Et insektstik eller insektbid giver som regel en rød, kløende eller øm hævelse, der forsvinder af sig selv i løbet af nogle timer til dage. Der er dog forskelle. Bid fra væggelus og lopper bliver ved med at komme, så længe dyrene er i huset eller i sengen. En flåt kan overføre borrelia. Og er du allergisk over for bier eller hvepse, kan ét stik være livstruende. Her kan du læse, hvordan du kender biddene fra hinanden, hvad du gør med det samme, og hvornår du skal have fat i en læge.
Hvad er et insektstik eller insektbid?
Myg, knot, klæg, lopper og væggelus suger blod, og huden reagerer på det spyt, de sprøjter ind. På dansk taler man om myggestik, men om loppebid og bid fra væggelus. Bier, hvepse og humlebier stikker for at forsvare sig og sprøjter gift ind gennem brodden. Et stik giver derfor oftere en skarp smerte med det samme. Hvor kraftigt du reagerer, er forskelligt fra person til person. Nogle får store hævelser og endda blærer, mens andre, der er stukket af samme slags insekt, næsten ingen reaktion får (Lægehåndbogen).
Rundt om et stik kan der komme en stor, kløende hævelse, hos nogle over 10 cm. På lys hud er den rød, på mørk hud kan den være mørkere eller næsten ikke ses. Selv en stor hævelse forsvinder af sig selv, men den kan vare nogle dage. Bliver området efter et par dage større, varmere og mere ømt, kan der være gået betændelse i det. Det kan du læse mere om længere nede.
Børn kan reagere på stik og bid med en langvarig overfølsomhed, der kaldes strofulus (papuløs urticaria). Der kommer nye grupper af kløende knopper med få dages mellemrum, oftest om sommeren og efteråret, og hvert nyt bid kan få de gamle knopper til at blusse op igen. Det går over, når kroppen efter måneder eller år vænner sig til biddene.
I Danmark er det især myg, knot, klæg, lopper og en sjælden gang væggelus, der bider, og hvepse, bier og humlebier, der stikker. Flåter er ikke insekter, men mider. De er alligevel med her, fordi et flåtbid tit forveksles med et insektbid.




Hvordan ser bid fra forskellige insekter ud?
Som regel ved du ikke, hvilket insekt der har bidt dig, for knopperne ligner hinanden. Mere kan du se ud fra, hvor på kroppen biddene sidder, hvordan de ligger, og hvornår de kommer.
| Hvem bed eller stak? | Hvordan ser det ud? | Hvor oftest? | Hvad er typisk? |
|---|---|---|---|
| Myg og knot | Myggestik: små, hævede, kløende knopper; knot ofte mange i grupper | Hud, der ikke er dækket: arme, ben, hals, ansigt | Især i skumringen og om aftenen, tæt på vand og i skov |
| Klæg | Smertefuldt bid, bagefter evt. en stor hævelse | Udækket hud, tit benene | Du mærker biddet med det samme |
| Lopper | Små, røde, meget kløende knopper i grupper, evt. med en lille blære | Mest under knæene, ved anklerne | Kat eller hund i huset, eller fuglereder tæt på soveværelset |
| Væggelus | Kløende knopper, ofte flere på en linje | Hud, der ikke er dækket om natten: ansigt, hals, arme, skuldre | Ses om morgenen; brune prikker og blodpletter på sengetøjet |
| Bi, hveps, humlebi | Pludselig smerte, derefter rødme og hævelse | Overalt, tit hænder, arme og ansigt | Bistikkets brod bliver ofte siddende i huden |
| Flåt (ikke et insekt) | En lille sort prik, der vokser, mens flåten suger blod | Tynd hud: læggene, knæhaserne, lysken; hos børn i hårgrænsen og bag ørerne | Et rødt udslæt, der breder sig fra bidstedet, kan være borreliose |
På billederne nedenfor ses bid fra væggelus på en linje på håndleddet og loppebid omkring anklen.


Fotokilder: bid fra væggelus på håndleddet – Oliver Arend, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons; loppebid på underbenet – Maslesha, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.
Sådan kender du bid fra væggelus
Voksne væggelus er omkring 5 mm lange og mørkegule, røde eller brune. Om dagen gemmer de sig i sengerammer, madrasser, møbler, tøj, bag billeder og under løst tapet. Om natten kommer de frem for at suge blod (NHS).
