HudsygdommeFnat (scabies): symptomer, smitte og behandling

Fnat (scabies): symptomer, smitte og behandling

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, som skyldes en lille mide, der lever i hudens yderste lag. Det vigtigste tegn er kraftig kløe, som er værst om natten og efter et varmt bad. Fnat er ubehageligt, men ikke farligt, og det kan behandles. Det går bare ikke over af sig selv. Jo før du får stillet diagnosen og bliver behandlet sammen med dem, du bor med, jo hurtigere er du af med det. Fnat har intet med dårlig hygiejne at gøre: alle kan få det, uanset alder og livsstil.

Hvad er fnat?

Fnat skyldes fnatmiden, Sarcoptes scabiei var. hominis, et spindlerdyr på under en halv millimeter, som knap kan ses med det blotte øje. Hunnen graver sig ned i hudens øverste lag, laver en tynd gang og lægger sine æg der. Æggene klækkes efter få dage, og efter et par uger lægger de nye mider selv æg. Uden behandling fortsætter kredsløbet.

Kløen og udslættet skyldes ikke selve gravningen. De er kroppens reaktion på miderne, deres æg og deres efterladenskaber, og den reaktion kommer først efter nogle uger. Derfor kan du smitte andre, før du selv mærker noget.

Sådan smitter fnat

Fnat smitter ved tæt og længerevarende hudkontakt: at sove i samme seng, kramme, have sex, passe et lille barn eller hjælpe en anden med personlig pleje. Et kort håndtryk er normalt ikke nok. Sjældnere smitter fnat via sengetøj, håndklæder og tøj. Uden for kroppen overlever miden højst 3–4 døgn (Patienthåndbogen). Derfor skal tøj og sengetøj ordnes, men ekstra bad og rengøring kan ikke i sig selv fjerne fnatten.

Disse grupper har større risiko:

  • familie, partnere og andre, der bor sammen med en person med fnat;
  • steder med tæt fysisk kontakt, fx daginstitutioner, efterskoler, kostskoler, plejehjem og bosteder;
  • personer, der plejer eller hjælper andre med personlig hygiejne;
  • personer med svækket immunforsvar på grund af sygdom, behandling eller høj alder;
  • familier med spædbørn og små børn.
Fnat hos et lille barn: røde knopper i armhulen og på indersiden af overarmenFnat på håndryggen: røde knopper, kradsemærker og skorper mellem fingreneMidegang tæt på: en tynd, bugtet streg i hudenFnatmide (Sarcoptes scabiei) set i mikroskop

Symptomer

Det første og tydeligste tegn er kraftig kløe, især om natten, når du ligger varmt i sengen, eller efter et varmt bad. Første gang du bliver smittet, begynder kløen typisk 2–6 uger efter smitten. Har du haft fnat før, kan det klø allerede efter få dage (Lægehåndbogen). På huden ses ofte et eller flere af disse tegn:

  • Midegange: tynde, lige eller let bugtede, grålige streger på op til en centimeter. De ses især på siderne af fingrene, omkring håndleddene, ved albuerne, i armhulerne, omkring navlen og brystvorterne, på balderne og ved kønsorganerne.
  • Små røde knopper og blærer: stærkt kløende, ofte på kroppen, underarmene, lårene og balderne.
  • Kradsemærker og skorper: når huden bliver kradset i stykker, kan der komme bakterier i sårene, så der opstår børnesår.
  • Eksemlignende udslæt: en allergisk reaktion på miden, som kan blive ved et stykke tid efter vellykket behandling.
  • Faste, kløende knuder: små røde, hårde knuder, fx på penis, i lysken og på balderne.

Hos voksne går fnat sjældent op på hoved og hals. Hos spædbørn og småbørn kan også ansigt, hårbund, håndflader og fodsåler være ramt, og midegange ses ofte under fødderne. Hos ældre på plejehjem kan fnat vise sig som et udbredt, kradset udslæt på kroppen, og det bliver ofte opdaget sent.

Hos personer med meget svækket immunforsvar kan der opstå skorpefnat (også kaldet norsk fnat). Huden bliver dækket af tykke, grå eller gullige skorper, hvori der lever et meget stort antal mider. Denne form smitter langt lettere og skal altid behandles af en læge.

