Kirsebærprikker er små, klart røde og glatte prikker i huden, som består af bittesmå blodkar. Lægerne kalder dem senile angiomer, cherry angiomer eller Campbell de Morgan-pletter, og i daglig tale hedder de også røde blodprikker. De er godartede, de bliver ikke til kræft, og de smitter ikke. Ifølge Lægehåndbogen har op mod halvdelen af alle voksne dem, og antallet stiger med alderen. Det eneste, du skal holde øje med, er, om en rød eller sort plet virkelig er en kirsebærprik og ikke en af de få forandringer, der ligner, og som skal undersøges.
Hvad er kirsebærprikker?
Et angiom er en godartet udvækst af kar i huden. Er det blodkar og ikke lymfekar, taler man om et hæmangiom. Kirsebærprikken er den almindelige form hos voksne: en lille ansamling af udvidede blodkar i hudens øverste lag. Hos spædbørn findes en helt anden form, det infantile hæmangiom eller jordbærmærket, som kommer i de første leveuger, vokser en tid og derefter langsomt svinder igen. Kirsebærprikker kommer derimod i voksenalderen, og de bliver siddende.
Den eneste praktiske gene er, at en prik kan bløde, hvis du kradser hul på den eller rammer den med skraberen. Selve prikken har ingen sygdomsbetydning.
Hvem får kirsebærprikker?
- Næsten alle med tiden. Antallet stiger tydeligt fra omkring 40-årsalderen, og DermNet anslår, at omkring 75 % af alle over 75 år har dem.
- Også unge: Prikkerne kaldes senile, men de ses også hos omkring 5 % af teenagere.
- Mænd og kvinder med alle hudfarver får dem lige ofte. De er bare lettere at se på lys hud.
- Familien: Har dine forældre mange, får du ofte også mange.
- Graviditet kan sætte gang i nye prikker, og nogle af dem bliver mindre eller forsvinder efter fødslen.
Hvorfor opstår de?
Årsagen er ukendt (Lægehåndbogen). Undersøgelser af selve prikkerne har fundet små genforandringer i cellerne, som er opstået i løbet af livet og ikke er arvet. Hvorfor nogle mennesker får mange, ved man ikke. De forhold, der hænger sammen med nye prikker, er:
- alderen, som er den klart vigtigste faktor;
- hormoner, fx under en graviditet;
- en arvelig tendens i familien;
- i sjældne tilfælde kontakt med visse kemikalier.
To udbredte forklaringer holder ikke. Solen er ikke årsagen: Prikkerne sidder oftest på overkroppen, som for det meste er dækket af tøj. Og de skyldes heller ikke en leversygdom. De røde pletter, der kan følge med en leversygdom, er edderkoppenævi, en anden forandring med en rød prik i midten og fine kar, der stråler ud fra den.
Hvordan ser kirsebærprikker ud?
- Størrelse og form: runde prikker fra et knappenålshoved op til omkring 1 cm, glatte og enten flade eller let hævede.
- Farve: kirsebærrød, nogle gange lilla eller blålig. En prik kan blive sort fra den ene dag til den anden, hvis blodet i den størkner (se nedenfor).
- Konsistens: blød til fast. Trykker du på den, blegner den ikke helt, i modsætning til et edderkoppenævus, som forsvinder ved tryk. Føles overfladen ru eller vorteagtig, er det oftere et angiokeratom.
- Antal: som regel flere, spredt over kroppen, og der kommer flere med årene.
- Hvor: oftest på brystet, maven og ryggen, dernæst på arme og ben. De kan sidde næsten overalt, men er sjældne på hænder, fødder og slimhinder.
- Gener: ingen. En kirsebærprik gør ikke ondt og klør ikke. Den kan bløde, hvis du kradser i den, barberer hen over den, eller tøjet gnider, fordi den er lavet af blodkar.


Til venstre: en enkelt mørk kirsebærprik. Til højre: to kirsebærprikker tæt på, klart røde, glatte og skarpt afgrænsede.
