HudsygdommeBorreliose efter flåtbid: symptomer, rød ring og behandling

Borreliose efter flåtbid: symptomer, rød ring og behandling

Borreliose (også kaldet Lyme-borreliose eller Lymes sygdom) er en infektion med borrelia-bakterier (Borrelia burgdorferi-gruppen), som du kan få ved et bid fra en smittet skovflåt. Det første tegn er som regel en rød ring eller plet, der langsomt breder sig ud fra bidstedet. Uden behandling kan infektionen i nogle tilfælde sprede sig til nervesystemet, leddene og sjældent hjertet. Langt de fleste flåtbid er dog ufarlige: kun omkring 2 ud af 100 bid fører til sygdom, og en flåt, der har siddet fast i mindre end 16 timer, overfører som regel ikke smitte (sundhed.dk).

Hvad er borreliose?

Skovflåten (Ixodes ricinus) findes i hele Danmark, især i skov, krat og højt græs. Den bliver smittet, når den suger blod fra mus, fugle og andre smådyr, der bærer bakterien, og kan senere give bakterien videre til et menneske. Mange kalder flåter for tæger, men de er i familie med mider og edderkopper. Mennesker bides oftest af nymfer, som kun er 1,2–1,5 mm store og derfor lette at overse (sundhed.dk).

I Danmark findes især to undertyper af bakterien. Den ene giver oftest symptomer fra huden, den anden fra nervesystemet. Ledbetændelse, som er den typiske komplikation i USA, ses sjældent i Europa. Forløbet varierer meget: de fleste får kun en rød ring omkring biddet, mens et mindretal senere får gener fra nerver, led eller hjerte. Det sker især, hvis det tidlige stadium ikke er blevet opdaget eller behandlet.

Hvor almindelig er borreliose i Danmark?

Ingen kender det præcise tal, men der er formentlig omkring 5.000 tilfælde om året, heraf omkring 200 med neuroborreliose, altså borreliose i nervesystemet. Omkring 5–6 % af flåterne i Danmark bærer bakterien, men andelen svinger fra 3,5 % til 20 % fra område til område (sundhed.dk). Der er flest flåter på fugtige steder med græs, buske og åben skov med rådyr, og færre på sandet jord, der tørrer ud om sommeren. Flåterne er almindelige de fleste steder i landet, men med en overvægt i de østlige egne.

Flåterne bliver aktive, når temperaturen kommer over 5 grader, og i Danmark løber flåtsæsonen fra april til oktober. Mange bid sker i forbindelse med fritidsaktiviteter, hvor man går uden for stierne gennem skov og krat.

Årsager og risikofaktorer

Borreliose skyldes Borrelia-bakterier, som flåten overfører, når den har siddet fast og suget blod længe nok. Risikoen er større, hvis du:

  • færdes meget i skov, krat og højt græs, især uden for stierne og i flåtsæsonen, fx på vandreture, spejderture, ved havearbejde eller i job som skovarbejder eller anlægsgartner;
  • ikke har tildækket huden og ikke har brugt myggemiddel, som også holder flåter væk;
  • ikke opdager flåten og lader den sidde i mere end 16 timer (sundhed.dk);
  • har en hund eller kat, der går meget ude og kan tage flåter med ind i huset;
  • har en have med højt græs, buske og visne blade, hvor mus og pindsvin holder til.

De samme flåter kan i sjældne tilfælde overføre andre sygdomme, fx flåtbåren hjernebetændelse (TBE), anaplasmose og harepest. TBE forekommer i Danmark hyppigst på Bornholm, og der er beskrevet enkelte tilfælde i Nordsjælland. Hold derfor øje med, hvordan du har det, i ugerne efter et bid.

Erythema migrans på underbenet: en uregelmæssig rødviolet plet, der breder sigRød plet omkring et flåtbid med selve bidstedet synligt i midtenStor, utydelig rødme på benet ved erythema migransErythema migrans som ring: en rød kant med en mørkerød plet i midten

Symptomer

Borreliose forløber ofte i stadier, men ikke alle får de samme symptomer. Kun omkring halvdelen af dem, der får borreliose, har overhovedet bemærket flåtbiddet (sundhed.dk).

