Nældefeber (på lægesprog urticaria) er en hudreaktion, hvor der pludselig kommer kløende, hævede knopper og pletter i huden, som når man har rørt ved brændenælder. Hver enkelt hævelse kaldes en kvadel. Den forsvinder inden for 24 timer uden at efterlade spor, men imens kan der komme nye andre steder. Omkring 15–20 % af befolkningen får nældefeber i løbet af livet, og kvinder får det omkring tre gange så ofte som mænd (sundhed.dk).
Oftest er der tale om akut nældefeber, som varer under 6 uger og oftest forsvinder i løbet af 2 dage til 2 uger. Bliver kvadlerne ved med at komme i mere end 6 uger, kaldes det kronisk nældefeber. Mange forbinder nældefeber med allergi, men årsagerne er langt bredere: en virusinfektion, kulde, tryk eller sved, visse behandlinger eller et insektstik. Hos de fleste finder man ingen årsag.


Sådan ser nældefeber ud
Det vigtigste kendetegn er kvadlen. Kvadler:
- er røde, lyserøde eller hudfarvede, skarpt afgrænsede og ofte lysere i midten. De kan være fra et par millimeter til flere centimeter store og flyde sammen til pletter på størrelse med en håndflade eller større;
- klør som regel voldsomt, og nogle gange stikker eller brænder de;
- kommer og går i løbet af minutter til timer, og den enkelte kvadel bliver aldrig mere end 24 timer samme sted. De kan opstå overalt på kroppen;
- efterlader hverken ar eller pletter.
På brun eller mørk hud er rødmen sværere at se. Her ser og mærker du især de hævede knopper.
Nogle får også angioødem: en dybere hævelse i huden, oftest på øjenlåg, læber, tunge eller kønsdele, og sjældnere i de øvre luftveje. Huden er mindre rød og klør ikke, men kan spænde eller gøre ondt. Hævelsen kan vare op til tre døgn (sundhed.dk).
Typer af nældefeber
Lægerne inddeler nældefeber efter, hvor længe den varer, og om en bestemt fysisk påvirkning udløser kvadlerne.
- Akut nældefeber: varer under 6 uger. Det er langt den hyppigste form og ses oftest hos børn, hvor den tit skyldes en virusinfektion.
- Kronisk spontan nældefeber: kvadler eller angioødem kommer igen og igen i mere end 6 uger uden en tydelig udløsende årsag udefra. Den ses oftest hos voksne.
- Fysisk udløst nældefeber: en bestemt påvirkning af huden udløser kvadlerne, fx:
- Urticaria factitia (dermografisme): kløende, stribeformede kvadler efter kradsning, gnidning eller tryk fra stramt tøj.
- Kolinerg nældefeber: små, knappenålsstore, kløende eller brændende knopper ved sved, fysisk anstrengelse eller i varme omgivelser.
- Kuldeudløst nældefeber: kvadler, hvor huden bliver kold, fx ved badning i koldt vand eller i kold vind. En reaktion i hele kroppen kan være farlig og føre til shock.
- Trykurticaria: ømme, faste hævelser, der først kommer timer efter tryk, fx under et bælte, en skuldertaske eller på fodsålerne efter en lang gåtur.
- Sjældnere former: nældefeber udløst af varme, sol, vibrationer eller vand og kontakturticaria, hvor huden har rørt ved fx latex, en fødevare eller brændenælder.
Ved de fleste fysisk udløste former kommer kvadlerne få minutter efter påvirkningen og er væk igen inden for en til to timer. Trykurticaria er undtagelsen.