Selve biddet mærker du ikke. Om morgenen vågner du med kløende knopper på den hud, der ikke var dækket i nattens løb, typisk ansigt, hals og arme. Knopperne sidder ofte flere på en linje eller tæt sammen, og nogle får kraftig kløe og en øm hævelse. På hvid hud er biddene som regel røde eller lyserøde, på brun eller sort hud kan de være brune, røde eller lilla og sværere at se. De forsvinder som regel af sig selv i løbet af en uges tid. Kradser du hul på dem, kan der gå betændelse i.
Tegn på væggelus i sengen er små brune prikker på sengetøj og møbler, som er lusenes ekskrementer, og blodpletter på lagnet. Væggelus findes både rene og beskidte steder. De er stadig sjældne i Skandinavien, men følger let med hjem i bagage, tøj og brugte møbler efter en overnatning på hotel eller vandrehjem. Det er meget svært at slippe af med dem selv, så kontakt et professionelt skadedyrsfirma.
Loppebid, også fra fuglereder
Lopper hopper op fra gulvet, tæppet eller dyrets kurv, og derfor sidder biddene mest på underbenene og ved anklerne. De ses som små, røde og meget kløende knopper, ofte i grupper og nogle gange med en lille blære i midten. Oftest kommer lopperne fra katte og hunde. Æg og larver ligger i tæpper, sprækker og i dyrets kurv, så det er ikke nok kun at behandle dyret.
I Danmark er bid fra fuglelopper hyppige om foråret og sommeren. Lopperne bor i forladte fuglereder, fx under tagstenene uden for soveværelset eller i ventilationsskakter, og kravler ind, når fuglene har forladt reden (Lægehåndbogen). Kommer der hele tiden nye bid, uden at I har kæledyr, er det værd at kigge efter reder tæt på huset. Lopper er også en almindelig årsag til strofulus hos børn. Nogle gange forsvinder knopperne i ferien eller efter en flytning, og det er et godt fingerpeg.
Flåtbid og borreliose
En flåt bider sig fast og bliver siddende i timer til dage. Det gør ikke ondt. Fjern den så hurtigt som muligt med en pincet eller neglene: træk den lige ud, eller vrid den langsomt ud af huden. Smør den ikke ind i olie, smør eller vaseline først, for det forsinker fjernelsen. Bliver der et lille stykke siddende, falder det selv ud efter nogle dage og giver ikke smitte. Et rødt, få centimeter stort og ømt område omkring bidstedet de første dage er en normal reaktion.
Ved mere end 98 % af alle flåtbid sker der ingen smitte. Smitte med borrelia kræver som regel, at flåten har siddet fast i mere end 16 timer. Hvis du er blevet smittet, kommer der et rødt udslæt, der breder sig ud fra bidstedet, oftest 1–2 uger efter biddet, men op til 30 dage efter. Er det større end 5 cm i diameter, skal du kontakte din læge. Kontakt også lægen, hvis du får feber efter et flåtbid (Patienthåndbogen). På Bornholm og enkelte steder i Nordsjælland kan flåter desuden overføre en virus, der giver hjernebetændelse (TBE). Er du i tvivl om et udslæt efter et flåtbid, kan du få det vurderet ved en online vurdering af flåtbid og borrelia.
Hvad øger risikoen for bid?
- At være ude i skumringen og om aftenen, især tæt på vand, i fugtige områder eller i skovkanten.
- Varme, sved og udåndingsluft. Myg tiltrækkes af kropsvarme, den kuldioxid, vi ånder ud, og lugten af sved. Derfor bliver nogle stukket meget mere end andre.
- Udækket hud.
- Kæledyr med lopper og fuglereder tæt på huset.
- Rejser og overnatning på hoteller og vandrehjem og brugte møbler eller madrasser, der tages med hjem.
- Gåture i højt græs, krat og åben skov, hvor flåterne sidder.
- Sød mad og drikke udendørs i sensommeren, som tiltrækker hvepse.
Symptomer
De fleste stik og bid giver kun kløe, ømhed og en mindre hævelse, der forsvinder i løbet af en dag eller to. Et stik fra en bi eller hveps gør ondt med det samme. Et stik i ansigtet hæver ofte mere og gør mere ondt, fordi huden der er tynd og løst bundet. Det er meget sjældent farligt, men hævelsen omkring et øje kan vare nogle dage.
Nogle får en forsinket reaktion, når den første kløe og smerte er gået over, med feber, ømme led, blærer og hævede lymfeknuder. Du kan både få den umiddelbare og den forsinkede reaktion fra samme stik. Betændelse i huden kommer oftest et par dage efter stikket eller biddet: smerten tager til, det røde område bliver større og varmere, og du kan få feber (Patienthåndbogen).