Stadium 1: tidlig, lokal infektion (3–30 dage efter biddet)

  • Erythema migrans: et rødligt, ringformet udslæt, der breder sig ud fra bidstedet i løbet af flere dage. Det bliver ofte blegere i midten og kan nå 10–15 cm eller mere. Tommelfingerreglen er, at det skal være over 5 cm i diameter. Udslættet klør som regel kun lidt og skæller sjældent, men nogle mærker ømhed eller svie. På mørk hud kan rødmen være mere blålig og sværere at få øje på. De fleste smittede (60–80 %) får udslættet, men du kan godt være smittet uden at have haft det.
  • Almene symptomer: let feber, træthed, hovedpine, ondt i ryggen og hævede lymfeknuder i nærheden af bidstedet.

Udslættet må ikke forveksles med den lokale reaktion, som mange flåtbid giver: et lille rødt, hævet område på 1–2 cm, der kommer kort efter biddet og kan klø i nogle dage. Det er ufarligt og betyder ikke, at du er smittet.

Stadium 2: spredt infektion (2 uger til 3 måneder efter smitte)

  • Flere ringe på huden, også langt fra bidstedet. Det er sjældent.
  • Lymfocytom: en blåviolet, øm knude, hos voksne oftest på brystvorten og hos børn på øreflippen.
  • Neuroborreliose: nervesmerter, typisk mellem skulderbladene, lammelse af den ene side af ansigtet, hovedpine, prikken og nedsat kraft eller følesans.
  • Hjertet: påvirkning af hjertets ledningssystem med langsom puls, hjertebanken, svimmelhed eller besvimelse.
  • Leddene: smerter og hævelse i et eller flere store led, oftest knæet.

Stadium 3: sen infektion (måneder til år efter smitte, hvis den ikke er behandlet)

  • Langvarig ledbetændelse, typisk i knæet.
  • Langvarige gener fra nervesystemet som hukommelsesbesvær, humørsvingninger og søvnforstyrrelser.
  • Acrodermatitis chronica atrophicans: tynd, blåviolet og rynket hud, oftest på en arm eller et ben.

Selv uden behandling går de fleste infektioner over af sig selv uden senere komplikationer. Men ingen kan forudsige, hvem der får dem. Tag derfor symptomer i ugerne og månederne efter et flåtbid alvorligt, også når huden ser rolig ud.

Hvornår skal du søge læge?

Kontakt din egen læge, hvis:

  • der kommer et rødt udslæt, som breder sig ud fra bidstedet og bliver over 5 cm, også selv om du ellers har det godt;
  • du får feber eller influenzalignende symptomer i ugerne efter et flåtbid;
  • du får nervesmerter, prikken eller nedsat følesans, også selv om du ikke husker at være blevet bidt;
  • du får en blåviolet knude på øreflippen eller brystvorten, eller hævede, ømme led;
  • bidstedet bliver hævet, varmt og ømt og ser betændt ud;
  • du er gravid, har en kronisk sygdom eller nedsat immunforsvar. Så er en hurtig vurdering ekstra vigtig.

Bliver den ene side af ansigtet lam, eller får du hjertebanken eller meget langsom puls, så kontakt lægen samme dag. Uden for lægens åbningstid ringer du til lægevagten, i Region Hovedstaden til Akuttelefonen 1813.

Ring 112 med det samme, hvis du får brystsmerter, svært ved at trække vejret eller besvimer. Ring også 112 ved høj feber med nakkestivhed, forvirring eller voldsom hovedpine, og hvis ansigtet pludselig bliver skævt samtidig med talebesvær eller nedsat kraft i en arm eller et ben. Det kan være en blodprop eller blødning i hjernen.

Fortæl altid lægen, at du har været bidt af en flåt, eller at du har været i områder med mange flåter, når du får symptomer i månederne efter. Jo før sygdommen bliver genkendt, jo bedre virker behandlingen.