En kirsebærprik, der er blevet sort. Størkner blodet i prikken (trombose), bliver den lilla-sort eller sort i løbet af kort tid. Det er ufarligt, men med det blotte øje kan den ikke skelnes fra en knudeformet modermærkekræft. Under et dermatoskop kommer den røde eller lilla farve som regel til syne igen, og er der stadig tvivl, fjernes prikken og undersøges i mikroskop. En prik, der pludselig er blevet sort, skal derfor altid ses af en læge.
Hvorfor får jeg pludselig mange kirsebærprikker?
For de fleste er svaret alderen. Fra 40-årsalderen kommer der løbende nye, og det er normalt at få et par stykker om året. En graviditet er den anden almindelige grund. Et egentligt udbrud, hvor der kommer snesevis af nye prikker i løbet af få uger, er sjældent. Lægehåndbogen anbefaler, at lægen overvejer en udredning, fordi et pludseligt udbrud af mange angiomer muligvis kan være tegn på en skjult kræftsygdom. Får du på kort tid rigtig mange nye prikker, især sammen med vægttab uden grund, træthed, nattesved eller feber, så gå til din egen læge. Ikke fordi prikkerne er farlige, men fordi årsagen bør findes.
Er kirsebærprikker farlige?
Nej. En kirsebærprik er godartet, og den forbliver godartet. Den kan ikke udvikle sig til hudkræft. Risikoen går den anden vej: En rød eller lyserød knude, der ikke er en kirsebærprik, kan blive afvist som en.
Nogle former for modermærkekræft (malignt melanom) har kun lidt eller slet intet brunt pigment. De kan være røde eller lyserøde og mangler ofte de klassiske ABCDE-tegn. Den knudeformede (nodulære) type er en fast, kuppelformet knude, der vokser i løbet af uger til måneder og kan bløde. Hudlæger bruger en enkel huskeregel for den slags knuder: rød, hævet og ny eller i forandring. En kirsebærprik holder derimod som regel samme størrelse og farve i årevis.
Reglen er derfor enkel: En rød prik, der ligner dine andre røde prikker og ikke har ændret sig, er næsten med sikkerhed en kirsebærprik. En enkelt plet, der er ny, vokser, skifter farve, bløder uden at være blevet ramt, eller ser anderledes ud end resten, skal undersøges (sundhed.dk).
Kirsebærprik eller noget andet?
| Forandring | Sådan adskiller den sig fra en kirsebærprik |
|---|---|
| Edderkoppenævus (karsprængning) | En rød prik i midten med fine røde streger, der stråler ud. Den blegner helt, når du trykker på den, og fyldes straks igen. Ses ofte i ansigtet, på halsen og øverst på brystet. Mange på én gang kan hænge sammen med graviditet, p-piller og leversygdom. |
| Angiokeratom | En blårød til lilla knop, sjældent over 5 mm, med ru, vorteagtig eller skællende overflade. Kan bløde, størkne og blive øm. |
| Pyogent granulom | En rød, kødagtig knude på 5–10 mm, som kommer og vokser i løbet af få uger, ofte på en finger eller i ansigtet, efter en lille skade eller under graviditet. Bløder meget let og får ofte skorpe. |
| Venøs sø | En blød, blå eller lilla plet, typisk på underlæben eller øreflippen hos ældre. Den tømmes, når du trykker på den. |
| Modermærkekræft uden pigment eller knudeformet modermærkekræft | En ny eller voksende lyserød, rød, hudfarvet eller sort knude, der vokser over uger til måneder, kan bløde eller klø og ofte mangler ABCDE-tegnene. Er den rød, hævet og ny, skal den undersøges. |
| Knudeformet basalcellekræft | En blank eller perlemorsagtig knude med fine synlige kar, der bliver ved med at vokse over måneder og kan få sår eller skorpe. Sidder oftest på hud, der får meget sol. |
| Kaposis sarkom | Røde til lilla pletter eller knuder, ofte først på underbenene, mest hos personer med nedsat immunforsvar. En langsom form ses også hos ældre mænd. |
| Glomustumor | En enkelt rødblå knude ved eller under en negl, som er meget øm, især ved kulde og tryk. |
| Dermatofibrom | En fast brunlig til lyserød knude, oftest på et ben, der trækker sig indad, når du klemmer huden omkring den. |
| Jordbærmærke (infantilt hæmangiom) | Kommer hos spædbørn i de første leveuger, vokser hurtigt i nogle måneder og svinder derefter langsomt over flere år. |
| Almindelige modermærker | Som regel brune, runde eller ovale og jævnt afgrænsede. Godartede modermærker ændrer sig normalt ikke. |
To andre ting skaber ofte forvirring. En lille frisk blodansamling eller blodblære efter et slag er mørkerød til sort og forsvinder igen i løbet af nogle uger, mens en kirsebærprik bliver siddende. Og en seborrhoisk keratose (aldersvorte) eller en lille hudflig kan være hudfarvet eller bleg, men har aldrig den glasklare røde farve, som en karforandring har.
