HudsygdommeModermærker: sådan skelner du et godartet modermærke fra et farligt

Modermærker: sådan skelner du et godartet modermærke fra et farligt

Et modermærke er en lille ophobning af hudens pigmentceller, melanocytterne. På latin hedder det et nævus, og på dansk kaldes det også en skønhedsplet. Næsten alle mennesker har modermærker, og de allerfleste er helt ufarlige. Det vigtige er at kende forskel på et almindeligt modermærke og et, der ændrer sig, fordi modermærkekræft (malignt melanom) kan opstå i et modermærke eller som en ny plet. Langt de fleste ændringer er ufarlige, men nogle tegn betyder, at du skal til lægen inden for kort tid.

Hvad er et modermærke?

Alle mennesker har lige mange pigmentceller i huden, uanset hudfarve. Et modermærke er et sted, hvor cellerne har samlet sig. Derfor er modermærker oftest brune, men på meget lys hud kan de være næsten lyserøde eller brun-orange, og på mørk hud er de ofte sortbrune (sundhed.dk).

Omkring 1 % af alle børn bliver født med et modermærke. De fleste andre kommer i løbet af barndommen og ungdommen. Antallet stiger frem til omkring 40-årsalderen og falder derefter, fordi nogle modermærker blegner og forsvinder. En voksen har i gennemsnit omkring 20 små modermærker. Hvor mange du får, afhænger af arv og af, hvor meget sol din hud har fået: I nogle familier er det almindeligt at have over 50–100 modermærker.

Sådan ser et godartet modermærke ud

Et typisk, ufarligt modermærke er:

  • rundt eller ovalt og symmetrisk, så den ene halvdel ligner et spejlbillede af den anden;
  • jævnt afgrænset med en glat kant;
  • ensfarvet, fra lyserødt eller lysebrunt til mørkebrunt;
  • som regel mindre end 6 mm, omtrent som enden af en blyant (Kræftens Bekæmpelse);
  • fladt eller hævet, glat eller lidt ru, nogle gange med hår;
  • uforandret fra måned til måned.

Modermærker kan sidde overalt, også i hårbunden, i håndfladerne, under fodsålerne, under neglene og på kønsdelene. Lægerne inddeler de almindelige modermærker efter, hvor dybt pigmentcellerne sidder i huden:

TypeUdseendeHvornår
Junction-nævusFlad, rund plet, oftest under 6 mm, lys- til mørkebrunDet første stadie, hvor cellerne sidder lige under overhuden
Compound nævusHævet, op til 1 cm, med glat overflade og ret jævn brun farve; kan være vorteagtig og have hårSenere, når cellerne vandrer ned i læderhuden
Dermalt nævusHævet, blød, ofte lys eller hudfarvet og nogle gange med hårEndnu senere, når pigmentet blegner

En hævet brun eller hudfarvet knop, der har siddet der i årevis uden at ændre sig, er altså oftest et helt almindeligt modermærke, der er blevet ældre.

Godartet, hævet modermærke: ensartet lysebrun knop med en let knoldet overflade på lys hudGodartet modermærke: lille, rund, rødbrun plet med et par hår, der vokser ud af den

Billederne viser to almindelige godartede modermærker. Det første er hævet, ensartet lysebrunt og har en let knoldet overflade, som det er typisk for et ældre, hævet modermærke. Det andet er lille, rundt og rødbrunt med et par hår, der vokser ud gennem det. Hår i et modermærke er normalt.

Sjældnere typer modermærker

TypeUdseendeDet skal du vide
Medfødt modermærkeTil stede ved fødslen eller kommer i de første uger. Kan med årene få hår og en ru, vorteagtig overflade.Inddeles efter størrelse: små under 1,5 cm, mellemstore 1,5–20 cm og kæmpemodermærker over 20 cm. Små og mellemstore har sandsynligvis en meget lille risiko for kræft. Kæmpemodermærker skal følges af en hudlæge hele livet (sundhed.dk).
Atypisk modermærkeOfte større end 6 mm, fladt med en udflydende, ujævn kant og en farve fra rosa over brun til sort; nogle har en hævet midte (»spejlæg«)Godartet i sig selv, men mange atypiske modermærker øger risikoen for modermærkekræft. Kommer ofte på overkroppen i ungdommen og forsvinder ikke med alderen.
Blåt nævusGråblå plet, fordi pigmentet ligger dybt i hudenVokser langsomt og sidder oftest på lænden, hofterne, armene eller benene hos børn og unge. Et blåt nævus, der ændrer sig, skal ses af en læge.
HalonævusEt lille modermærke med en hvid ring omkringSes i puberteten og er en ufarlig reaktion fra immunforsvaret. Den hvide ring får meget langsomt farve igen. En sjælden gang ses en hvid ring omkring modermærkekræft, men så er den oftest skæv.
Spitz nævusLyserød til rødbrun knop, der vokser frem over nogle uger, ofte i ansigtet eller på beneneSes mest hos børn. Det er godartet, men kan være svært at skelne fra modermærkekræft, så en læge bør altid vurdere det.

