovale, skællende eller ringformede pletter på overkroppen, og nogle af dem kræver en helt anden behandling. Prøv ikke at stille diagnosen selv. Er du i tvivl, så lad en læge se på det.
| Tilstand | Forskellen fra pityriasis rosea |
|---|---|
| Ringorm (svamp i huden) | Én eller få ringe med en hævet, skællende kant, der langsomt breder sig udad, ofte asymmetrisk og kløende. Et hudskrab viser svamp. Smitter og behandles mod svamp. Den klassiske forveksling er primærmedaljonen. |
| Dråbepsoriasis (psoriasis guttata) | Mange små, dråbeformede, lyserøde, skællende pletter på krop, arme og ben, typisk 1–2 uger efter en halsbetændelse med streptokokker. Ingen primærmedaljon. Kan gå over i almindelig psoriasis. |
| Pityriasis versicolor | Flade, fint skællende pletter, der er lysere eller mere brune end huden omkring, på overkroppen, halsen og armene. Bliver ikke solbrune og kommer ofte igen hver sommer. Skyldes gærsvampe. |
| Sekundær syfilis | Udslæt på kroppen, der ikke klør og ofte også sidder i håndfladerne og under fødderne, nogle gange med pletter i munden og sygdomsfølelse. Påvises med en blodprøve og kan helbredes. |
| Udslæt fra tabletter eller vacciner | Kan se helt ens ud og kommer efter en ny behandling eller en nylig vaccination. Lægen spørger til begge dele. |
| Nummulært eksem | Runde, meget kløende, betændte plader på 1–3 cm, der ofte væsker eller har skorper, på tør, irriteret hud. |
| Pityriasis lichenoides | Små rødbrune knopper med skæl, der kommer i bølger på krop, arme og ben og kan blive ved i måneder eller år. |
| Lichen planus | Flade, blanke, violette og stærkt kløende knopper på håndled, ankler og lænd, ofte med hvide netagtige pletter i munden. |
Diagnose
Der findes ingen blodprøve, der kan påvise pityriasis rosea. Lægen stiller diagnosen ud fra udslættets udseende og ofte ud fra din beskrivelse af en enkelt primærmedaljon, der blev fulgt af mindre ovale pletter med en krave af skæl langs hudens linjer.
Undersøgelser er kun nødvendige, når diagnosen er usikker. Ifølge Lægehåndbogen tager den praktiserende læge i så fald en svampeprøve og en blodprøve for syfilis. Svampeprøven tages som et skrab fra kanten af primærmedaljonen, hvis den kan være ringorm. Blodprøven for syfilis er særligt relevant, hvis udslættet sidder i håndfladerne eller under fødderne, ikke klør, eller hvis der er risiko for en seksuelt overført infektion. Er udslættet atypisk eller langvarigt, kan en hudlæge tage en lille vævsprøve i lokalbedøvelse.
Fortæl lægen, hvis du er eller kan være gravid, har fået et organ transplanteret, er begyndt på nye tabletter de seneste måneder eller for nylig er blevet vaccineret.
Hvornår skal du søge læge?
Udslæt på overkroppen kan skyldes andre sygdomme, så sundhed.dk anbefaler, at din egen læge vurderer det. Kontakt din egen læge, hvis:
- du er gravid og får et nyt udslæt (samme dag);
- du har udslæt og samtidig høj feber eller føler dig tydeligt syg (samme dag, uden for åbningstid lægevagten);
- du ikke er sikker på, hvad udslættet er;
- kløen fortsat plager dig, selv om du bruger fugtighedscreme og undgår varme og sæbe;
- udslættet stadig er der efter 8 uger, eller forløbet er anderledes end beskrevet her;
- udslættet sidder i håndfladerne, under fødderne eller i munden eller slet ikke klør;
- du er begyndt på nye tabletter eller er blevet vaccineret kort før udslættet kom.
Ring 112, hvis du har feber og udslæt og samtidig bliver sløv eller forvirret, får svært ved at trække vejret, eller hvis pletterne ikke blegner, når du trykker et glas mod dem.
