Follikulitis er betændelse i en eller flere hårsække, de små lommer i huden, som hårene vokser ud af. Den viser sig som små røde knopper (papler) eller bumser med pus (pustler) omkring åbningen til en hårsæk, ofte med et hår i midten, og de kan klø, svie eller gøre ondt. Tilstanden er meget almindelig hos både mænd og kvinder, og du kan få den mange gange (sundhed.dk).
Follikulitis kan opstå overalt, hvor der vokser hår: i ansigtet og skægget, i hårbunden, på overkroppen, ballerne og benene. Den kommer typisk efter barbering eller voksning, efter træning og sauna eller efter et bad i et dårligt vedligeholdt spabad. Bliver huden ved med at blive irriteret, vender follikulitis ofte tilbage.
Hvad er follikulitis?
Lægerne skelner mellem overfladisk follikulitis, hvor kun den øverste del af hårsækken er betændt, og dyb follikulitis, hvor betændelsen går længere ned. Den overfladiske form giver som regel kun små gener og er kortvarig. Den dybe form gør mere ondt og giver større, hårdere knuder. Den kan udvikle sig til en furunkel, en øm knude med pus dybt i huden, og flere furunkler, der smelter sammen, kan danne en større byld (karbunkel).
Årsagen kan være en infektion med bakterier, gærsvampe, virus eller mider. Follikulitis kan også være ikke-infektiøs og skyldes gnidning, tilstoppede hårsække eller indgroede hår. På barberede områder ses ofte pseudofollikulitis: Her er det indgroede hår, der giver betændte knopper, som ligner en infektion uden at være det. Lægehåndbogen beskriver desuden to særlige former. Sycosis barbae er en dyb follikulitis i skægområdet hos mænd, og follikulitis keloidalis er en langvarig betændelse i hårsækkene i nakken, som især ses hos mænd af afrikansk-caribisk oprindelse.
Årsager og risikofaktorer
Mulige årsager:
- Bakterier: oftest gule stafylokokker (Staphylococcus aureus), som mange mennesker har i næsen eller på huden uden at være syge. Efter et ophold i et spabad eller boblebad kan follikulitis skyldes Pseudomonas-bakterier, som trives i varmt vand.
- Gærsvampe: Malassezia-gærsvampe trives i varme og fugt og kan give små, kløende bumser, især på bryst, ryg og i ansigtet. Det er de samme gærsvampe, der står bag pityriasis versicolor. Fedtet hud og fede cremer, der lukker huden til, øger risikoen.
- Virus: sjældnere, fx herpesvirus, som kan give ømme blærer omkring hårsækkene.
- Mider: i ansigtet og hårbunden kan Demodex-mider spille en rolle, især hos ældre og personer med nedsat immunforsvar.
- Ikke-infektiøse årsager: gnidning og tryk fra hjelme, stramt tøj og rygsækstropper, indgroede hår efter barbering eller epilering og hårsække, der stoppes til af fede plejeprodukter.
Risikoen er større ved:
- meget sved og et varmt, fugtigt miljø, fx ved sport eller arbejde i varme;
- stramt tøj og udstyr, der gnaver mod huden;
- barbering mod hårets vækstretning, sløve barberblade og irritation efter voksning eller epilering;
- en beskadiget hudbarriere efter kradsning, hårde skrubbecremer eller stærke sæber;
- fedtede eller komedogene plejeprodukter og olier;
- diabetes, atopisk eksem og nedsat immunforsvar på grund af sygdom eller behandling;
- at du bærer gule stafylokokker i næsen, hvilket kan holde gang i tilbagevendende follikulitis.
Lægehåndbogen nævner også, at sportsudøvere oftere får follikulitis end andre.




Symptomer
Sådan ser follikulitis typisk ud:
- Små røde knopper, der kan blive til hvide eller gule bumser med pus. Ser du godt efter, sidder der ofte et hår i midten.
- Knopperne ligger tit i grupper med en rød rand omkring.
- Kløe, svie eller smerte.
- Ømhed, når tøjet gnider, eller når du trykker på huden.
- Skorper, hvis bumserne bliver kradset op.
Follikulitis sidder ofte på benene, i hårbunden og i skægområdet, men også på halsen, ryggen, brystet, ballerne og lårene. Spabadsfollikulitis kommer efter et bad i forurenet vand og sidder især der, hvor badetøjet har siddet tæt til huden.
Ved almindelig follikulitis føler du dig ikke syg. En enkelt eller nogle få større, ømme, røde knuder med en pusprop peger mere i retning af en furunkel.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt din egen læge, hvis:
- knopperne ikke er forsvundet efter 1–2 uger, selv om du har passet godt på huden;
- der kommer store, dybe eller meget ømme knuder, især med pus, eller en egentlig byld;
- follikulitis bliver ved med at komme igen eller breder sig til nye områder;
- du har nedsat immunforsvar, fx på grund af en sygdom eller en behandling;
- knopperne i hårbunden følges af skaldede pletter eller ar.
Samme dag: Får du feber, hævede lymfeknuder, rød, varm og hævet hud, der breder sig, stærke smerter eller en byld i ansigtet, skal du kontakte din egen læge. Uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813).