Hvordan ser et farligt modermærke ud? ABCDE-reglen

Modermærkekræft udgår fra pigmentcellerne. Omkring halvdelen af tilfældene opstår i et modermærke, resten i hud, der så normal ud. En ny mørk plet fortjener derfor samme opmærksomhed som et gammelt modermærke, der ændrer sig. ABCDE-reglen er en huskeregel for de tidlige tegn:

BogstavTegn på modermærkekræftAlmindeligt modermærke
A – Asymmetry (asymmetri)De to halvdele ligner ikke hinanden i form eller farveSymmetrisk
B – Border (kant)Ujævn, takket eller uskarp kant, ofte med brunsorte udløbereJævn, glat kant
C – Colour (farve)Flere farver i samme mærke, fx brun, sort, grå, rød, lyserød, hvid eller blåligÉn farve
D – DiameterStørre end 6 mm, men modermærkekræft kan også være mindreSom regel under 6 mm
E – Evolution (udvikling)Vokser i størrelse eller højde, ændrer form eller farve, begynder at bløde eller danne sårUforandret over tid

Kræftens Bekæmpelse og sundhed.dk bruger begge grænsen 6 mm for D. Et modermærke over 6 mm, der får nye sorte eller grålige partier, skal du vise til din læge, men husk, at kræft også kan opstå i modermærker under 6 mm.

Den grimme ælling: De fleste menneskers modermærker ligner hinanden. Et modermærke, der skiller sig ud fra resten, fordi det er større, mørkere, lysere eller bare anderledes, bør ses af en læge, også selvom det ikke opfylder nogen af ABCDE-tegnene.

Knuder og lyserøde pletter: ABCDE-reglen fanger ikke alle former for modermærkekræft. Knudeformet modermærkekræft er en fast, hævet knude, der vokser, og den sjældne lyserøde, farveløse form ligner slet ikke et modermærke. En ny, fast knude, der bliver ved med at vokse, skal ses af en læge uanset farven.

Kløe og svie: Kløe er det mindst sikre tegn og opstår ofte i helt almindelige modermærker. Et modermærke, der klør og samtidig ændrer sig, eller som bliver ved med at klø eller svie, bør dog undersøges.

Negle, håndflader og fodsåler: Modermærkekræft kan også opstå dér, hvor solen ikke når, og det gælder for alle hudfarver. Hos personer med mørk hud er det især her, man skal være opmærksom. Tegnene kan være en brun eller sort stribe i neglen, der bliver bredere, mørk farve, der breder sig ud på huden ved neglen, eller en mørk plet eller et sår under foden eller i håndfladen. Brune striber i neglene er almindelige på mørk hud, men en ny eller bredere stribe, der ikke skyldes et slag, skal ses af en læge.

Hvem har størst risiko for modermærkekræft?

  • Lys hud: Personer med lys hud har mere end 10 gange så høj risiko som personer med mørk hud, især rødhårede med fregner.
  • Solskoldninger: Mange solskoldninger, især tidligt i livet.
  • Solarier: Brug af solarium er en risikofaktor, og risikoen ser ud til at være størst for unge.
  • Mange modermærker: 50–100 eller flere, eller mange atypiske modermærker.
  • Familie: Modermærkekræft hos forældre eller søskende. 5–10 % af tilfældene forekommer i familier med en arvelig tilbøjelighed.
  • Et medfødt kæmpemodermærke på over 20 cm.
  • Svækket immunforsvar, fx efter en organtransplantation, og børn og unge, der har fået kemoterapi.
  • Tidligere modermærkekræft: Risikoen for at få en ny er omkring 10 % over 5 år.