Hvornår skal du kontakte en læge?

Kontakt din egen læge, som evt. kan henvise dig til en hudlæge, hvis:

  • du har kraftig kløe, der er værst om natten, og udslæt på typiske steder som mellem fingrene, på håndleddene, på kroppen eller ved kønsorganerne;
  • du inden for de seneste uger har haft tæt kontakt med en person med fnat eller bor sammen med en;
  • du er gravid, ammer, har et spædbarn med kløe og udslæt, eller det drejer sig om en ældre person, fordi behandlingen så kan være en anden;
  • behandlingen ikke ser ud til at virke, eller der kommer nye midegange og knopper flere uger efter behandlingen.

Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis der kommer feber, ømme sår med pus eller et rødt, varmt og hævet område, der breder sig. Det kan være en bakteriel infektion. Ring 112, hvis du eller den syge bliver forvirret, bliver svær at vække, trækker vejret hurtigt eller får marmoreret, kold hud. Det kan være tegn på blodforgiftning (sepsis).

Diagnose

En erfaren læge kan ofte genkende fnat ud fra historien og huden: natlig kløe, udslæt på de typiske steder og ofte flere i husstanden med samme gener. Sikker diagnose stilles ved at finde levende mider eller æg fra en midegang (Lægehåndbogen). Det kan ske på flere måder:

  • Dermatoskopi: huden undersøges med et forstørrelsesapparat med lys. Midegangene kan ses, og for enden af en gang ses miden ofte som en lille mørk trekant.
  • Mikroskopi: lægen skraber lidt hud fra en midegang og undersøger den for mider, æg eller efterladenskaber.
  • Tapetest: et stykke klar tape trykkes mod en midegang, så mider eller æg sætter sig fast og kan undersøges.

Fnat kan ligne andre kløende hudsygdomme, fx atopisk eksem og kontakteksem, nældefeber, insektstik, lus og kløende knuder af andre årsager. Fordi behandlingen kræver en indsats fra hele husstanden, er det vigtigt, at diagnosen er sikker.

Er du i tvivl, om det er fnat? Ved en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma sender du billeder af huden og beskriver dine symptomer. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan for, hvad du skal gøre. Er en hudprøve eller dermatoskopi nødvendig for at være sikker, får du at vide, hvor du kan få den taget.

Behandling af fnat

Målet er at dræbe alle mider og æg på huden og undgå, at du bliver smittet igen. Lægen tilrettelægger behandlingen efter alder, helbred, hvor længe du har haft symptomer, og hvem du bor sammen med. Behandlingen har nogle faste dele:

  • Creme mod fnatmider på hele kroppen: cremen smøres på hele hudoverfladen, ikke kun på udslættet. Glem ikke steder, hvor miderne gerne sidder: mellem fingre og tæer, under fødderne, i armhulerne, omkring navlen, ved kønsorganerne, mellem balderne og under neglene. Hos voksne springes ansigt og hårbund normalt over, men hos små børn og ældre skal de ofte med. Følg lægens anvisning nøje.
  • Gentagelse: behandlingen gentages efter en uge hos dem, der har symptomer, også selv om kløen er aftaget. På den måde rammes de mider, der er klækket siden første behandling.
  • Behandling i tabletform: bruges i nogle tilfælde, fx ved skorpefnat eller hvis behandlingen med creme ikke har virket. Det er lægen, der vurderer det.
  • Alle på samme dag: husstanden og alle, der har haft tæt kontakt med dig de seneste to måneder, skal behandles samme dag, også selv om de ikke klør (Lægehåndbogen). Ellers giver I miderne videre til hinanden igen og igen.
  • Negle: klip neglene korte før behandlingen, fordi der kan sidde mider og æg under dem.
  • Kløe og hudpleje: lægen kan foreslå behandling mod kløen og en fed creme, der genopbygger huden.

Kløen forsvinder ikke med det samme. Den kan blive ved i op til 4–6 uger efter vellykket behandling og aftager gradvist. Kommer der nye midegange eller nye knopper, bliver kløen værre, eller klør det stadig mere end seks uger efter behandlingen, skal du kontakte lægen igen. Måske er nogen ikke blevet behandlet, noget er gået galt med indsmøringen eller vasken, eller der er tale om en anden hudsygdom.