Ring 112, hvis du har feber og samtidig bliver sløv eller forvirret, får svært ved at trække vejret, får hurtig puls, eller huden skifter farve. Det kan være tegn på blodforgiftning (sepsis), som kan blive forværret i løbet af få timer (sundhed.dk).
Har du knopper, der bliver ved eller kommer igen, men ingen af disse advarselstegn, kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder af huden og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering af, hvad det er, og hvad det næste skridt er. Er der brug for en podning eller en undersøgelse af huden, får du at vide, hvor du skal henvende dig.
Diagnose
Lægen kan som regel stille diagnosen ved at se på huden og høre, hvornår knopperne kom, og om de opstod efter barbering, træning, sauna eller spabad. Ved behov suppleres undersøgelsen med:
- Podning og dyrkning fra en bums, især når follikulitis kommer igen og igen.
- Hudskrab og mikroskopi, hvis lægen har mistanke om gærsvampe eller mider.
- PCR-test for et bestemt virus, hvis udseendet tyder på det.
- Dermatoskopi, som hjælper med at skelne follikulitis fra andre udslæt og vurdere indgroede hår.
- En blodprøve (CRP), hvis lægen vil vurdere, om infektionen påvirker kroppen mere generelt.
Ved gentagne tilfælde leder lægen efter det sted, bakterierne kommer fra. Ifølge Lægehåndbogen tages der podning fra næsen og eventuelt armhulerne og lysken, og det kan være relevant at undersøge andre i husstanden, fordi bakterierne også kan sidde hos et familiemedlem.
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen og af, hvor udbredt follikulitis er. Milde tilfælde går ofte over af sig selv, når du fjerner det, der irriterer huden.
Det kan du selv gøre:
- Vask huden dagligt med mild sæbe og rigeligt vand, og dup den tør med dit eget, rene håndklæde.
- Lad bumserne være: Klem og krads ikke. Det øger risikoen for ar, mørke pletter og spredning af bakterierne.
- Hold pause med barbering af området, til knopperne er væk. Skal du barbere dig, så gør det med hårets vækstretning og ikke for tæt, fx med en trimmer.
- Mindsk gnidningen: Gå i løst, åndbart tøj, og skift svedigt træningstøj og vådt badetøj hurtigt.
- Undgå fede cremer og olier på de betændte områder, da de kan stoppe hårsækkene yderligere til.
Målrettet behandling, som lægen vælger ud fra årsagen:
- Bakteriel follikulitis: Ved en overfladisk infektion er vask med en antiseptisk sæbe førstevalget. Antibiotikacreme frarådes ved almindelig follikulitis, fordi det kan give resistente bakterier og kontaktallergi (sundhed.dk). Antibiotika som tabletter bruges, hvis infektionen breder sig til huden omkring, hvis du har nedsat immunforsvar, eller hvis du føler dig syg.
- Follikulitis fra gærsvampe: behandling mod gærsvampe, fx som shampoo eller creme og i nogle tilfælde som tabletter.
- Indgroede hår: Grundlaget er at barbere sig sjældnere og på en anden måde. Ved mange gener kan lægen foreslå en behandling, der dæmper betændelsen.
- Furunkel eller byld: Lægen kan lave et lille snit, så pusset kan komme ud. En enkelt furunkel kræver ofte ikke antibiotika.
Når follikulitis bliver ved med at komme igen
Tilbagevendende follikulitis og furunkler kan skyldes, at stafylokokkerne holder til i næsen hos dig selv eller hos en anden i husstanden. Lægen kan så lægge en plan, hvor hele kroppen vaskes med antiseptisk sæbe i en periode, og næsen behandles med en salve mod bakterierne i nogle dage. Samtidig vaskes tøj, håndklæder og sengetøj ved 60 grader, og alle i husstanden bruger deres eget håndklæde. Formålet er at fjerne bakterierne fra det sted, de gemmer sig, så nye udbrud bliver sjældnere.
Pleje og forebyggelse
Disse vaner mindsker risikoen for nye udbrud:
- Barbering: Barber dig på ren, våd hud, roligt og med hårets vækstretning, uden at trykke hårdt. Skift barberblad ofte, og brug milde, ikke-komedogene produkter bagefter.
- Tøj: Vælg åndbare stoffer som bomuld eller sportstøj, der leder fugten væk, og gå ikke længe i svedigt tøj eller vådt badetøj.
- Sport og sauna: Tag bad lige efter træning, brug ikke andres håndklæder, og vask træningstøjet efter hver brug.
- Spabad og svømmehal: Vælg rene, velholdte bade, og skyl dig af bagefter. Har du sart hud, så bliv kortere tid i vandet.
- Hudbarrieren: Undgå hårde skrubbecremer og stærke rensemidler, og hold huden smidig, så den ikke tørrer ud.
- Del ikke skrabere, håndklæder eller svampe med andre.
Er du i tvivl, om dine knopper er follikulitis, akne eller noget helt tredje, eller kommer de igen trods god pleje, kan en hudlæge fra iDerma se på dine billeder og lægge en plan for, hvordan du får bugt med dem og holder dem væk.






