HudsygdommePerioral dermatitis (udslæt omkring munden): årsager, symptomer og behandling

Perioral dermatitis (udslæt omkring munden): årsager, symptomer og behandling

Hvad er perioral dermatitis?

Perioral dermatitis er et rødt udslæt med små knopper og skæl omkring munden, der kan svie og klø lidt. Det breder sig tit op i folderne ved næsen og nogle gange til huden omkring øjnene. "Perioral" betyder omkring munden. Fordi det samme udslæt også kan sidde omkring næseborene, øjnene og en sjælden gang ved kønsorganerne, taler hudlæger i dag også om periorificiel dermatitis, altså betændelse omkring kroppens åbninger (DermNet). Det er hverken en infektion eller akne, selv om det ofte forveksles med begge.

Udslættet rammer især yngre kvinder: omkring 90 % af tilfældene ses hos kvinder, oftest i alderen 15–45 år, og det er lidt hyppigere hos personer med lys hud (Lægehåndbogen). Børn kan også få det. Den mest kendte udløser er en creme med binyrebarkhormon (hormoncreme), som bliver smurt i ansigtet. Under coronapandemien blev sygdommen hyppigere, fordi langvarig brug af mundbind kan udløse og forværre udslættet. Perioral dermatitis kommer ofte i bølger over måneder, så behandlingen skal planlægges i uger, ikke dage.

Kort fortalt

  • Perioral dermatitis smitter ikke. Du kan hverken få det fra andre eller give det videre.
  • Uden behandling svinger udslættet ofte i måneder eller år. En let form kan forsvinde, når du holder op med alle cremer, kosmetik og hormoncremer i ansigtet.
  • Med den rette behandling falder huden hos de fleste til ro i løbet af nogle uger til et par måneder. Sygdommen er ufarlig, og prognosen er god, men den har en vis tendens til at vende tilbage (sundhed.dk).
  • Ar er meget sjældne og ses først og fremmest ved den svære, lupoide form.
  • Hos børn er næsespray mod høfeber og inhalationsspray mod astma med binyrebarkhormon kendte udløsere.

Hvordan ser perioral dermatitis ud?

Du ser små knopper i grupper, som regel under 2 mm store. På lys hud er de lyserøde eller røde. På brun eller sort hud kan de være hudfarvede, lyserøde, violette eller lidt mørkere end huden omkring, og rødmen kan være svær at se. Nogle af knopperne indeholder en dråbe væske eller pus. Huden mellem knopperne er ofte tør, skællende og stram og kan svie eller brænde. Kløen er som regel let, og egentlige smerter er sjældne (DermNet).

Perioral dermatitis hos et barn: grupper af små røde knopper og skæl omkring munden med en smal kant af normal hud langs læbernePerioral dermatitis hos en ung voksen: røde, skællende pletter med små knopper på hagen og ved siden af næse og mund, mens læbekanten er fri

Til venstre: perioral dermatitis hos et barn med grupper af små røde knopper og skæl omkring munden og en smal kant af normal hud langs læberne. Til højre: hos en ung voksen med røde, skællende pletter på hagen og ved siden af næse og mund.

Læg mærke til den smalle stribe normal hud lige langs læberne. Udslættet stopper nogle millimeter før læbekanten, som du kan se på begge billeder, og det er skarpt afgrænset mod den raske hud (Lægehåndbogen). Kun ved en svær form når det helt ud til læberne. Fra hagen og overlæben breder det sig ofte til folderne mellem næse og mund og rundt om næseborene. Sidder udslættet kun ved næsen, kaldes det perinasal dermatitis, og sidder det omkring øjnene, kaldes det periorbital dermatitis. Det er den samme sygdom med et andet navn. Kinder og pande går som regel fri, og det adskiller perioral dermatitis fra rosacea.