Modermærkekræft er en af de kræftformer, der stiger mest i Danmark. I 2022 var der knap 3.500 nye tilfælde, de fleste helt overfladiske, og 25 % af patienterne er under 40 år. Hos børn er sygdommen meget sjælden (sundhed.dk).

Når et modermærke ændrer sig af ufarlige grunde

Ikke alle ændringer er et faresignal. Hos børn vokser modermærkerne, efterhånden som barnet vokser, og nye modermærker er helt normale i barndommen og ungdommen. Sol kan gøre modermærker mørkere, og med alderen bliver mange hævede, lysere eller forsvinder helt.

Graviditet: Nogle kvinder får flere modermærker under en graviditet. En ændring, der ligner ABCDE-tegnene, skal alligevel undersøges og ikke bare forklares med hormoner.

Slag og irritation: Hævede modermærker kan hænge fast i tøj eller barberskraberen og blive ømme og røde. Blødning eller sår i et modermærke, uden at det har været udsat for et slag eller en rift, er derimod mistænkeligt (sundhed.dk). Et mærke, der bløder efter en skade og ikke heler, skal også ses af en læge.

Farve i et gammelt ar: Er et modermærke blevet skåret eller skrabet af, kan der komme pigment frem igen i arret. Vis det til den læge, der fjernede modermærket, så det kan vurderes, om det er ufarligt.

Hvornår skal du til lægen?

Kontakt din egen læge, hvis et modermærke eller en mørk plet:

  • vokser eller ændrer form eller farve, bliver mørkere eller mere hævet;
  • har flere farver eller en ujævn, uskarp eller takket kant;
  • bløder eller danner sår uden grund, eller giver ubehag, svie, smerter eller vedvarende kløe;
  • ser anderledes ud end alle dine andre modermærker;
  • er en ny, mørk plet eller stribe under en negl, i håndfladen eller under foden;
  • er et nyt modermærke, der kommer efter 40-årsalderen og ændrer sig. Det er sjældent at få nye modermærker efter 40.

Ligner en forandring modermærkekræft, så skal du ses af en læge. Jo hurtigere jo bedre, og helst inden for et par uger (sundhed.dk). Vent ikke på at se, om den forsvinder. Er du ung og har et modermærke, der ser anderledes ud, så få det også undersøgt, især hvis andre i familien har haft modermærkekræft. Har du tidligere haft modermærkekræft, så kontakt lægen ved nye forandringer i huden eller hævede lymfeknuder.

Har din egen læge mistanke om modermærkekræft, bliver du henvist til en hudlæge eller en plastikkirurg i et pakkeforløb for modermærkekræft, så udredningen sker hurtigt. Er modermærket bare usædvanligt, henviser lægen dig ofte til en hudlæge. Tidlig diagnose er den vigtigste faktor for en vellykket behandling.

Sådan undersøger lægen et modermærke

De fleste modermærker kan genkendes på deres typiske udseende. Næste skridt er en dermatoskopi: Lægen ser på modermærket gennem en særlig lup med lys, som viser pigmentets mønster, farverne og kanten langt tydeligere end det blotte øje. Det gør det lettere at skelne godartede modermærker fra ondartede. Lægen sammenligner også mærket med dine øvrige modermærker for at se, om det er en »grim ælling«.

Er et fladt modermærke lidt usædvanligt, men ikke direkte mistænkeligt, kan hudlægen tage et dermatoskopisk billede og sammenligne med et nyt billede efter nogle måneder. Personer med mange modermærker eller høj risiko kan blive fulgt med billeder af hele huden, så nye og forandrede modermærker opdages.

Den eneste sikre måde at stille diagnosen på er at undersøge vævet i mikroskop. Et modermærke, der fjernes på grund af mistanke om kræft, skal fjernes helt, så hele mærket kan undersøges. Kun i særlige tilfælde, fx ved meget store forandringer, tager lægen først en mindre vævsprøve (Lægehåndbogen).

Skal et modermærke fjernes?

Modermærker skal som udgangspunkt ikke behandles. Kun hvis der er mistanke om, at et modermærke er ondartet, skal det fjernes (sundhed.dk). Det hjælper heller ikke at fjerne alle sine modermærker for at forebygge kræft, fordi modermærkekræft ofte opstår i normal hud. Et modermærke kan også fjernes, hvis det hele tiden bliver irriteret af tøj, en kam eller barberskraberen, eller af kosmetiske grunde, når en læge har vurderet, at det er godartet.

