Herpes er en meget almindelig infektion i huden og slimhinderne med herpes simplex-virus (HSV). Ved munden kender du det som forkølelsessår, og på og omkring kønsdelene hedder det genital herpes (herpes genitalis). Først prikker, klør eller svier huden, så kommer der en gruppe små blærer, som brister og tørrer ind til skorper. Virus bliver i kroppen resten af livet og kan blusse op igen. Som regel er herpes mildt og går over af sig selv. Et smertefuldt, rødt øje, en nyfødt baby med tegn på sygdom og blærer, der breder sig i eksem, kræver derimod hurtig hjælp.
Hvad er herpes?
Der findes to typer herpes simplex-virus:
- HSV-1 giver især forkølelsessår og blærer i og omkring munden og i ansigtet. Ved oralsex kan det også give herpes på kønsdelene.
- HSV-2 giver især genital herpes og smitter næsten kun ved sex. En sjælden gang sidder det ved munden.
Den første smitte (primærinfektionen) giver ofte ingen symptomer, og de fleste bliver smittet allerede som små børn. Bagefter ligger virus i dvale i nerverne i det område, hvor smitten skete. Når det vågner, kommer der nye blærer samme sted eller tæt ved. Du kan altså have virus i kroppen uden nogensinde at have haft et udbrud.
Herpes er meget udbredt i Danmark. Ifølge sundhed.dk har 70–90 % af alle voksne antistoffer mod HSV-1, og omkring 20 % af alle 30-årige er smittet med HSV-2. Cirka 40 % af dem, der har haft forkølelsessår, får nye udbrud, i gennemsnit to gange om året, og udbruddene bliver som regel sjældnere med tiden. Mange med HSV-2 ved ikke, at de er smittet.
Hvordan smitter herpes?
Virus findes i væsken fra blærerne og i spyt og sekret fra kønsdelene. Det smitter ved direkte kontakt med huden eller slimhinden hos en, der har virus:
- ved kys, hudkontakt med et udbrud og via hænderne;
- når du deler kop, bestik, tandbørste, håndklæde eller læbepomade med en, der har forkølelsessår;
- ved sex, også oralsex: Et forkølelsessår kan give herpes på kønsdelene og omvendt;
- ved kontaktsport som brydning, hvor huden gnides mod modstanderens hud (herpes gladiatorum);
- fra mor til barn under fødslen, hvis moren har udbrud af genital herpes.
Du kan også blive smittet af en person, der ikke har blærer. Virus udskilles nemlig af og til på huden mellem udbruddene, uden at noget kan ses. Det gælder især HSV-2. Der går typisk under en uge fra smitte til de første symptomer.
Hvad får herpes til at blusse op?
Virus i kroppen kan blive aktivt igen ved:
- sol og solarium;
- forkølelse, feber og andre infektioner;
- stress og træthed;
- menstruation;
- småsår eller en behandling på læberne, fx laser eller kemisk peeling i ansigtet;
- nedsat immunforsvar, fx under kemoterapi eller en anden behandling, der dæmper immunforsvaret.




Symptomer
Det første udbrud er ofte kraftigere end de senere. Ved genital herpes kan det give influenzalignende symptomer med feber, hovedpine og ondt i musklerne. Hos små børn kan førstegangsinfektionen give feber og mange sår i munden og på gummerne, så barnet ikke vil spise eller drikke.
Før blærerne kommer, mærker du ofte noget på det sted, hvor de dukker op:
- prikken, stikken eller en stram fornemmelse;
- kløe eller svie;
- smerte eller ømhed;
- let feber og sygdomsfølelse, især første gang;
- hævede, ømme lymfeknuder på halsen eller i lysken.
Derefter, som regel efter få timer til et døgn, ser du:
- rødme og hævelse;
- en gruppe små blærer med klar eller uklar væske;
- små, smertefulde sår, når blærerne brister;
- til sidst skorper, som falder af af sig selv, som regel uden ar.
Hvor længe varer det? Et forkølelsessår heler som regel af sig selv i løbet af 7–10 dage. Første udbrud af genital herpes forsvinder uden behandling oftest efter 2–4 uger, mens senere udbrud er mildere og varer cirka 1–2 uger (sundhed.dk). Ved nedsat immunforsvar kan det tage længere tid.
Forkølelsessår gør ofte ondt, når du spiser og taler. Ved genital herpes kan det svie eller gøre meget ondt at tisse. Efter et udbrud får nogle smerter, der stråler ud i huden omkring, men de går som regel over.
Hvor kan herpes sidde? Oftest på eller omkring læberne og på kønsdelene: hos kvinder ved skamlæberne, i skeden eller ved endetarmsåbningen, hos mænd på penis eller ved endetarmsåbningen. Men herpes kan komme alle steder, hvor virus kommer ind i huden: på næsen, hagen, et øjenlåg, balderne, lårene, overkroppen eller på en finger. Kommer virus ind i øjet, kan det give betændelse i hornhinden (herpes keratitis), som kan skade synet.