Svære former: Ved den lupoide form er knopperne større, sidder tættere og er rødbrune. Denne form kan give ar. Hos børn findes en sjælden granulomatøs variant, som oftere ses hos børn med mørk hud. Her ses ensartede, kuppelformede knopper i hudfarve, rød eller gulbrun, som regel uden pus, og nogle gange også på halsen, brystet, armene eller benene. Den følger næsten altid efter brug af binyrebarkhormon og kan i sjældne tilfælde efterlade ar, så den bør vurderes hurtigt.

Årsager og udløsende faktorer

Man kender ikke den præcise årsag. Lægehåndbogen beskriver en formodet forstyrrelse af hudens mikrobiom, og en anden forklaring er, at hudens beskyttende barriere omkring munden svigter. Huden mister fugt og føles stram og tør. Man smører mere på, flere irriterende stoffer trænger ind, og der opstår betændelse. Nogle faktorer går igen hos de fleste og holder udslættet i gang:

  • Binyrebarkhormon i enhver form: en hormoncreme i ansigtet er den bedst kendte udløser, og risikoen stiger med cremens styrke. Næsespray og inhalationsspray med binyrebarkhormon tæller også med. Det typiske forløb er, at cremen først dæmper udslættet, men at det kommer kraftigere tilbage, hver gang du stopper.
  • Mundbind og ansigtsmasker: langvarig brug giver fugt og gnidning omkring munden. Skyldes udslættet mundbind på arbejdet, kan det være en arbejdsskade, som lægen bør anmelde til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (sundhed.dk).
  • Tung, fed hudpleje i mange lag: tykke, tætte cremer og salver og kosmetik i det hele taget, især foundation og pudder. Hårde rensemidler, ansigtsvand, vådservietter, syrer, peeling og stærkt parfumerede produkter skader barrieren yderligere.
  • Solcreme, især tyk mineralsk solcreme til børn.
  • Tandpasta og tandmaterialer: visse tandpastaer og tandfyldninger kan irritere huden eller give allergi.
  • Hormoner: udbrud lige før menstruation, under graviditet og ved brug af p-piller er beskrevet.
  • Sart eller atopisk hud: personer med børneeksem eller sart hud får det lettere.
  • Vejret: sol, varme og vind ser ud til at forværre udslættet.
  • Mikroorganismer: demodexmider, gær og visse bakterier er fundet i knopperne, men det er uklart, om de har betydning.

Som regel spiller flere faktorer sammen, fx en hud, der i forvejen var sårbar, og som derefter får en hormoncreme.

Smitter perioral dermatitis?

Nej. Uanset om udslættet sidder omkring munden, næsen eller øjnene, kan du ikke få det fra andre eller give det videre (sundhed.dk). Der findes dog udslæt, der ligner, og som smitter: børnesår, forkølelsessår og svampeinfektion i ansigtet. Ser du honninggule skorper, en gruppe små blærer eller en skællende ring, der vokser, er det sandsynligvis noget andet.

Går perioral dermatitis over af sig selv?

Nogle gange, men langsomt og ikke til at regne med. Uden behandling svinger udslættet typisk og kan vare i måneder til år. Det, der ofte får en let form til at forsvinde, er "nulterapi": Du holder op med alle cremer, kosmetik, solcreme og hormoncremer i ansigtet og vasker kun ansigtet med lunkent vand (DermNet). Det råd gælder alle, og nogle har ikke brug for andet.

Når du stopper med en hormoncreme, blusser udslættet som regel op i en periode. Begynd ikke på cremen igen for at dæmpe det, for så starter cirklen forfra. Bliver udslættet ikke roligere med konsekvent nulterapi, breder det sig, er det voldsomt, eller sidder det omkring øjnene, er der brug for behandling.

Akut eller kronisk?

Perioral dermatitis er en langvarig tilstand, som kan være ret svær at behandle (Lægehåndbogen). De enkelte knopper kommer og går i løbet af få dage, mens en periode med udslæt kan vare uger til måneder. Efter en vellykket behandling holder huden sig oftest rolig, men der er en vis tendens til tilbagefald, især hvis du igen bruger hormoncreme i ansigtet eller er nødt til at bære mundbind i mange timer.

