HudsygdommeDemodex: mider i ansigtet og øjenvipperne – symptomer, demodikose og behandling

Demodex: mider i ansigtet og øjenvipperne – symptomer, demodikose og behandling

Demodex er bittesmå mider, der lever i hårsækkene og talgkirtlerne i huden, især i ansigtet og ved øjenvipperne. De kan ikke ses med det blotte øje, og næsten alle voksne har dem. Et lille antal er helt normalt og giver ingen gener. Bliver miderne for mange, og reagerer huden med betændelse, kaldes tilstanden demodikose: ansigtet bliver rødt og skællende, øjenlågskanterne klør, og vipperne kan falde af. Hudformen er ikke farlig, men en ubehandlet betændelse i øjenlågskanten kan i sjældne tilfælde give komplikationer i øjet.

Øjenlågskant under forstørrelse: skæl og skorper omkring roden af øjenvipperne (blefaritis)Demodex-mide på et øjenvippehår set i mikroskop

Hvad er Demodex?

To arter lever på menneskets hud. Demodex folliculorum er 0,3–0,4 mm lang, bor i de små hårsække, især ved øjenvipperne, og lever af hudceller. Demodex brevis er endnu mindre, 0,15–0,2 mm, og sidder dybere nede i talgkirtlerne (DermNet). Miderne findes især på panden, kinderne, siderne af næsen, hagen, øjenbrynene, øjenlågene og i den ydre øregang.

Hos større børn og voksne er Demodex et normalt fund, mens miderne sjældent ses hos børn under fem år. Antallet stiger med alderen, og derfor stilles diagnosen demodikose oftest hos ældre mennesker og hos personer med nedsat immunforsvar. Menneskets Demodex-mider lever kun på mennesker. Du får dem altså ikke fra din hund eller kat.

Årsager og risikofaktorer

Man taler om demodikose, når der er langt flere mider end normalt, og huden samtidig har symptomer. Disse forhold får miderne til at formere sig eller huden til at reagere kraftigere på dem:

  • Nedsat immunforsvar: kroniske sygdomme, behandling, der dæmper immunforsvaret, og hiv. Langvarig stress og for lidt søvn kan muligvis også spille ind.
  • Kroniske hudsygdomme i ansigtet: især rosacea, hvor Demodex-miden formodes at bidrage til betændelsen (Lægehåndbogen), men også seborrhoisk eksem og nogle tilfælde af perioral dermatitis.
  • Binyrebarkhormoncreme i ansigtet: en binyrebarkhormoncreme, der smøres i ansigtet i lang tid, dæmper hudens lokale forsvar og giver miderne bedre vilkår.
  • Fedtet hud og fed, oliebaseret kosmetik: mere talg betyder mere føde til miderne.
  • Højere alder: antallet af mider vokser naturligt med årene.
  • Forkert pleje: både for sjælden og for hårdhændet ansigtsvask, der skader hudens barriere.

Symptomer

Tegnene på demodikose er uspecifikke, så tilstanden er let at forveksle med andre hudsygdomme. Det mest almindelige er:

  • rødme på kinderne, næsen og hagen, kan være skævt fordelt;
  • fine skæl ved hårsækkene, så huden føles ru som sandpapir og kan svie eller blive let rød. Denne form kaldes pityriasis folliculorum;
  • kløe og brænden og en hud, der er mere sart end normalt;
  • små knopper og bumser uden hudorme samt store porer;
  • sjældnere et udslæt, der ligner eksem eller betændelse i hårsækkene (folliculitis), mørkere pletter eller grynede, hvidlige skæl på øret;
  • gener fra øjnene: kløende og røde øjenlåg, skæl ved vipperoden og vipper, der falder af.

Fordi rødmen og knopperne ligner rosacea og akne, er det almindeligt, at demodikose først bliver behandlet som noget andet.

Demodex i øjenvipperne

Øjenvippernes hårsække er et af de steder, Demodex folliculorum trives bedst. »Mider i øjenvipperne« er altså ikke en anden slags mide, men de samme mider som i ansigtet, der har slået sig ned i øjenlågskanten. Bliver der mange af dem, kan det give betændelse i øjenlågskanten, blefaritis. Hvor stor en rolle miderne spiller, er dog stadig omdiskuteret blandt øjenlæger (Ugeskrift for Læger). Typisk ser man:

  • kløe, svie og en fornemmelse af grus i øjnene, ofte værst om morgenen;
  • røde, hævede og fortykkede øjenlågskanter;
  • skæl og skorper ved vipperoden, gerne som små »manchetter« rundt om vippen, og vipper, der klistrer sammen om morgenen;
  • løbende øjne eller tværtimod tørre øjne og følsomhed over for lys;
  • tynde, skøre eller skævt voksende vipper.