Hvornår smitter du mest? Fra du mærker prikken, til blærerne er tørret ind og sårene er helet. Mest smitsom er du, når blærerne er friske og brister. Men virus kan som nævnt også smitte mellem udbruddene, uden at du kan se noget.
Hvem kan herpes være farligt for?
For de fleste er herpes generende, men ikke farligt. For nogle grupper kan virus dog give alvorlig sygdom:
- Nyfødte. Det er meget sjældent i Danmark, at en nyfødt bliver smittet, men hos en nyfødt er herpes langt farligere end hos voksne (sundhed.dk). Har du forkølelsessår, så kys ikke den nyfødte, vask hænder, før du rører barnet, og dæk såret til, fx med et plaster.
- Gravide, der for første gang får genital herpes sidst i graviditeten. Så er risikoen for at smitte barnet under fødslen størst.
- Personer med atopisk eksem. Herpes kan sprede sig hurtigt i eksemhuden over større dele af ansigtet og kroppen, ofte med feber og træthed. Det kaldes eczema herpeticum og kræver behandling med det samme.
- Personer med nedsat immunforsvar, fx på grund af kræft eller kemoterapi. De får oftere og kraftigere udbrud, som kan blive langvarige.
Meget sjældent giver herpes betændelse i selve hjernen (hjernebetændelse, encephalitis). I Danmark er HSV-1 faktisk den hyppigste årsag til hjernebetændelse, og der behøver ikke at være et forkølelsessår samtidig.
Hvornår skal du søge læge?
Et almindeligt forkølelsessår med få gener kræver ikke et lægebesøg.
Ring 112, hvis (sundhed.dk):
- en person pludselig bliver forvirret, sløv eller svær at vække, får kramper, får svært ved at tale eller bliver lammet i den ene side, eller har feber med kraftig hovedpine og stiv nakke. Det kan være tegn på hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse;
- en nyfødt er slap, svær at vække, får kramper, trækker vejret besværet eller bliver grå eller blålig;
- du har herpes og pludselig ser meget dårligt eller mister synet på det ene øje, samtidig med at øjet gør ondt.
Nyfødte: Har en nyfødt feber, spiser eller drikker dårligt, er utrøstelig, eller får blærer i huden, munden eller ved øjet: ring straks til lægevagten (Akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden), og fortæl, hvis nogen tæt på barnet har haft forkølelsessår. Herpes hos nyfødte kan begynde uden blærer.
Kontakt straks din egen læge, eller lægevagten uden for åbningstid (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis:
- du har herpes og samtidig et rødt øje, der gør ondt, er lysfølsomt, løber i vand eller ser sløret;
- du får blærer på eller omkring øjet;
- du har atopisk eksem, og der kommer blærer og sår i eksemet, der breder sig;
- du har meget nedsat immunforsvar og får et udbrud.
Kontakt din egen læge og få en tid, hvis:
- du er gravid og får blærer eller sår på kønsdelene, eller du har haft herpes før og nu er gravid. Fortæl det også til din jordemoder;
- du for første gang får blærer eller sår på kønsdelene, eller du er i tvivl om, hvad det er;
- der kommer gule skorper på forkølelsessåret, eller det ikke vil hele. Det kan være en bakteriel infektion oveni;
- du får røde, ringformede pletter på hænder og fødder et par uger efter et udbrud (erythema multiforme);
- du har hyppige udbrud med mange gener;
- herpes blusser op igen og igen efter en kosmetisk behandling eller en hudbehandling i ansigtet.
Vil du testes for andre kønssygdomme, kan du gå til din egen læge eller en klinik for kønssygdomme på et sygehus.
Diagnose
Som regel kan lægen se på blærerne, at det er herpes, og forløbet hjælper: først prikken eller svie, så en gruppe blærer og derefter små, ømme sår. Ved senere udbrud af forkølelsessår er der ikke brug for undersøgelser. Er lægen i tvivl, eller har diagnosen store konsekvenser, fx under en graviditet eller ved et øje, der er påvirket, tages der prøver:
- Podning fra en blære eller et sår: Lægen tager en prøve med en vatpind fra bunden af en frisk blære eller et sår, og laboratoriet leder efter virus med en PCR-test. Det er den mest følsomme og pålidelige test. Ved første udbrud af genital herpes tager lægen ofte denne prøve (sundhed.dk).
- Blodprøve: viser, om du har antistoffer og altså tidligere har været smittet med HSV-1 eller HSV-2. Den kan ikke bruges til at stille diagnosen ved et aktuelt udbrud, men den kan være nyttig under en graviditet eller for at afgøre, om en partner også er smittet.
- Vævsprøve (biopsi): kun i sjældne tilfælde, hvor billedet er uklart.
Lægen overvejer også andre årsager til blærer og sår, fx mundsår (aftøse sår), børnesår, svampeinfektioner, andre blæredannende hudsygdomme, syfilis og helvedesild. Helvedesild skyldes et andet virus fra samme familie og giver blærer i et bælte på den ene side af kroppen.
