Hvad er knuderosen?
Knuderosen, på latin erythema nodosum, er en betændelse i fedtvævet under huden. Den viser sig som ømme, røde knuder med utydelige kanter, oftest på forsiden af begge skinneben. Betændelsen sidder i skillevæggene mellem fedtvævets små lapper og ikke i selve huden. Derfor føles knuderne dybe, og de er ofte lettere at mærke end at se. Lægerne kalder den slags betændelse i underhudens fedt for pannikulitis, og knuderosen er den mest almindelige form.
Knuderosen er en reaktion, ikke en infektion i huden. Kroppens immunforsvar reagerer på noget andet, fx en halsbetændelse, p-piller eller en sygdom i tarmen eller lungerne. Knuderne forsvinder af sig selv og efterlader hverken sår eller ar. Hos nogle er de dog det første tegn på en anden sygdom, og derfor skal en læge se på, hvad der har udløst dem (sundhed.dk). Knuderosen smitter ikke og er ikke arvelig.
Hvem får knuderosen?
Omkring 3 ud af 10.000 mennesker får knuderosen. Blandt voksne rammes kvinder cirka seks gange så ofte som mænd, og sygdommen ses oftest i 20'erne, men den kan komme i alle aldre (Patienthåndbogen). Før puberteten rammes drenge og piger lige ofte. Hos børn er en halsbetændelse med streptokokker den almindeligste udløser.
Symptomer
Knuderne er det, man ser, men mange føler sig syge først.
Før knuderne kommer
En til tre uger før knuderne, og nogle gange samtidig med dem, har mange en influenzalignende periode med feber, træthed, hoste, eventuelt vægttab og ømme eller hævede led, især anklerne, knæene og håndleddene (Lægehåndbogen). Smerterne i anklerne kan vare i flere måneder, også efter at knuderne er væk.
Knuderne
- Hvor: forsiden af skinnebenene og omkring anklerne, som regel på begge ben på én gang. Mere sjældent på lårene, underarmene eller kroppen. I ansigtet ses de næsten aldrig.
- Hvordan de føles: faste, glatte, hævede og meget ømme, når man rører ved dem eller trykker på dem. Huden over dem er varm.
- Størrelse: fra en centimeter til flere centimeter i diameter. Kanterne er utydelige, fordi knuderne ligger dybt i fedtvævet.
- Farve: rødlilla til at begynde med. På mørk hud kan de se mørkere ud end huden omkring dem i stedet for røde.
- Hvordan de ændrer sig: nye knuder kan komme til i flere uger, mens de gamle falmer over lilla til brune, blålige eller gulgrønne, ligesom et blåt mærke. Tidligt er knuderne faste, senere bliver de blødere.
- Hvad de ikke gør: knuderne åbner sig ikke og bliver ikke til sår, og når de er helt væk, efterlader de ingen ar.


Hvad billederne viser
Det første billede viser det typiske udseende på begge skinneben: flere ømme, røde knuder og pletter med utydelige kanter, spredt fra knæet ned til anklen. Det andet billede viser en enkelt knude tæt på. Den er hævet, rød og let blank og går jævnt over i huden omkring. Det tredje billede længere nede viser et senere stadie på det ene underben, med violette pletter, der ligner blå mærker. Sidder rødmen kun på det ene ben og er varm og breder sig, så kontakt læge samme dag, for det kan være rosen. Har knuderne åbnet sig, peger det også væk fra knuderosen.
Hvor længe varer knuderosen?
Den enkelte knude holder sig typisk en til to uger, men der kan komme nye til i op til otte uger. Hos de fleste er det hele overstået efter 6–8 uger, og huden heler uden ar, men det kan tage måneder, før de sidste mærker er helt væk (Patienthåndbogen). Ledsmerterne og hævelsen ved anklerne kan vare længere end knuderne.
Knuderosen kan komme igen, men det er sjældent. Kender man udløseren, fx p-piller eller en bestemt infektion, kan et nyt udbrud ofte forebygges. Hvis man ikke finder årsagen, kan forløbet blive længere. Der findes også nogle sjældne, langvarige former, hvor knuderne sidder i måneder, er mindre betændte eller vandrer ud fra et område på det ene ben.