Sådan undgår du at blive smittet igen

Det, du selv gør ved siden af behandlingen, afgør i høj grad, om du slipper af med fnatten. Gør følgende på dagen for den første behandling:

  • Vask ved 60 grader: sengetøj, håndklæder og det tøj, der har været brugt inden for den seneste uge, vaskes ved 60 grader.
  • Plastpose i en uge: tøj og ting, der ikke kan tåle 60 grader, fx sko, huer og tøjdyr, lægges i en lukket plastpose i en uge. Frysning anbefales ikke, fordi effekten er usikker.
  • Dyner, puder, tæpper og madrasser: luftes og sættes væk i en uge.
  • Polstrede møbler, bilsæder og gulvtæpper: støvsuges grundigt. Insektspray er ikke nødvendig.
  • Eget tøj og sengetøj: brug kun dit eget håndklæde, tøj og sengetøj fra den første behandling, og læg dig i en nyredt seng efter indsmøringen.
  • Hudpleje: brug mild sæbe og en fed creme. Varme bade og hård skrubning gør kløen værre.
  • Tæt kontakt: undgå længerevarende hudkontakt og sex, indtil den første behandling er gennemført.

Institution og skole: efter Patienthåndbogens oversigt over syge børn kan et barn med fnat komme i institution igen 12 timer efter, at behandlingen med creme er startet, og 24 timer efter, at behandling i tabletform er startet. Fortæl det til institutionen eller skolen, så andre forældre kan være opmærksomme.

Fortæl også dem, du har haft tæt kontakt med, at du har fnat. Det kan føles pinligt, men der er ingen grund til at skamme sig, og det er den eneste måde at stoppe smitten på. Har du natlig kløe og er i tvivl, om det er fnat, eller klør det stadig længe efter behandlingen, kan en hudlæge fra iDerma vurdere dine billeder og give dig råd om, hvad du skal gøre.

Foto: Alan R Walker, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man få fnat af et håndtryk eller i svømmehallen?
Det er meget usandsynligt. Fnat kræver tæt hudkontakt i længere tid, typisk i samme seng, ved sex eller ved pleje af en anden person. Et kort håndtryk eller et besøg i svømmehallen giver normalt ikke fnat. Smitte via fælles sengetøj, håndklæder og tøj er mulig, men sjældnere.
Kan jeg få fnat af min hund eller kat?
Nej, ikke fnat. Den mide, der giver fnat hos mennesker, lever ikke på husdyr, og dyrene skal ikke behandles. Dyrets egne mider kan højst give kortvarig, let kløe. Klør dit dyr meget, bør en dyrlæge se på det.
Er fnat en kønssygdom?
Fnat kan smitte ved sex, fordi der er tæt hudkontakt i længere tid, men det er ikke en egentlig kønssygdom: familie, børn og andre, du bor tæt sammen med, kan også smittes. Har du fnat, skal dine seksualpartnere fra de seneste to måneder behandles samtidig med dig, også selv om de ikke klør.
Kan jeg få fnat igen, når jeg har haft det?
Ja. Du bliver ikke immun. Bliver du smittet igen, kommer kløen tilmed hurtigere, ofte efter få dage. Den bedste beskyttelse er, at alle nære kontakter behandles på samme dag, og at tøj og sengetøj bliver ordnet samtidig.
Hvornår kan jeg gå på arbejde igen?
Du regnes for at være smittefri 8–12 timer efter den første behandling med creme. Arbejder du i sundhedsvæsenet, på plejehjem eller i en daginstitution, så fortæl det til din leder, så der kan holdes øje med andre tilfælde. Er du blevet smittet på arbejdet, kan fnat anmeldes som en arbejdsbetinget hudsygdom.
Hvad hvis jeg er gravid, ammer eller har en baby med fnat?
Fnat kan også behandles under graviditet og amning og hos spædbørn, men valget af behandling og måden, den bruges på, er anderledes. Hos de mindste skal fx ansigt og hårbund ofte med. Tal derfor med en læge, før I går i gang, og behandl resten af familien på samme dag.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Justina Musė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.