Udslæt, der ligner perioral dermatitis

Den rigtige diagnose er vigtig, fordi nogle af de tilstande, der ligner, netop bliver behandlet med hormoncreme, og den gør perioral dermatitis værre:

TilstandForskellen
RosaceaSidder især på kinder, næse, pande og hage, oftest efter 30-årsalderen, med anfald af rødmen (flushing), vedvarende rødme og synlige små blodkar. Huden lige omkring munden går fri, det omvendte af perioral dermatitis. Hormoncreme forværrer begge.
AkneHudorme og hvide bumser, dybere betændte knuder, fedtet hud og bumser på pande, kinder, bryst og ryg. Perioral dermatitis har ingen hudorme.
Seborrhoisk eksemTynde, skællende, laksefarvede pletter i øjenbrynene, langs hårgrænsen, i hovedbunden, ved næsen og på brystet. Mest skæl, ingen knopper.
KontakteksemEn reaktion på et produkt, enten irritation eller allergi. Klør ofte mere, ligner mere eksem og giver nogle gange hævelse eller blærer. Læbestift, læbepomade, smagsstoffet i tandpasta eller en ny creme kan give det omkring munden. En lappetest (epikutantest) hos hudlægen afslører forskellen.
Slikkeeksem og sår i mundvigeneSpyt irriterer huden og giver en skarpt afgrænset, rød og tør kant på læberne og lige omkring dem eller revner i mundvigene. Perioral dermatitis lader netop den zone være fri.
Børnesår (impetigo)Blærer og væskende pletter, der tørrer ind til honninggule skorper, breder sig hurtigt og smitter meget. Ses ofte omkring næse og mund hos børn.
Forkølelsessår (herpes)Først et prikkende, brændende område, så en gruppe små blærer på eller ved læben, som tørrer ind og heler af sig selv.
Ringorm i ansigtetEn eller nogle få ujævne ringe med skællende kant og lysere midte, nogle gange smittet fra et kæledyr. Hormoncreme får svampen til at vokse og skjuler den. En skrabeprøve fra huden bekræfter diagnosen.
DemodexRu, sandpapiragtige skæl omkring hårsækkene, rødme og ømhed på kinderne og omkring øjnene. Nogle med perioral dermatitis har også et forhøjet antal mider.
Steroidrosacea og ophør med hormoncremeEfter uger eller måneder med hormoncreme i ansigtet: en jævn, brændende rødme med knopper og små blodkar på kinder og pande, som blusser kraftigt op, når cremen stoppes.
Eksem på øjenlågeneRøde, skællende, hævede øjenlåg på grund af kosmetik, neglelak eller andre irriterende stoffer, uden de typiske knopper.

Derfor gør hormoncreme det værre

En creme med binyrebarkhormon trækker de små blodkar sammen og dæmper betændelsen, så udslættet blegner i løbet af få dage. Når du stopper, udvider karrene sig igen, betændelsen vender tilbage, og huden, der nu er tyndere og mere sårbar, blusser kraftigere op. De fleste griber så efter cremen igen, og cirklen gentager sig. Jo stærkere creme, jo større risiko, og stærke hormoncremer i ansigtet nævnes direkte som udløser (sundhed.dk). Den tynde hud på øjenlågene optager mest, så hormoncreme på eller omkring øjnene er en hyppig årsag til udslæt der.

Hvad du skal gøre med cremen eller sprayen, afhænger af, hvorfor du bruger den:

  • En creme, du selv har købt: stop med den. Regn med en midlertidig opblussen, og tag den med den milde pleje nedenfor. Bliver huden værre inden for to uger efter stoppet, så søg råd i stedet for at starte igen.
  • En creme, du har fået af en læge til eksem eller noget andet: tal med lægen, før du stopper. Ofte kan cremen trappes ned eller skiftes ud med en anden behandling, så tilbageslaget bliver mildere.
  • En inhalationsspray eller næsespray, du har brug for mod astma eller høfeber: fortsæt med den. Skyl munden efter hver brug, og vask huden omkring næse og mund. Helingen tager længere tid, så længe du bruger sprayen, men at stoppe en astmabehandling er langt farligere end et udslæt.