Årsager: hvad reagerer kroppen på?
Knuderosen er en overfølsomhedsreaktion i fedtvævet over for noget andet i kroppen. Hos op til 55 % finder man ingen udløser. Når man finder en, er det oftest en af disse (Lægehåndbogen):
- Halsbetændelse med streptokokker. Den hyppigste udløser, man kan påvise: op til 44 % af tilfældene hos voksne og 48 % hos børn. Knuderne kommer typisk 2–3 uger efter halsbetændelsen.
- Sarkoidose, en sygdom, hvor der dannes små betændte knuder i lungerne, lymfeknuderne og huden: op til 25 % hos voksne. Kommer knuderosen sammen med hævede lymfeknuder i brystet, ledbetændelse og eventuelt øjenbetændelse, kaldes det Löfgrens syndrom. Det har en god prognose.
- Tabletter og andre præparater (3–10 %). P-piller og visse antibiotika er de mest kendte. Visse smertestillende og mavesyrehæmmende tabletter er også beskrevet.
- Graviditet (2–5 %). Hormonerne spiller formentlig en rolle.
- Kronisk tarmbetændelse (1–4 %). Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Knuderosen kan være tegn på, at tarmsygdommen blusser op.
- Andre infektioner. Tarminfektioner med salmonella, yersinia eller campylobacter, klamydia, lungebetændelse med mycoplasma, virusinfektioner som herpes og leverbetændelse, hiv og svampeinfektioner efter rejser. Tuberkulose var tidligere en klassisk årsag, men er i dag sjælden i Danmark.
- Kræft, især lymfekræft og leukæmi, er en sjælden årsag.
- Behçets sygdom. Op til halvdelen af dem, der har Behçets sygdom, får knuderosen.
Kan stress give knuderosen?
Stress er ikke blandt de kendte udløsere, som er infektioner, tabletter og præparater, graviditet og betændelsessygdomme. Er knuderne kommet i en stresset periode, så fortæl alligevel lægen om en nylig halsbetændelse eller nye tabletter.
Er knuderosen en autoimmun sygdom?
Nej, den regnes for en overfølsomhedsreaktion over for en udløser. Den optræder sammen med sygdomme, hvor immunforsvaret er involveret, som kronisk tarmbetændelse, sarkoidose og Behçets sygdom, men den betragtes ikke selv som en autoimmun sygdom.
Hvad kan det ellers være?
Røde, ømme knuder på benene har flere mulige årsager, og nogle af dem kræver hurtig behandling. Brug tabellen til at forberede samtalen med lægen, ikke til at stille diagnosen selv.
| Sygdom | Sådan adskiller den sig fra knuderosen |
|---|---|
| Rosen (erysipelas) og anden bakteriel hudinfektion | Ét varmt, rødt, ømt og skarpt afgrænset område, som regel på det ene ben, der breder sig i løbet af timer eller dage, og ofte høj feber. Skal ses af en læge med det samme. |
| Årebetændelse i en overfladisk vene | Rødme og ømhed langs en streg, der følger venen, i stedet for runde knuder. Ses oftere ved åreknuder, under graviditet og hos dem, der tager p-piller. |
| Blodprop i benet (dyb venetrombose) | Hævelse, smerter, varme og rødme i hele det ene underben eller lår, ømhed i læggen eller knæhasen. Skal altid ses af en læge hurtigst muligt. |
| Fortykket fedtvæv på underbenene (lipodermatosklerose) | Hård, brunlig hud nederst på underbenene, som regel på begge ben, hos personer med dårlige vener og åreknuder. Den akutte fase kan ligne rosen. |
| Nodulær vaskulitis (erythema induratum) | Knuder på bagsiden af læggene i stedet for skinnebenene, der udvikler sig langsomt og kan gå i sår. Kan hænge sammen med tuberkulose. |
| Frostknuder | Ømme eller kløende knuder på tæer, fingre eller andre steder, der har været udsat for fugtig kulde. |
| Insektstik | En lille hævet knude, der gør ondt og klør, der hvor du blev stukket. Nogle gange flere samlet. |
| Blåt mærke | Blod under huden efter et slag eller et fald. |
| Sarkoidose i huden | Ømme rødbrune eller lilla knopper på underben og arme, eventuelt sammen med hoste eller åndenød. Sarkoidose kan også udløse ægte knuderosen, så de to overlapper. |
| Lupus-pannikulitis | Dybe betændte knuder ved lupus, der i modsætning til knuderosen heler med ar. |
| Erythema multiforme | Symmetriske pletter med ringe som en skydeskive på hænder, fødder og underarme, ofte efter forkølelsessår, i stedet for dybe knuder på skinnebenene. |
| Flåtbid og borreliose | Et rødt, rundt eller ovalt udslæt, der breder sig ud fra et flåtbid, ofte med en lysere eller mørkere midte. Som regel hverken varmt eller kløende. |
Dybe knuder, der ikke sidder på benene, eller som går i sår, får hudlægen til at overveje sjældnere former for pannikulitis og andre sygdomme. En vævsprøve afklarer det.