Små røde prikker, der ikke forsvinder under et glas. Får du eller dit barn pludselig mange små røde, rosa eller blårøde prikker på få millimeter, så pres et rent drikkeglas mod dem. Er prikkerne stadig synlige gennem glasset, kan det være små blødninger i huden. Kirsebærprikker forsvinder heller ikke helt under glasset, men de er hævede, har siddet længe og kommer ikke pludselig i mange på én gang. Er der små blødninger i huden sammen med feber, sygdomsfølelse, sløvhed eller nakkestivhed, kan det være tegn på meningitis eller blodforgiftning: Ring 112 med det samme (sundhed.dk). Udslættet kan komme sent og er svært at se på mørk hud, så vent ikke på det, hvis de andre tegn er der. Er du ellers frisk og uden feber, så kontakt din egen læge eller lægevagten samme dag.
Hvornår skal du søge læge?
Kirsebærprikker i sig selv kræver aldrig et lægebesøg. Kontakt din egen læge uden at vente, så pletten bliver undersøgt inden for de næste par uger, hvis:
- en plet har ændret størrelse, form eller farve eller har en ujævn kant;
- en prik er blevet sort, eller der er dukket en enkelt mørk plet op for sig selv;
- en plet bløder uden at være blevet ramt, eller bliver ved med at bløde, væske eller danne skorpe i flere uger;
- der er kommet en ny knude, som bliver større.
Lægen ser på pletten, ofte med et dermatoskop, og henviser dig til en hudlæge, hvis der er brug for det. I Danmark kræver et besøg hos en hudlæge som regel en henvisning fra egen læge, når du er i sygesikringsgruppe 1.
Kontakt også din egen læge, hvis der er kommet snesevis af nye prikker på få uger. Er du bare i tvivl om, hvad en rød prik er, eller sidder den et sted, hvor bh-stroppen, bæltet, kraven eller skraberen hele tiden rammer den, kan en online konsultation være et godt første skridt.
Sådan stilles diagnosen
Som regel kan en læge eller hudlæge kende en kirsebærprik med det blotte øje, og der er ikke brug for prøver (Lægehåndbogen). Diagnosen kan bekræftes med dermatoskopi, et lille forstørrelsesglas med lys. En kirsebærprik viser et karakteristisk mønster af runde røde eller lilla »søer«, adskilt af lyse linjer. Ser lægen andre farver, fx brunt, eller kar, der løber gennem pletten, er det et faresignal, og modermærkekræft kommer igen i betragtning. Meget små, nye prikker kan se mindre typiske ud i dermatoskopet.
En vævsprøve (biopsi) bruges kun, når der er tvivl, typisk ved en sort eller hurtigt voksende knude. Under mikroskopet ses en samling små, udvidede blodkar i hudens øverste lag. Typiske røde prikker kan vurderes ud fra gode billeder. Er knuden sort, eller vokser eller bløder den, skal den ses gennem et dermatoskop hos din egen læge eller en hudlæge.
Skal kirsebærprikker behandles?
Nej. Fordi de er ufarlige, er behandling et valg. Folk får dem fjernet af tre grunde:
- prikken sidder synligt og generer dig, fx i ansigtet, på halsen eller i udskæringen;
- den bliver gang på gang ramt eller gnedet og bløder;
- lægen vil udelukke modermærkekræft, og så fjernes pletten på en måde, så den kan undersøges i mikroskop.