Hvornår skal du søge læge?

I Danmark går du først til din egen læge, som kan henvise dig til en hudlæge, hvis behandlingen ikke virker, eller hvis der er mistanke om kontaktallergi (Lægehåndbogen). Få huden vurderet, hvis:

  • røde knopper omkring munden eller næsen ikke forsvinder, efter du er holdt op med alle cremer og al kosmetik, eller hvis de breder sig;
  • du bruger en hormoncreme, inhalationsspray eller næsespray, og udslættet er opstået eller blevet værre bagefter. Om du skal trappe ned eller skifte, aftaler du med en læge;
  • udslættet sidder omkring øjnene, og især hvis selve øjet bliver ømt, rødt eller lysfølsomt, føles, som om der er sand i det, eller du ser sløret. Et smertefuldt rødt øje med disse symptomer skal vurderes samme dag, uanset årsagen. Uden for åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden til Akuttelefonen 1813. Får du stærke smerter i øjet og nedsat eller tabt syn, så ring 112;
  • du ser honninggule skorper, væskende pletter eller en gruppe små blærer. Det tyder på børnesår eller forkølelsessår, som smitter og behandles anderledes;
  • det drejer sig om et barn, især et barn med mørk hud og ensartede hudfarvede knopper, fordi den granulomatøse variant bør vurderes og i sjældne tilfælde kan efterlade ar;
  • du er gravid eller ammer, fordi der så er færre behandlingsmuligheder;
  • du har større, tætte, rødbrune knopper, som kan passe med den lupoide form.

Hvordan stilles diagnosen?

Perioral dermatitis er en diagnose, lægen stiller ved at se på huden (sundhed.dk). Mønstret med små knopper og skæl omkring munden og en fri kant langs læberne, historien om, hvad du har smurt i ansigtet, og spørgsmålet om, hvorvidt du bruger binyrebarkhormon i nogen form, er som regel nok. Ekstra undersøgelser er kun nødvendige ved tvivl:

  • en podning eller skrabeprøve, hvis børnesår, gær eller en svampeinfektion er en mulighed;
  • en lappetest (epikutantest) hos hudlægen, hvis der er mistanke om allergi over for kosmetik, et læbeprodukt eller tandpasta. Plastrene sidder på ryggen i et par dage og bliver aflæst nogle dage senere;
  • meget sjældent en vævsprøve, en lille bid hud, hvis knopperne ser usædvanlige ud, eller den granulomatøse form skal bekræftes.

Behandling trin for trin

Behandlingen fjerner det, der holder udslættet i gang, dæmper betændelsen og beskytter derefter hudens barriere. Lette tilfælde klares ofte med råd om at undgå det, der irriterer. Moderate tilfælde kræver som regel behandling på huden, mens tabletbehandling sjældnere er nødvendig. Der bør ses bedring efter cirka 3 ugers behandling, ellers går man videre til næste trin (Lægehåndbogen).

  • Nulterapi: hold op med al kosmetik, cremer, solcreme og hormoncreme i ansigtet. Vask kun ansigtet med lunkent vand, til udslættet er roligt, og skift derefter til et mildt, sæbefrit rensemiddel. Føles huden stram, så brug en enkel, let creme uden parfume og aldrig en tyk, tæt salve. Beskyt huden med skygge og en kasket eller hat under nulterapien. Først når huden er rolig, kan du bruge en let solcreme i gel- eller fluidform.
  • Tag stilling til hormoncremen som beskrevet ovenfor: stop, trap ned eller fortsæt med en nødvendig inhalationsspray og skyl bagefter.
  • Creme eller gel til huden ved let til moderat udslæt. Lægen vælger en bakteriedræbende creme eller gel eller en betændelsesdæmpende creme uden hormon. Behandlingen varer typisk nogle uger til et par måneder. En sart ansigtshud tåler ikke altid den første creme, og så kan lægen skifte.
  • Antibiotika som tabletter ved moderat til svært, udbredt eller sejlivet udslæt og ved den granulomatøse form hos børn. Som regel en tablet fra den gruppe antibiotika, der også bruges ved akne og rosacea, i en periode på nogle måneder. Udslættet reagerer som regel godt. Børn under 8 år og gravide får antibiotika fra en anden gruppe.
  • Sejlivede tilfælde henvises til hudlæge, som kan kombinere behandlinger eller forlænge forløbet.