MetodeBruges tilHvad du kan forvente
Kirurgisk fjernelseAlle mistænkelige modermærker og standarden ved enhver tvivlHele modermærket skæres ud i lokalbedøvelse, og huden sys sammen. Vævet undersøges i mikroskop. Der kommer et tyndt, stregformet ar.
Afskrabning (shave)Et hævet modermærke, som lægen har vurderet som godartetModermærket skrabes eller skæres af i niveau med huden, og vævet kan stadig undersøges. Pigment kan komme igen i arret.
Laser eller elektrokirurgiKun modermærker, der med sikkerhed er godartedeDer bliver intet væv tilbage at undersøge, så metoderne passer ikke til modermærker, der kan være mistænkelige.

Alle fjernelser efterlader et ar. På mørk hud kan der komme en mørkere plet, som som regel blegner. Vokser et fjernet modermærke frem igen, så vis det hurtigt til lægen.

Fjern aldrig et modermærke selv eller i en skønhedssalon. Midler og metoder til at fjerne modermærker derhjemme kan give sår, infektion og ar. Var pletten modermærkekræft, kan efterladte kræftceller vokse videre, og diagnosen bliver forsinket.

Medfødte modermærker: Små og mellemstore medfødte modermærker kan i de fleste tilfælde følges, indtil barnet når puberteten, og hår i dem kan barberes væk. Medfødte kæmpemodermærker behandles ofte allerede i de første leveuger og følges af en hudlæge resten af livet.

Forebyggelse og selvtjek

Du kan ikke helt undgå at få modermærker, men solbeskyttelse giver færre nye modermærker og nedsætter risikoen for modermærkekræft. Ifølge sundhed.dk kunne omkring 93 % af tilfældene hos mænd og 95 % hos kvinder i Danmark undgås med beskyttelse mod UV-stråling. Sundhed.dk anbefaler at:

  • begrænse tiden i direkte sol mellem kl. 12 og 15 fra april til september, hvor UV-strålingen er stærkest;
  • dække huden med tøj og en bredskygget hat;
  • bruge solcreme med mindst faktor 30, der beskytter mod både UVA og UVB, og smøre et tykt lag på;
  • undgå solarier helt;
  • passe særligt på børn, som aldrig må blive solskoldede.

Tjek din hud selv: Kræftens Bekæmpelse anbefaler at tjekke modermærkerne regelmæssigt, fx hver tredje måned. Stil dig foran et stort spejl med et lille spejl i hånden, og gå systematisk frem, oppefra og ned, forfra og bagfra. Husk hårbunden, neglene, fodsålerne og de steder, der normalt er dækket af tøj. Få en partner eller en ven til at se på ryggen og hårbunden, og tag billeder af modermærker, du er usikker på, med en lineal ved siden af, så du kan se, om de ændrer sig.

Kontrol hos lægen: Har du mange modermærker, atypiske modermærker, et medfødt kæmpemodermærke eller tidligere modermærkekræft, så tal med din læge om, hvor ofte du skal undersøges.

Pletter, der forveksles med modermærker

Ligner et modermærkeForskellen
Seboroisk vorte (gammelmandsvorte)Brun til sort, ru eller voksagtig og ser påklistret ud. Godartet og kommer typisk fra 30–40-årsalderen. Kan være svær at skelne fra kræft og fjernes så for at være sikker.
Leverplet (lentigo solaris) og fregnerFlade, brune pletter på hud, der har fået meget sol. Fregner bliver mørkere i solen og lysere om vinteren.
DermatofibromFast, lyserød til brun knop, oftest på benene, der trækker sig indad, når man klemmer på den fra siderne. Ufarlig.
Skin tag (hudpolyp)Blød, hudfarvet eller brunlig udvækst på en tynd stilk, oftest i hudfolder.
Pigmenteret basalcellekræftBlank, perlemorsagtig knude, ofte med små synlige blodkar, som kan indeholde pigment og ligne modermærkekræft.
Lentigo malignaIkke et modermærke, men en tidlig form for modermærkekræft: en flad, langsomt voksende, uregelmæssig brun plet på solskadet hud i ansigtet hos ældre.