Hvornår skal du søge læge?
Fordi udløseren kan betyde mere end selve knuderne, bør alle med knuderosen ses af en læge mindst én gang. Lægen hjælper med at finde ud af, om der ligger en anden sygdom bag.
Ring 112, hvis du pludselig får åndenød, skarpe brystsmerter, især når du trækker vejret dybt, eller er ved at besvime, og især hvis det ene ben samtidig er hævet og ømt. Det kan være en blodprop, der er gået til lungerne (Patienthåndbogen). Ring også 112, hvis du har tegn på infektion og bliver hurtigt dårligere, bliver sløv eller forvirret, får svært ved at trække vejret eller hurtig puls.
Kontakt læge samme dag (din egen læge, eller uden for åbningstid lægevagten, i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:
- et område på benet er varmt, rødt, ømt og hævet og breder sig, især med feber. Det kan være rosen, som skal behandles med det samme;
- hele det ene ben er hævet, varmt og ømt i læggen eller låret. Det kan være en blodprop i benet;
- du har høj feber og føler dig meget syg sammen med knuderne.
Bestil en almindelig tid hos din egen læge, når du får knuderne, også selv om de allerede er ved at falme, og gå til lægen igen, hvis de ikke er væk efter cirka otte uger, bliver ved med at komme igen, går i sår eller dukker op andre steder end på benene.
Fortæl lægen ved første besøg, hvis du også har noget af dette, for det peger på en årsag, der skal behandles for sig: langvarig hoste, nattesved eller vægttab uden forklaring; diarré med blod eller slim og mavesmerter; åndenød; tilbagevendende sår i munden eller på kønsorganerne; eller en nylig halsbetændelse, lungebetændelse, nye tabletter eller nye p-piller.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan som regel genkende knuderosen på de runde, ømme knuder på de typiske steder. Undersøgelserne handler mest om at finde udløseren. Afhængigt af din historie kan de omfatte (Lægehåndbogen):
- Blodprøver: blodprocent, hvide blodlegemer og betændelsestal (CRP) samt prøver, der kan pege på sarkoidose eller en autoimmun sygdom.
- Podning fra halsen for streptokokker.
- Røntgenbillede af brystkassen for at se efter sarkoidose eller tuberkulose.
- Blodprøve for tuberkulose, hvis der er mistanke om det.
- Afføringsprøver for salmonella, yersinia og campylobacter, hvis du har haft diarré eller mavesmerter. Er der mistanke om kronisk tarmbetændelse, sørger lægen for de undersøgelser, der skal til.
- En grundig undersøgelse, hvor lægen også mærker efter hævede lymfeknuder.
Skal der tages en vævsprøve?
Som regel ikke. En vævsprøve tages, hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis knuderne ser utypiske ud. Fordi betændelsen ligger dybt i fedtvævet, skal prøven skæres dybt ud. En lille, rund stansebiopsi rammer tit ikke det rigtige væv. Prøven tages i lokalbedøvelse.
Behandling
Knuderosen går som regel over af sig selv. Behandlingen har to dele: at lindre generne, mens knuderne falder til ro, og at behandle det, der har udløst dem. Finder og behandler man årsagen, forsvinder knuderne ofte, og der kommer ikke nye (Patienthåndbogen).