Årsager og risikofaktorer
Nældefeber opstår, når bestemte celler i huden, mastcellerne, frigiver histamin og andre stoffer. De små blodkar udvider sig, huden bliver rød, og der siver væske ud i vævet. Det giver hævelsen og kløen. Hvad der sætter mastcellerne i gang, kan langt fra altid findes. Hos mere end 80 % finder man ikke en årsag (sundhed.dk). De kendte udløsere er:
- Infektioner: den hyppigste årsag til akut nældefeber hos børn, fx et virus, der giver forkølelse eller maveinfektion, også uden feber. Hos voksne kan også bakterieinfektioner, fx i en tand eller i bihulerne, udløse nældefeber. Kvadlerne kan komme i starten af infektionen eller først, når man er ved at komme sig.
- Fødevareallergi: fx over for jordnødder, nødder, fisk, skaldyr, æg, mælk eller frugt. Ved ægte fødevareallergi kommer kvadlerne inden for en time efter måltidet, og det sker hver gang. Farve- og konserveringsstoffer kan udløse eller forværre nældefeber uden at være en ægte allergi.
- Visse tabletter og behandlinger: især visse smertestillende og betændelsesdæmpende midler (NSAID), nogle midler mod forhøjet blodtryk og midler mod bakterieinfektioner kan give kvadler eller angioødem. Tror du, at en behandling udløser din nældefeber, så stop ikke selv, men tal med din læge først.
- Insektstik, planter og dyr: et hvepse- eller bistik kan hos følsomme personer give nældefeber over hele kroppen. Brændenælder og vandmænd giver nældefeber dér, hvor de har rørt huden.
- Fysiske påvirkninger: kulde, varme (et varmt brusebad, sauna eller hård træning), sol, tryk, vibrationer, sved eller vand.
- Immunforsvaret selv: ved kronisk spontan nældefeber danner immunforsvaret hos nogle antistoffer, der selv sætter mastcellerne i gang. Sygdomme i de indre organer er en sjælden årsag.
- Det, der gør nældefeber værre: kradsning, alkohol, stramt tøj og stress. Det udløser sjældent nældefeber i sig selv, men forværrer kløen og udbruddene.
Risikoen er større, hvis du har en allergisk sygdom som børneeksem, høfeber eller astma, har haft nældefeber før, lige har haft en infektion eller har en autoimmun sygdom. Men nældefeber kan også ramme en, der aldrig har haft allergi.
Symptomer
Ved almindelig nældefeber holder generne sig som regel til huden: kløende kvadler, der skifter plads, og nogle gange angioødem. Feber, ledsmerter og en følelse af at være syg hører ikke med til selve nældefeberen. Har du det, især i flere dage, leder lægen efter en anden årsag, fx en infektion, betændelse i blodkarrene (vaskulitis) eller en reaktion på en behandling.
Får du ud over udslættet svært ved at trække vejret, hvæsende vejrtrækning, hæs stemme, besvær med at synke, svimmelhed, besvimelse, voldsomme mavekramper, diarré eller gentagne opkastninger, kan det være en alvorlig allergisk reaktion (anafylaksi). Læs i næste afsnit, hvad du skal gøre.
Hvornår skal du ringe 112 eller søge læge?
Ring 112 med det samme (eller få en anden til at ringe), hvis du har nældefeber og et eller flere af disse tegn:
- tungen eller halsen hæver, stemmen bliver pludselig hæs, eller du har svært ved at synke;
- du har svært ved at trække vejret, vejrtrækningen piber, eller du føler trykken for brystet;
- du bliver svimmel, bleg, slap eller besvimer;
- du har voldsomme mavekramper eller kaster op igen og igen;
- du er blevet stukket af et insekt i munden eller halsen.
Det kan være anafylaksi, en alvorlig allergisk reaktion i hele kroppen, som kræver hjælp med det samme. Har du fået en autoinjektor (allergipen) af lægen, så brug den med det samme, og ring derefter 112, eller lad en anden ringe, mens du tager pennen. Læg dig ned med benene løftet. Har du svært ved at trække vejret, så sid op, gerne med benene oppe (sundhed.dk). Virkningen af pennen er kun midlertidig, så du skal under alle omstændigheder have hjælp hurtigst muligt.