Efter nogle uger ser du som regel den første forskel, og efter nogle måneder er huden som regel helt rolig. En midlertidig opblussen efter stop med hormoncreme er almindelig og betyder ikke, at planen er forkert. Kommer udslættet igen, fx efter ny brug af hormoncreme, kan den samme behandling gentages.

Hudpleje under helingen og bagefter

  • Vask ansigtet en eller to gange om dagen med lunkent vand eller et mildt, sæbefrit rensemiddel uden parfume. Brug ikke scrub, syrer, peelingpads, ansigtsvand eller vådservietter.
  • Smør kun, når huden føles stram, og så med en let, enkel creme uden parfume. Undgå fede salver i ansigtet, og brug heller ikke fugtighedscreme mange gange om dagen.
  • Tag dine produkter i brug igen et ad gangen, når udslættet er væk, så du kan se, hvilket produkt der giver problemer. Er du i tvivl om et produkt, så smør det på et lille område på underarmen to gange dagligt i 5–10 dage først.
  • Tandpasta kan være en udløser. En enkel, mild tandpasta og at skylle huden omkring munden efter tandbørstning er fornuftige forholdsregler, selv om det ikke er undersøgt grundigt. Tal med din tandlæge om fluor, så tænderne stadig er beskyttet.
  • Undlad makeup under nulterapien. Vælg bagefter lette produkter uden parfume, der ikke tilstopper porerne, og fjern dem forsigtigt om aftenen.
  • Hold dig i skyggen og brug kasket eller hat under et udbrud. Brug derefter en let solcreme i gel- eller fluidform med SPF 30, for sol og varme forværrer udslættet, og sollys gør efterladte mørke pletter mørkere.
  • Brug kun mundbind, når det er nødvendigt, og skift det, når det bliver fugtigt.
  • Klø ikke i knopperne, og klem dem ikke.

Perioral dermatitis hos børn

Børn fra spædbarnsalderen til de tidlige teenageår kan få det samme udslæt, oftest mellem 7 måneder og 13 år, og her er udløseren endnu oftere binyrebarkhormon: en creme mod eksem, en næsespray mod høfeber eller en inhalationsspray mod astma (DermNet). Savl og slikken irriterer huden omkring munden hos småbørn, men giver oftere slikkeeksem, en tør rød kant, end de små knopper ved perioral dermatitis. Behandlingen følger de samme trin med mildere valg: nulterapi, en plan for hormoncremen i samarbejde med den læge, der gav jer den, en creme til huden og ved udbredt eller granulomatøs form antibiotika, der passer til små børn. De tabletter, voksne oftest får, undgås under 8 år. Stop aldrig dit barns astmaspray på grund af et udslæt.

Perioral dermatitis under graviditet

Ændringer i hormonbalancen, fx under graviditet, kan udløse eller forværre udslættet (sundhed.dk). Nulterapi og mild pleje kan bruges i alle faser. De tabletter, der normalt er førstevalg, bruges ikke under graviditet. Er der brug for behandling, vælger lægen en creme til huden eller antibiotika fra en gruppe, der er sikker under graviditet. Fortæl altid den læge, der behandler din hud, at du er gravid eller ammer.

Undgå tilbagefald

  • Brug ikke hormoncreme i ansigtet, medmindre en hudlæge anbefaler det af en bestemt grund og i en bestemt periode.
  • Hold din hudpleje enkel: et rensemiddel, en let creme efter behov og en let solcreme.
  • Skyl munden og huden omkring den efter brug af en inhalationsspray eller næsespray med binyrebarkhormon.
  • Skriv ned, hvad du brugte, da et udbrud startede. En enkel dagbog over dine produkter hjælper dig med at finde dine egne udløsere.
  • Kommer udslættet igen, så start straks med nulterapi og få huden vurderet i tide i stedet for at finde en gammel tube hormoncreme frem.