Blefaritis kommer ofte igen. Uden behandling kan den give bygkorn (en øm, betændt knude i øjenlåget), haglkorn (en hård, ikke-øm knude), tørre øjne og i sjældne tilfælde skade på hornhinden. Betændelse i øjenlågskanten kan også skyldes seborrhoisk eksem, rosacea i øjnene, bakterier eller kontaktallergi over for mascara, så årsagen skal findes af en læge.

Daglig øjenlågspleje er grundlaget ved al blefaritis:

  1. Læg en ren klud vædet med lunkent vand over de lukkede øjne i et par minutter. Det blødgør skorperne.
  2. Massér øjenlågene blidt ud mod vipperne.
  3. Rens øjenlågskanten langs vipperne med en vatpind og lidt babyshampoo opløst i vand, eller med en særlig renseserviet til øjenlåg.
  4. Fortsæt hver dag, også når generne er væk. Holder du op, kommer blefaritis tit tilbage.
  5. Undlad øjenmakeup og kontaktlinser, så længe du har symptomer.

Er der mange mider, kan lægen desuden anbefale et middel mod mider, der er beregnet til øjenlågskanten og smøres ved vipperoden om aftenen. Brug aldrig koncentrerede æteriske olier på øjenlågene. De irriterer øjet.

Hvornår skal du søge læge?

Ring 112, hvis du pludselig mister synet på det ene eller begge øjne, især sammen med smerter i øjet.

Kontakt læge samme dag, hvis betændelsen i øjenlågene kommer sammen med smerter i øjet, sløret eller ændret syn eller et meget rødt øje. Det kan være tegn på en mere alvorlig øjensygdom (NHS). Ring til din egen læge, eller uden for åbningstid til lægevagten (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813). Du kan også kontakte en øjenlæge direkte, for det kræver ikke henvisning. I de situationer er en vurdering ud fra billeder ikke nok.

Bestil en almindelig tid, hvis:

  • rødme, skæl eller knopper i ansigtet ikke går væk i løbet af nogle uger;
  • behandlingen for akne ikke virker, eller huden bliver mere irriteret af den;
  • kløe og skæl ved øjenlågene ikke bliver bedre trods daglig øjenlågspleje;
  • udslættet bliver ved med at komme igen de samme steder, især hvis du har rosacea eller seborrhoisk eksem.

Har et barn gener fra øjenlågene, der ikke går over, skal barnet ses af en læge hurtigere end en voksen. Langvarige eller gentagne problemer med øjenlågene hører hjemme hos en øjenlæge. Til en hudlæge skal du i Danmark have en henvisning fra din egen læge.

Diagnose

Diagnosen kræver, at der findes mange mider. Enkelte mider er normalt og er ikke i sig selv en diagnose. Først når tætheden er over 5 mider pr. kvadratcentimeter hud, og der samtidig er symptomer, taler man om demodikose (DermNet). Lægen kan:

  • undersøge huden med dermatoskop: ved demodikose ses hvide, piggede strukturer, der stikker ud af hårsækkenes åbninger;
  • tage en skrabeprøve med mineralolie og tælle miderne i mikroskop;
  • tage en overfladebiopsi: det yderste hornlag og indholdet af hårsækkene løftes af med tape eller en dråbe vævslim, og tætheden af mider vurderes;
  • undersøge øjenvipperne: et par vipper trækkes ud og ses i mikroskop, når man mistænker blefaritis forårsaget af Demodex.

Er billedet utypisk, tager man i sjældne tilfælde en almindelig vævsprøve (biopsi). Hudlægen vurderer samtidig, om demodikose optræder sammen med en anden sygdom, fx rosacea, seborrhoisk eksem eller akne. I så fald skal den sygdom også behandles.

Behandling

Målet er at bringe antallet af mider ned på et normalt niveau og dæmpe betændelsen. Det er hverken muligt eller nødvendigt at fjerne miderne helt. Hudlægen tilrettelægger behandlingen efter, hvor udtalte symptomerne er:

  1. Midler til huden: cremer eller geler, der dræber mider og dæmper betændelse, og som smøres på hele det angrebne område i en periode. De første dage kan huden blive lidt mere rød.
  2. Behandling med tabletter: ved svær, udbredt betændelse eller nedsat immunforsvar kan lægen foreslå en behandling i tabletform, der mindsker antallet af mider og betændelsen.
  3. Pleje af øjenlågene: den daglige øjenlågspleje beskrevet ovenfor og eventuelt et middel mod mider til øjenlågskanten.
  4. Behandling af grundsygdommen: følger demodikose med rosacea eller seborrhoisk eksem, kommer miderne igen, hvis grundsygdommen ikke også bliver behandlet.
  5. Hudpleje under behandlingen: vask ansigtet morgen og aften med et mildt rensemiddel uden sæbe, vask hår og vipper dagligt med en mild shampoo, og undgå oliebaseret kosmetik, fede rensemidler og binyrebarkhormoncreme i ansigtet.