Søg læge med det samme (egen læge, uden for åbningstid lægevagten, i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis læberne eller munden hæver, uden at du har tegnene ovenfor. Det samme gælder hævede øjne, ansigt, hænder, fødder eller kønsdele sammen med nældefeber.
Kontakt din egen læge på en hverdag, hvis:
- kvadlerne eller kløen tager til, eller nældefeberen kommer igen og igen;
- kvadlerne stadig kommer efter et par uger, eller du nærmer dig grænsen på 6 uger;
- kløen ikke lindres af køling og den behandling, du allerede har;
- nældefeberen begyndte, efter at du startede på en ny behandling, eller efter et insektstik;
- en enkelt kvadel bliver siddende i mere end 24 timer, gør ondt eller efterlader et blåt mærke. Det kan være urtikariel vaskulitis, som kræver andre undersøgelser;
- nældefeber kommer igen og igen hos et barn, under en graviditet eller hos en person med en kronisk sygdom;
- du er i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er nældefeber.
Diagnose
Nældefeber er let at genkende for en læge, og diagnosen stilles ud fra din historie og huden. Lægen spørger, hvor længe en enkelt kvadel bliver siddende, om du har hævelser, og hvad der skete lige før: en infektion, en ny behandling, en bestemt mad, kulde eller sport. Ved akut nældefeber er en grundig samtale som regel nok, og der tages normalt ingen prøver, medmindre lægen mistænker en underliggende sygdom (Lægehåndbogen). Fordi kvadlerne forsvinder så hurtigt, er det en god idé at tage billeder af dem og vise lægen.
Flere undersøgelser kommer på tale, hvis nældefeberen varer mere end 6 uger, eller der er mistanke om en bestemt årsag:
- Blodprøver og urinprøve: fx blodprocent, betændelsestal og stofskifte og ved symptomer en undersøgelse for infektioner. Lægen kan også se efter en skjult betændelse i tænderne.
- Provokationstest: hos hudlægen, ved mistanke om fysisk udløst nældefeber, fx en isterning på huden ved kuldeudløst nældefeber eller kradsning af huden ved dermografisme.
- Allergitest: kun når din historie tydeligt peger på en bestemt fødevare eller et bestemt stof. Ved kronisk spontan nældefeber giver omfattende allergitest sjældent svar.
- Dagbog: notér hver dag, hvor mange kvadler du har, og hvor meget det klør. Så kan du og lægen se, hvor aktiv nældefeberen er, og om behandlingen virker.
- Vævsprøve fra huden: sjældent, når kvadlerne bliver siddende i mere end 24 timer, og lægen tænker på vaskulitis.
Kommer der igen og igen angioødem uden kvadler, spørger lægen til din blodtryksbehandling, og der kan tages blodprøver for arveligt angioødem, som altid skal følges af en speciallæge.
Behandling
Målet er at dæmpe kløen og hævelserne hurtigst muligt og at fjerne årsagen, hvis den kan findes. Det lykkes hos under 20 % (sundhed.dk). Hvad der passer til dig, afhænger af din alder, typen af nældefeber og andre sygdomme, du har.
- Undgå det, der udløser den: hvis udløseren er kendt. Stop i samråd med lægen en behandling, der ser ud til at udløse nældefeberen, undgå den mad, du reagerede på, og få en infektion behandlet.
- Tabletter, der blokerer histamin: grundbehandlingen ved alle former for nældefeber, hos både børn og voksne. De dæmper kløen, og de nyere typer gør som regel ikke søvnig. Ved kronisk nældefeber virker de bedst, når de tages fast og ikke kun på dårlige dage. Hjælper behandlingen ikke nok, kan lægen justere den, men gør det kun i samråd med lægen.
- Kortvarig, kraftigere behandling ved store udbrud: ved et voldsomt akut udbrud med angioødem kan lægen vælge en kraftigere, betændelsesdæmpende behandling i tabletform. Den bruges kun kortvarigt på grund af bivirkningerne og egner sig ikke til kronisk nældefeber.