Kan perioral dermatitis vurderes online?

Perioral dermatitis er et af de udslæt i ansigtet, der egner sig godt til en vurdering på afstand. Diagnosen bygger på udslættets mønster og din historie, ikke på laboratorieprøver. Med to eller tre skarpe billeder af den nederste del af ansigtet i godt lys og en liste over alt, hvad du smører på huden, inklusive sprays, kan en hudlæge fra iDerma som regel bekræfte diagnosen online. Hudlægen skelner det fra rosacea, akne, kontakteksem og børnesår og aftaler med dig, hvad du gør med en hormoncreme eller spray. Er der brug for en podning, en skrabeprøve eller en lappetest, eller er øjet påvirket, bliver du henvist til din egen læge eller en hudlæge, der kan undersøge dig.

Har du små knopper omkring munden eller næsen, der bliver ved med at komme igen, især efter en hormoncreme? Så kan du få behandling af perioral dermatitis online hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder og beskriver dine symptomer og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en personlig plan.

Ofte stillede spørgsmål

Kan mundbind give perioral dermatitis?
Ja. Langvarig brug af mundbind eller ansigtsmaske giver fugt og gnidning omkring munden og kan både udløse og forværre udslættet. Under coronapandemien blev sygdommen hyppigere (sundhed.dk). Brug kun mundbind, når det er nødvendigt, og skyldes udslættet mundbind på arbejdet, så tal med lægen om at anmelde det som en arbejdsskade.
Er perioral dermatitis arveligt?
Der er ikke noget, der tyder på, at perioral dermatitis går i arv. Personer med sart hud eller børneeksem får det dog lettere, fordi deres hudbarriere er mere sårbar. Udslættet opstår som regel først, når der kommer irriterende produkter eller en hormoncreme oveni.
Hvor længe varer nulterapi?
Til huden er faldet til ro, og det tager som regel nogle uger. Lægehåndbogen regner med bedring efter cirka 3 ugers behandling, ellers går man et trin videre. Nogle har brug for nulterapi og mild pleje i et par måneder. Tag derefter dine produkter i brug igen et ad gangen med nogle dages mellemrum.
Hvorfor blev udslættet værre, da jeg stoppede med hormoncremen?
Det er en kendt reaktion. Cremen har holdt betændelsen nede, og når den forsvinder, blusser huden op i en periode. Det betyder ikke, at det var forkert at stoppe. Hold fast i nulterapien, skyl med lunkent vand, og undgå at gå tilbage til cremen. Er opblussen meget voldsom, eller bliver den ved, så kontakt lægen.
Giver perioral dermatitis ar eller mørke pletter?
Som regel ikke. Ar forekommer meget sjældent (Lægehåndbogen) og ses først og fremmest ved den svære, lupoide form. Den granulomatøse form hos børn kan i sjældne tilfælde også efterlade ar. Efter betændelsen kan huden blive midlertidigt mørkere, især på mørk hud, hvis du har kradset i knopperne eller har været i solen. Det fortager sig med tiden.
Kan mænd få perioral dermatitis?
Ja, men det er langt sjældnere. Omkring 90 % af tilfældene ses hos yngre kvinder (Lægehåndbogen). Hos mænd ligner udslættet det samme og behandles på samme måde, men skæg kan gøre det sværere at se, og barberskum, aftershave og skægolie hører med på listen over mulige udløsere.
Kan jeg bruge solcreme, når jeg har perioral dermatitis?
Under nulterapien er det bedst at holde pause med solcreme og i stedet beskytte huden med skygge og en kasket eller hat. Når huden er rolig, kan du bruge en let solcreme i gel- eller fluidform uden parfume. Tykke mineralske solcremer kan udløse udslættet, især hos børn (DermNet), så vælg en let tekstur og vask den af om aftenen.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Agnė Panavienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.