Ifølge Lægehåndbogen er kosmetisk fjernelse ikke dækket af sygesikringen. Ønsker du prikkerne fjernet af kosmetiske grunde, kan du selv kontakte en hudlæge og betale for det. Selve fjernelsen sker altid ved et fysisk fremmøde hos en hudlæge eller en anden læge, der udfører den slags behandlinger. En online konsultation kan afklare, om det giver mening at fjerne prikken, og hvilken metode der passer til din hud.
Sådan fjernes kirsebærprikker
Sundhed.dk nævner tre metoder til kosmetisk fjernelse: brænding (diatermi), laser og frysebehandling. Afhøvling bruges, når pletten skal undersøges.
- Brænding (elkoagulation, diatermi): Prikken fjernes med en fin elektrisk nål efter lokalbedøvelse. Varmen lukker samtidig karrene, og derfor er metoden velegnet til karforandringer.
- Karlaser: Laserlyset optages af det røde farvestof i blodet, opvarmer karrene og lukker dem. Der kan komme et blåt mærke i en til to uger og nogle gange midlertidige farveforandringer, mens ar er sjældne.
- Frysebehandling med flydende kvælstof: enkel og forholdsvis sikker, men kan skulle gentages og kan efterlade en lys plet, hvilket især er et problem på mørk hud. Den bruges ikke på en plet, der stadig mangler en diagnose.
- Afhøvling (shave-ekscision): Prikken skæres af i niveau med huden efter lokalbedøvelse og sendes til undersøgelse. Der skal ikke sys, og såret danner skorpe og heler i løbet af nogle uger. Det er metoden, når pletten skal undersøges, fx en sort eller usædvanlig knude.
Efter alle metoderne kommer der en lille skorpe i en uge eller to. Som regel giver fjernelsen ikke ar, men det kan ske. Lyse eller mørke farveforandringer i huden bagefter er almindelige og ses tydeligere på brun og sort hud. En korrekt fjernet prik vokser som regel ikke frem igen samme sted, men der kan komme nye andre steder.
Det skal du ikke gøre
- Fjern ikke en kirsebærprik selv. At skære, brænde eller binde den af eller bruge en »fjernelsespen« købt på nettet kan give langvarig blødning, infektion og ar. Samtidig forsvinder det væv, som lægen skulle bruge, hvis pletten alligevel ikke var en kirsebærprik.
- Bløder en prik, efter at du har kradset eller barberet dig, så tryk fast på den med et rent stykke gaze eller en ren klud et stykke tid uden at kigge undervejs. Rens den derefter, og sæt et plaster på, som ved ethvert lille sår. Tager du blodfortyndende behandling, kan den bløde længere. Stopper blødningen ikke, selv om du trykker fast, så kontakt din egen læge eller lægevagten.
- Regn ikke med, at solcreme forhindrer dem. Solbeskyttelse er vigtig for huden af andre grunde, men kirsebærprikker kommer også på hud, der er dækket af tøj, og ifølge Lægehåndbogen kan de ikke forebygges.
Forsvinder kirsebærprikker af sig selv?
Næsten aldrig. En kirsebærprik bliver siddende, og der kommer som regel flere med tiden. Undtagelsen er nogle af de prikker, der kommer under en graviditet, som kan blive mindre eller forsvinde efter fødslen. Forsvinder en prik, er der ikke noget galt. Ændrer den sig på anden måde, så få den undersøgt.
Hvad kan du gøre nu?
Er en plet blevet sort, vokser den, bløder den uden grund, eller ser den anderledes ud end de andre, så bestil tid hos din egen læge uden at vente, så den kan blive set i et dermatoskop inden for de næste par uger. Har du typiske røde prikker og er i tvivl om, hvad de er, kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender et par skarpe billeder, tæt på og lidt længere fra, med en kort beskrivelse og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer): om det er kirsebærprikker, om det giver mening at fjerne dem, og hvilken metode der passer til din hud. Er hudlægen i tvivl, får du at vide, at pletten skal ses hos din egen læge.
Andet foto i galleriet: Assafn, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.