- Kronisk nældefeber, der ikke falder til ro: hjælper tabletterne ikke nok, kan en hudlæge overveje en indsprøjtningsbehandling, der bremser de signaler, som sætter mastcellerne i gang. Derefter kommer behandlinger, der dæmper immunforsvaret, på tale.
- Køling og hudpleje: kolde omslag, et kort, køligt brusebad, en parfumefri creme efter badet og løst, luftigt tøj. Krads så lidt som muligt, for kradsning gør kløen værre.
- Akut hjælp: ved tegn på anafylaksi ringer du 112. Har du haft en alvorlig allergisk reaktion, får du ofte en autoinjektor af lægen, som du skal have på dig hele tiden.
Graviditet og amning: Tal med lægen om enhver behandling, også om tabletter mod kløe, før du tager dem.
Kronisk nældefeber: det skal du vide
Kronisk nældefeber er ikke livsfarlig, men den kan gå hårdt ud over søvnen, arbejdet og humøret.
- Hos de fleste finder man ingen årsag. En omfattende jagt på en skjult allergi giver sjældent noget. Fast, daglig behandling hjælper mere end at tage noget, når det blusser op.
- Kronisk nældefeber kan vare i måneder til år, men hos de fleste aftager symptomerne efter 2–3 år (sundhed.dk), også selvom årsagen aldrig bliver fundet. Forløbet er dog svært at forudsige.
- Varme, stramt tøj, virusinfektioner, alkohol og visse smertestillende midler forværrer ofte generne. Undgår du dem, bliver forløbet som regel roligere.
- Stress kan forværre kløen. Søvn, pauser og hjælp til at håndtere en presset hverdag kan dæmpe den.
Pleje og forebyggelse
Nældefeber kan ikke altid forebygges, men med disse råd kommer udbruddene som regel sjældnere og bliver mildere:
- Undgå kendte udløsere: ser du en sammenhæng med en bestemt mad, drik, behandling eller aktivitet, så tal med lægen om, hvordan du kan undgå den.
- Før dagbog: skriv ned, hvad du spiste, hvilke behandlinger du fik, og hvad du lavede, før kvadlerne kom, og hvornår anfaldene opstår. Så finder du lettere et mønster.
- Vær skånsom mod huden: brug parfumefrit vaskepulver og parfumefri creme, beskyt huden mod kulde og sol, og undgå meget varme bade og sauna.
- Tag højde for fysiske udløsere: har du kuldeudløst nældefeber, så beskyt dig mod kulde, og vinterbad aldrig, for det kan udløse shock (sundhed.dk). Svøm heller ikke alene i koldt vand. Reagerer du på varme eller sved, så vælg luftigt tøj, og hold pauser, når du træner.
- Vær forsigtig med nye behandlinger: tal med lægen, før du begynder på noget nyt, især hvis du har reageret før, og undgå de smertestillende midler, der forværrer din nældefeber.
Hvad kan du gøre nu?
Har du nældefeber uden åndenød og uden hævelse af tunge, mund eller hals, kan du køle huden, lade være med at kradse og tage billeder af kvadlerne, så snart de kommer, for de er ofte væk, før nogen når at se dem. Kommer nældefeberen igen og igen, varer den i uger, eller vil du vide, hvad du kan gøre? Ved en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma sender du billederne med en kort beskrivelse af, hvornår kvadlerne kommer, hvor længe en enkelt kvadel bliver siddende, om du har hævelser, og hvilke behandlinger du får. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan for behandling og for at finde udløserne. Er der brug for blodprøver eller en provokationstest, får du at vide, hvordan du får det ordnet via din egen læge. Ved åndenød, hævet tunge eller hals eller besvimelse venter du ikke på en konsultation: Ring 112.