Dermatoskopi kan skelne de fleste af disse pletter fra et modermærke. Når det ikke er muligt, fjernes pletten og undersøges i mikroskop.

Udsigter

De fleste modermærker bliver siddende hele livet uden at give problemer, og antallet falder med alderen. Modermærkekræft udvikler sig typisk over 1–7 år, før den begynder at vokse i dybden og kan sprede sig, og langt de fleste bliver helbredt med en operation. Ved de helt overfladiske former er dødeligheden meget lav (sundhed.dk). Derfor betyder det så meget at opdage forandringerne tidligt.

Hvad kan du gøre nu?

  1. Sammenlign det modermærke, du er bekymret for, med ABCDE-tabellen og med dine andre modermærker. Tag et billede med en lineal ved siden af, og skriv datoen ned.
  2. Har modermærket et eller flere ABCDE-tegn, er det en »grim ælling«, er der kommet en ny mørk stribe under en negl, eller har du en knude, der vokser, så bestil tid hos din egen læge nu, så du bliver set inden for et par uger.
  3. Ser modermærket ud til at være uforandret og typisk, men er du alligevel i tvivl, kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Send skarpe billeder i dagslys, både tæt på og på en armslængdes afstand, med en lineal eller en mønt ved siden af. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer), og hudlægen fortæller dig, om modermærket ser almindeligt ud, eller om du skal have det undersøgt med dermatoskop hos din egen læge eller en hudlæge.
  4. Har du mange modermærker, atypiske modermærker eller modermærkekræft i familien, så sæt en påmindelse om at tjekke din hud regelmæssigt, og tal med din læge om kontrol.

Ofte stillede spørgsmål

Er et sort modermærke altid farligt?
Nej. På mørk hud er modermærker ofte sortbrune, og det er helt normalt (sundhed.dk). Det vigtige er, om mærket ændrer sig, og om det skiller sig ud fra dine andre modermærker. På lys hud bør et nyt, sort modermærke eller et modermærke, der får nye sorte eller grålige partier, vises til din læge.
Skal jeg gå til egen læge eller direkte til en hudlæge?
Start hos din egen læge. Er du i sygesikringsgruppe 1, skal du have en henvisning for at komme til hudlæge. Har lægen mistanke om modermærkekræft, bliver du henvist i et pakkeforløb, som er et planlagt forløb, hvor undersøgelser og behandling sker uden unødig ventetid.
Kan en online konsultation afgøre, om mit modermærke er farligt?
En hudlæge kan på gode billeder vurdere, om et uforandret modermærke ser typisk ud, og om det bør undersøges med dermatoskop. Billeder kan ikke erstatte en dermatoskopi eller en vævsprøve, som er den eneste sikre undersøgelse. Et modermærke med ABCDE-tegn, en ny mørk stribe under en negl eller en knude, der vokser, skal du vise til din egen læge.
Mit barn har fået et nyt modermærke. Skal jeg være bekymret?
Som regel ikke. De fleste modermærker kommer i barndommen og ungdommen, og det er yderst sjældent, at børn udvikler modermærkekræft (sundhed.dk). Vis alligevel barnets modermærke til lægen, hvis det vokser hurtigt, bløder eller ser helt anderledes ud end de andre, eller hvis en lyserød til rødbrun knop vokser frem over nogle uger. Det kan være et Spitz nævus, som er godartet, men som en læge bør vurdere. Pas på, at barnet ikke bliver solskoldet, fordi solskoldninger i barndommen øger risikoen for modermærkekræft senere i livet.
Hvad sker der efter en operation for modermærkekræft?
Du bliver fulgt i sundhedsvæsenet, normalt i 5–10 år, med flest kontroller de første år. Ved kontrollerne undersøger lægen arret, lymfeknuderne og huden på hele kroppen. Hold selv øje med arret og resten af huden, og kontakt lægen ved nye, uregelmæssige rødlige til sortgrå pletter eller hævede lymfeknuder (sundhed.dk).
Gør en dermatoskopi ondt?
Nej. Lægen holder blot en lup med lys mod huden og kigger på modermærket i forstørrelse. Undersøgelsen tager kort tid og kræver ingen forberedelse. Nogle gange tages der samtidig et billede, så modermærket kan sammenlignes ved næste undersøgelse.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Agnė Panavienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.