Behandling
Ingen behandling kan fjerne virus fra kroppen. Hos raske personer går herpes som regel over af sig selv, og der er ofte ikke brug for behandling. Har du mange gener, kan behandling lindre og gøre udbruddet lidt kortere.
Ved forkølelsessår
- En creme mod virus kan dæmpe symptomerne en smule og mindske risikoen for at smitte andre, hvis du begynder, så snart du mærker prikken. Effekten er beskeden, og den falder, jo senere du starter.
- En antiseptisk creme eller salve kan hjælpe med at forhindre, at der kommer bakterier i sårene.
- Dup cremen forsigtigt på uden at gnide den ud, så virus ikke flyttes til et nyt sted, og vask hænder bagefter.
Ved genital herpes
- Lægen kan foreslå tabletter mod virus. De gør mest gavn ved det kraftige første udbrud, og de virker bedst, jo tidligere du begynder. Tabletterne dræber ikke virus, men de hæmmer det og mindsker også risikoen for at smitte andre.
- Gå i løst, luftigt bomuldstøj, og tag almindelig smertestillende, hvis det gør meget ondt.
Tabletter mod virus i andre situationer
- Ved forkølelsessår er tabletter ikke nødvendige, hvis du ellers er rask. De bruges, når udbruddet breder sig meget, ved eczema herpeticum og ved nedsat immunforsvar.
- Har du hyppige udbrud med mange gener, kan du tale med lægen om forebyggende behandling med tabletter i en periode, fx op til rejser eller travle perioder. Det kan også mindske risikoen for at smitte en partner.
Pleje under et udbrud
- Vask området forsigtigt, og dup det tørt. Brug ikke stærke desinfektionsmidler på huden.
- Rør så lidt som muligt ved blærerne, og stik ikke hul på dem. Pil ikke skorperne af, men lad dem falde af af sig selv.
- Et kort, koldt omslag kan dæmpe svien. En fed creme omkring området beskytter huden.
Har du symptomer fra øjet, så behandl ikke dig selv, men kontakt straks lægen. Øjenlægen står for behandlingen.
Graviditet: Får du herpes under graviditeten, skal du altid kontakte din egen læge. Lægen kan foreslå behandling af udbruddet og forebyggende behandling sidst i graviditeten, så risikoen for at smitte barnet under fødslen bliver mindre. Ved et udbrud af genital herpes sidst i graviditeten anbefales typisk et planlagt kejsersnit. Har du haft genital herpes før graviditeten, har barnet fået nogle af dine antistoffer og er delvist beskyttet, men fortæl altid din læge og jordemoder, at du har haft herpes (sundhed.dk).
Pleje og forebyggelse
Virus bliver i kroppen, så du kan ikke altid undgå et nyt udbrud. Du kan dog gøre risikoen mindre og undgå at smitte andre:
- Sol: Sollys er en kendt udløser af forkølelsessår. Brug læbepomade med høj solfaktor og solcreme på det sted, hvor udbruddet plejer at komme, og undgå at blive solskoldet.
- Hvile: Sørg for nok søvn og pauser, for stress og træthed kan vække virus.
- Hænder: Rør ikke ved blærerne, vask hænder ofte med vand og sæbe, og gnid dig ikke i øjnene.
- Del ikke: Brug dit eget håndklæde, din egen tandbørste, læbepomade, kop og bestik, og kys ikke andre, så længe du har blærer.
- Sex: Undgå sex under et udbrud og oralsex, når du har forkølelsessår. Kondom beskytter, men ikke fuldt ud, hvis det ikke dækker det sted, hvor såret sidder.
- Arbejde: Arbejder du med nyfødte eller med personer med nedsat immunforsvar, så tal med din leder om, hvordan du undgår at smitte dem, så længe du har udbrud.
- Sport: Dyrk ikke kontaktsport som brydning eller judo, før sårene er helt helet.
- Behandlinger: Skal du have laser eller en kemisk peeling i ansigtet, så fortæl behandleren på forhånd, at du har tendens til herpes. Nogle gange giver det mening med forebyggende behandling.
- Amning: Har du blærer på brystet, så giv midlertidigt ikke bryst på den side, og vær omhyggelig med håndhygiejnen.
Hvad kan du gøre nu?
Er du i tvivl, om det er herpes, kommer udbruddene igen og igen, eller vil du vide, hvordan du kan begrænse dem, kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender et par skarpe billeder af området med en kort beskrivelse: hvornår det begyndte, hvad du mærkede, før blærerne kom, og hvor ofte det kommer igen. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan for pleje og eventuel behandling. Sidder udbruddet på kønsdelene, får du også at vide, om en test for kønssygdomme hos din egen læge er en god idé. Har du et smertefuldt, rødt øje eller blærer i eksem, så vent ikke på et svar online, men kontakt din egen læge eller lægevagten med det samme. Er en nyfødt slap eller svær at vække, eller bliver nogen pludselig forvirret eller får kramper, så ring 112. Har en nyfødt feber eller blærer, så ring straks til lægevagten.
Foto: James Heilman, MD, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.