Er du allergisk over for bi- eller hvepsegift, kan en alvorlig reaktion udvikle sig i løbet af sekunder til minutter. Første tegn kan være hurtigt opstået kløe over hele kroppen, nældefeber, hævede læber, svimmelhed, sortnen for øjnene, trykken for brystet, hjertebanken, åndenød, opkastning eller mavekramper.
Hvornår skal du ringe 112 eller kontakte en læge?
Ring 112, hvis en eller flere af disse ting sker efter et stik eller bid (Patienthåndbogen):
- du er blevet stukket i munden eller halsen og mærker den mindste hævelse;
- læberne, tungen eller halsen hæver;
- du får svært ved at trække vejret eller får en hvæsende vejrtrækning;
- du bliver svimmel, får tendens til at besvime, bliver forvirret eller får hurtig puls;
- du får nældefeber og hævelser andre steder på kroppen end ved stikket;
- du kaster op eller får kramper.
Har du en allergipen, så brug den først, og ring derefter straks 112. Ring også 112, hvis pennen har hjulpet, så behandlingen kan følges op. Er du svimmel eller utilpas, så læg dig ned med benene løftet. Har du svært ved at trække vejret, så sid op, men stadig med benene løftet. Ved et stik i munden eller halsen kan en isterning at sutte på eller små slurke koldt vand dæmpe hævelsen, mens du venter på hjælp.
Ring også 112, hvis du efter et flåtbid bliver forvirret, får voldsom hovedpine med stiv nakke eller lammelser, eller hvis den ene side af ansigtet pludselig bliver slap, eller du får talebesvær. Det sidste kan være en blodprop eller blødning i hjernen, også selv om du har haft et flåtbid.
Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:
- du tidligere har haft en kraftig allergisk reaktion på samme slags insekt og nu er blevet stukket igen;
- du har feber, og huden omkring stikket bliver rød, varm og øm i et område, der hurtigt breder sig;
- der kommer pus, røde striber op ad armen eller benet, eller du føler dig syg;
- du får feber, ømme led og hævede lymfeknuder dagene efter et stik.
Kontakt egen læge i dagtiden, hvis hævelsen og smerten ikke aftager efter et par dage, hvis der kommer et rødt udslæt over 5 cm, der breder sig fra et flåtbid, eller hvis du får feber efter et flåtbid. Kommer knopperne hele tiden igen, eller ved du ikke, hvad der bider dig, kan en hudlæge hjælpe dig med at finde årsagen.
Diagnose
Lægen stiller som regel diagnosen ud fra, hvordan knopperne ser ud, hvor de sidder, og hvordan de ligger. Lægen spørger, hvor du har været (i naturen, på rejse, på hotel), om I har kæledyr eller fuglereder tæt på huset, om knopperne er nye om morgenen, og om der er pletter på sengetøjet. At finde selve væggelusen eller loppen er det sikreste bevis.
Har du haft en kraftig reaktion på et bi- eller hvepsestik, kan lægen undersøge for allergi med en blodprøve eller en priktest. Lægen skal også tænke på tilstande, der ligner bid. Ved nyopstået, kraftig kløe, der er værst om natten, skal man tænke på fnat. Andre muligheder er eksem, betændelse i hårsækkene, nældefeber, virusudslæt og hos børn skoldkopper. En vævsprøve er sjældent nødvendig.
En hudlæge fra iDerma kan ud fra dine billeder og din beskrivelse vurdere, hvordan biddene ser ud, hvor kraftig reaktionen er, og om der er tegn på betændelse, og lægge en plan for behandlingen. Ved en alvorlig reaktion eller tydelig betændelse skal du undersøges af egen læge eller lægevagten.
Behandling
Målet er at dæmpe kløe, smerte og hævelse og at undgå betændelse (Patienthåndbogen).
- Førstehjælp:
- Er du blevet stukket, så gå væk fra stedet, hvor insekterne er.
- Sidder brodden fra en bi tilbage i huden, så fjern den hurtigst muligt ved at skrabe den væk med en negl eller kanten af et kort. Klem ikke på den, for så kan du presse mere gift ud. En hveps efterlader sjældent sin brod.
- Køl stikstedet med koldt vand, en våd klud eller is pakket ind i et viskestykke, så huden ikke fryser. Det mindsker hævelse og smerte.