Det kan du selv gøre
- Hvil med benene højt, og undgå at stå, gå eller løbe meget, til knuderne er falmet. Er du meget generet, kan sengeleje i en periode hjælpe.
- Når du er oppe at gå igen, kan flystrømper, støttestrømper eller elastiske bind lette smerterne i benene.
- Et køligt, fugtigt omslag, fx en våd klud, kan dæmpe smerterne i knuderne.
- Smertestillende tabletter kan hjælpe på smerterne og hævelsen. Har du Crohns sygdom eller colitis, eller er du gravid, så spørg lægen, hvilken slags du må bruge. De betændelsesdæmpende typer kan få tarmsygdommen til at blusse op og frarådes normalt under graviditet. Kom knuderne kort efter, at du begyndte på en ny type smertestillende, så fortæl det til lægen, for den kan selv være udløseren.
Det kan lægen gøre
- Behandle årsagen: behandling af en bakteriel infektion som streptokok-halsbetændelse, eller den særlige behandling af tuberkulose, sarkoidose eller kronisk tarmbetændelse, hvis det er årsagen.
- Gennemgå dine tabletter: mistænker lægen, at p-piller eller et andet præparat er udløseren, kan lægen anbefale at stoppe eller skifte. Stop ikke på egen hånd.
- Betændelsesdæmpende tabletbehandling: bruges sjældent og kun, når knuderosen er svær, varer længe eller bliver ved med at komme igen. Infektion og andre alvorlige årsager skal først være udelukket, fordi behandlingen kan forværre en skjult infektion.
- Andre tabletbehandlinger, der dæmper betændelsen, kan komme på tale, fx når Behçets sygdom også er til stede. Hudlægen vælger ud fra dine undersøgelser.
Knuderosen under graviditet og ved brug af p-piller
Graviditet står for 2–5 % af tilfældene, og p-piller er en kendt udløser. Fortæl din jordemoder eller læge om knuderne, så de sædvanlige undersøgelser for andre udløsere stadig bliver lavet, og så smertelindringen bliver valgt med graviditeten for øje. Er p-pillerne den sandsynlige udløser, kan lægen tale med dig om anden prævention. Stop ikke med p-pillerne, før du har en anden løsning på plads.
Knuderosen hos børn
Børn får de samme ømme knuder på skinnebenene, og hos børn er en halsbetændelse med streptokokker den hyppigste udløser, i næsten halvdelen af tilfældene. Lægen vil derfor som regel tage en podning fra halsen. Knuderne heler uden ar. Har et barn knuderne sammen med høj feber, så kontakt læge samme dag. Er barnet slapt, svært at vække eller har svært ved at trække vejret, så ring 112.
Udsigterne
Knuderosen er ikke farlig i sig selv. Knuderne forsvinder i løbet af uger og efterlader ikke ar. Det, der afgør forløbet, er udløseren, som kan kræve sin egen behandling. Nogle få får efterfølgende en meget øm fedtknude, hvor knuderne sad.
Det kan du gøre nu
- Tjek først for de akutte tegn: ét varmt område, der breder sig, eller ét helt hævet ben med smerter. Passer et af dem, så kontakt læge samme dag.
- Skriv ned, hvad der skete i de to til tre uger før knuderne: halsbetændelse, hoste, diarré, feber, nye tabletter, nye p-piller eller en mulig graviditet.
- Hvil med benene højt, brug et køligt omslag, og tag støttestrømper på, når du er oppe.
- Bestil tid hos din egen læge for at få undersøgt udløseren, også selv om knuderne allerede er ved at falme.
Vil du vide, om dine knuder ligner knuderosen? Så kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Send skarpe billeder af begge ben, et på afstand og et tæt på, sammen med dine noter fra ugerne før. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Hudlægen fortæller dig, om billedet passer på knuderosen eller på en af de sygdomme, der ligner, hvilke af undersøgelserne ovenfor det er værd at bede din egen læge om, og om noget i dine billeder eller din historie kræver, at du bliver set af en læge samme dag. Blodprøver, røntgen og vævsprøve foregår via din egen læge eller sygehuset. En online konsultation erstatter dem ikke.
Foto: James Heilman, MD, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.
Foto: Biswarup Ganguly, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons.
Foto: Medicalpal, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.