Behandlingen varer som regel uger til måneder, fordi nye mider klækkes undervejs. Stopper du for tidligt, kommer symptomerne igen. Lægen afgør derfor, hvor længe behandlingen skal fortsætte, og om der skal en kontrol til bagefter.

Pleje og forebyggelse

Sådan mindsker du risikoen for, at demodikose vender tilbage:

  • Rens ansigtet og øjenlågskanterne blidt hver dag. Det er den vigtigste forebyggelse.
  • Vælg kosmetik uden olie, der ikke tilstopper porerne, og fjern altid makeup om aftenen.
  • Del ikke håndklæder, mascara eller anden øjenmakeup med andre, og skift pudebetræk jævnligt.
  • Smør ikke binyrebarkhormoncreme i ansigtet, medmindre en læge har anbefalet det.
  • Få dine kroniske hudsygdomme i ansigtet, fx rosacea og seborrhoisk eksem, behandlet efter hudlægens plan.
  • Sov nok, og find måder at håndtere stress på. Langvarig stress og for lidt søvn kan muligvis spille ind.

Er dit ansigt hele tiden rødt, ru og kløende, og hjælper almindelige produkter mod bumser ikke? Så kan du få en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder og beskriver dine symptomer og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer). Hudlægen vurderer, om der er grund til at mistænke demodikose, og fortæller dig, hvilken undersøgelse der er brug for. Gør det ondt i øjet, ser du sløret, eller er øjet meget rødt, så kontakt en læge samme dag.

Foto: Imrankabirhossain, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.

Foto: Vladimir064, CC BY 4.0, via Wikimedia Commons.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man smitte andre med Demodex?
Miderne overføres ved tæt hudkontakt, typisk allerede i barndommen, og derfor har næsten alle voksne dem. Demodikose opstår, når kroppen ikke længere holder sit eget antal mider nede, ikke fordi man har været tæt på en med symptomer. Du behøver derfor ikke holde afstand til andre. Del alligevel ikke håndklæder og øjenmakeup, af almindelige hygiejnehensyn.
Skal hele familien behandles, hvis jeg har demodikose?
Som regel ikke. Et lille antal mider er normalt hos alle voksne, så det giver ikke mening at behandle familiemedlemmer uden symptomer. Det er kun den, der har gener, der skal undersøges og behandles. Får en partner eller et barn de samme symptomer, skal de vurderes hver for sig.
Er demodikose og rosacea det samme?
Nej, men de ligner hinanden og optræder ofte sammen. Begge giver rødme og små knopper uden hudorme i ansigtet. Ved rosacea ses desuden synlige små blodkar og rødme, der blusser op ved varme, alkohol eller stærk mad. Har du begge dele, er det ikke nok at mindske antallet af mider. Rødmen og blodkarrene forsvinder ikke af den grund, og rosacea skal behandles for sig.
Skal jeg smide min mascara ud efter behandlingen?
Det er en god idé at skifte mascara, eyeliner og andre produkter, der har været i kontakt med øjenlågskanten, når du har haft blefaritis. Gamle produkter kan holde på skæl og bakterier, og det er bedst at starte forfra med ny øjenmakeup.
Kan jeg bruge solcreme, når jeg har demodikose?
Ja, og det er en god idé, især hvis du også har rosacea, hvor sol ofte får rødmen til at blusse op. Vælg en let solcreme uden olie, fx i gel- eller fluidform, frem for en fed creme, for fede produkter giver miderne bedre vilkår. Vask den af om aftenen med dit milde rensemiddel.
Hvilke billeder skal jeg sende til en online konsultation?
Tag to eller tre skarpe billeder i dagslys: et af hele ansigtet forfra og et tæt på det område, der er værst, fx kinden eller næsen. Har du gener fra øjnene, så tag også et nærbillede af øjenlågskanten med åbne øjne. Fortæl, hvilke cremer og produkter du har brugt, og om du har fået behandling for akne eller rosacea tidligere.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Justina Musė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.