Varer udslættet mere end 3 måneder, eller er lægen i tvivl om diagnosen, henviser lægen til en hudlæge.
Behandling: hvad hjælper, og hvad hjælper ikke
Pityriasis rosea går over af sig selv, og de fleste har slet ikke brug for behandling. Ifølge Lægehåndbogen har ingen behandling dokumenteret effekt på selve forløbet. Behandlingen er rettet mod kløen.
Ved let kløe:
- En uparfumeret fugtighedscreme efter badet og i løbet af dagen blødgør skællene og dæmper kløen.
- Brug sæbe så lidt som muligt, og undgå lange, varme bade. Sæbe og brusesæbe udtørrer huden og gør kløen værre.
- En kold, fugtig klud på den kløende hud i nogle minutter giver kortvarig lindring.
Ved kraftig kløe eller langvarigt, udbredt udslæt:
- En mild binyrebarkhormoncreme på de mest kløende pletter, som lægen kan anbefale.
- Kløestillende tabletter (antihistaminer), som kan dæmpe kløen hos nogle.
- Lysbehandling med ultraviolet lys, som gives hos en hudlæge eller på en hudafdeling. Den kan dæmpe kløen, men er sjældent nødvendig og kan give langvarige farveforskelle i huden.
- Ved et meget udbredt udslæt bruger nogle hudlæger en kort behandling mod virus. Effekten er usikker, og den er sjældent nødvendig.
Det hjælper ikke:
- Antibiotika. Pityriasis rosea er ikke en bakterieinfektion, og antibiotika har ikke vist sig at gøre gavn.
- Cremer mod svamp. Behandl ikke et udslæt, du tror er pityriasis rosea, med cremer mod fodsvamp eller ringorm. De kan gøre udslættet værre. Viser et hudskrab svamp, er diagnosen ringorm og ikke pityriasis rosea.
Sådan passer du på huden, mens udslættet varer
- Hold dig kølig. Varme forværrer både udslæt og kløe. Tag lune frem for varme bade, spring spabad og sauna over, og skru ned for træning, der får dig til at svede, til udslættet er væk.
- Beskyt udslættet mod solen. En solskoldning oven i udslættet gør ondt og gør de mærker, det efterlader, mørkere. Dæk pletterne med løst tøj, eller brug en mild, uparfumeret solcreme med mindst faktor 30, og undgå at solbade.
- Vær nænsom. Ingen skrubning, hårde svampe eller peeling. Vask dig med hænderne.
- Vælg uparfumeret. Undgå parfumerede sæber og cremer og sæber med deodorant eller antibakterielle stoffer, som let irriterer udslættet.
- Gå i løst tøj, så intet gnaver på pletterne, og undgå uld og stramt tøj direkte på huden.
- Lev som normalt. Du kan gå på arbejde og i skole som sædvanligt.
Hvor længe varer det, og kommer det igen?
Hos de fleste forsvinder udslættet efter 6–8 uger, hos nogle først efter op til 10 uger (sundhed.dk). Pletterne forsvinder uden ar, og de lyse eller mørke mærker, de efterlader, falmer langsomt i løbet af måneder.
De fleste får pityriasis rosea én gang i livet, og tilbagefald er sjældne.
Er du i tvivl, om det er pityriasis rosea?
Har du én oval, skællende plet og venter på at se, om der kommer flere, breder udslættet sig, eller vil du hurtigt have en vurdering, kan en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma hjælpe. Du sender billeder af primærmedaljonen og overkroppen, taget i dagslys uden blitz, og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Hudlægen kan som regel genkende det typiske udslæt på billederne og vurdere, hvor sandsynligt det er, at der er tale om ringorm, psoriasis eller noget andet. Send gerne også et billede af håndfladerne og fodsålerne, og skriv, hvilke tabletter og vaccinationer du har fået for nylig. Ser udslættet ikke typisk ud, får du at vide, hvilken undersøgelse du skal bede din egen læge om. Er du gravid, så kontakt din egen læge eller jordemoder samme dag.