- Er du stukket i hånden, så tag ringe af, før fingrene hæver. Hold en hævet arm eller et hævet ben højt, og lad det hvile.
- Kløe og smerte:
- Prøv at lade være med at kradse. Det gør kløen værre og kan give betændelse. Hold neglene korte, og giv evt. små børn tynde bomuldshandsker på om natten.
- Ved kraftig kløe eller en stor hævelse kan lægen anbefale tabletter mod kløe eller en betændelsesdæmpende creme. Ved meget kraftige reaktioner kan lægen foreslå en kort behandling i tabletform.
- Beskyt huden:
- Smør tør hud med en fed creme uden parfume hver dag, især hvis du har eksem.
- Dæk knoppen til med et rent plaster eller en forbinding, hvis du kradser i den, eller tøjet gnider.
- Ved betændelse:
- Bliver området mere rødt, varmt og ømt, kommer der pus, eller får du feber, skal en læge se huden. Et betændt bid kan udvikle sig til børnesår (impetigo) eller rosen, en dybere infektion i huden, og kan kræve behandling mod bakterier.
- Ved reaktioner, der kommer igen:
- Får du gentagne store reaktioner, har dit barn strofulus, eller har du tidligere haft en alvorlig reaktion på et stik, så laver lægen en plan og henviser dig om nødvendigt til en allergiundersøgelse. Ved påvist allergi over for bi- eller hvepsegift kan allergivaccination komme på tale, og du får en allergipen, som du skal have med dig i insektsæsonen.
- Mørke pletter, der bliver tilbage efter et bid, falmer i løbet af uger til måneder.
Sådan undgår du bid og stik
- Tøj: brug lange ærmer, lange bukser og lukkede sko, når du er ude i skumringen eller går tur i naturen.
- Myggemiddel: smør udækket hud med et middel, der beskytter mod myg, og følg brugsanvisningen på pakningen. For babyer og små børn gælder særlige regler, så læs pakningen. Myggemidler virker ikke mod bier og hvepse.
- Hold myggene ude: sæt myggenet for vinduer og døre, og sov under myggenet, hvor der er mange myg.
- Ingen ynglepladser: myg lægger æg i stillestående vand. Tøm underskåle, spande og legetøj for vand, og dæk regnvandstønden til.
- Hvepse: dæk sød mad og drikke til udendørs, og drik ikke direkte af dåser og flasker, som en hveps kan have kravlet ned i.
- Lopper: støvsug tæpper, fodlister og møbelsprækker jævnligt, og vask dyrets kurv og tæppe ved høj temperatur. Behandl kæledyret mod lopper efter dyrlægens råd, og fjern forladte fuglereder tæt på huset.
- Væggelus på rejsen: kig efter dyr og brune prikker i madrassens sømme og langs sengen, når du ankommer, og stil ikke kufferten på eller under sengen.
- Efter kontakt med væggelus: pak kufferten ud udendørs, og ryst alt grundigt. Vask tøj og sengetøj ved 60 grader, og tør det i tørretumbler ved høj varme i mindst 30 minutter. Det, der ikke kan vaskes, kan lægges i en plastpose i fryseren i 2–3 uger. Tag ikke brugte møbler med hjem uden at undersøge dem grundigt (NHS).
- Flåter: gå på stierne, brug lange bukser stoppet ned i strømperne, og se hele kroppen efter, når du har været i skov eller højt græs, også knæhaserne og lysken og hos børn hårgrænsen og bag ørerne. Skal du opholde dig i længere tid i naturen i et område med TBE, så tal med din læge om vaccination.
Hvad gør du efter et stik eller bid?
- Er du stukket i munden eller halsen, hæver ansigtet eller halsen, har du svært ved at trække vejret, eller bliver du svimmel? Brug din allergipen, hvis du har en, og ring straks 112.
- Skrab en bibrod væk, køl stikstedet, og prøv at lade være med at kradse. Fjern en flåt med en pincet eller neglene, og skriv datoen ned.
- Hold øje med, om hævelsen bliver mindre i dagene efter, og med tegn på betændelse: mere smerte, et rødt område, der breder sig, eller feber.
- Kommer knopperne hele tiden igen, forsvinder de ikke efter en uge eller to, eller ved du ikke, hvad der bider dig? Tag skarpe billeder i godt lys, både tæt på og på lidt afstand, og bestil en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billederne og beskriver dine symptomer, og du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan, også for dit barns bid.