Diagnose

Lægen stiller diagnosen ud fra dine symptomer, historien om biddet og kun i nogle tilfælde prøver. Det afhænger af stadiet:

  • Ud fra udslættet: Erythema migrans er så karakteristisk, at lægen stiller diagnosen ved at se på huden. Blodprøver egner sig ikke i det første stadium, fordi man kun hos omkring halvdelen med erythema migrans kan finde antistoffer mod bakterien (sundhed.dk). Behandlingen starter derfor uden at vente på prøvesvar.
  • Blodprøver i senere stadier: I stadium 2 kan antistoffer påvises hos 70–90 %, og i stadium 3 hos stort set alle. Antistofferne kan blive i blodet i årevis efter en overstået infektion, så et positivt svar skal altid ses sammen med dine symptomer.
  • Lumbalpunktur: Ved mistanke om neuroborreliose bliver du henvist til sygehuset, hvor lægen udtager lidt af væsken omkring rygmarven. Undersøgelsen er nødvendig for at stille diagnosen og kan ofte klares ambulant.
  • Andre undersøgelser: Ved påvirkning af hjerte eller led kan det blive aktuelt med et hjertediagram (EKG) eller en prøve fra et hævet led.
  • Forveksling: Erythema migrans skal skelnes fra den almindelige lokale reaktion på biddet, insektstik, allergiske reaktioner og ringorm, en svampeinfektion i huden, der også kan danne ringe.

Er du i tvivl om, hvorvidt en rødme efter et flåtbid er erythema migrans, kan en hudlæge fra iDerma vurdere stedet ud fra billeder og fortælle dig, om du skal til din egen læge med det, og hvor hurtigt.

Behandling

Borreliose behandles med en antibiotikakur, og jo tidligere den starter, jo bedre. Får du behandling i stadium 1, bliver yderligere spredning bremset, og du bliver rask (sundhed.dk). Hvilken type antibiotika du får, og hvor længe kuren varer, afhænger af stadiet og dine symptomer:

  • Erythema migrans behandles hos din egen læge med en kur i tabletform. Tag hele kuren, også hvis udslættet forsvinder, før den er slut.
  • Neuroborreliose udredes og behandles fra sygehuset. Det betyder ikke nødvendigvis indlæggelse: behandlingen kan ofte foregå ambulant og med tabletter.
  • Påvirkning af hjerte eller led vurderes af en speciallæge, og behandlingen tilpasses det enkelte forløb.
  • I starten af behandlingen kan nogle få det lidt værre i en kort periode, fx med feber eller flere smerter, fordi bakterierne dør. Det går som regel hurtigt over.

De fleste bliver helt raske efter behandlingen. Kommer der nye symptomer, eller forsvinder generne ikke, så gå tilbage til din læge.

Pleje og forebyggelse

Der findes ingen vaccine mod borreliose (sundhed.dk). Der findes en vaccine mod TBE, som kan overvejes, hvis du færdes meget i skov og krat i de kendte risikoområder på Bornholm og i Nordsjælland. Det bedste værn mod borreliose er derfor at undgå flåtbid. Huskereglen er terræn, tøj og tjek:

  • Terræn: hold dig til stierne, og gå ikke på tværs gennem højt græs, bregner og krat.
  • Tøj: brug lange bukser, lange ærmer og støvler eller lukkede sko, og stik bukserne ned i strømperne. På lyst tøj er flåterne lettere at se.
  • Myggemiddel: almindelige myggemidler holder også flåter væk. Smør det på den hud, der ikke er dækket, og følg vejledningen på pakken, også for børn.
  • Tjek: undersøg hele kroppen og tøjet, når du kommer hjem. Se især efter i armhulerne, lysken, knæhaserne, ved buksekanten, bag ørerne og i hårgrænsen. Hos børn sidder flåten tit i hovedbunden eller bag ørerne. Brug et spejl, eller få en anden til at kigge.
  • Bad: et brusebad inden for to timer efter, at du er kommet hjem, kan skylle flåter af, som endnu ikke har bidt sig fast.
  • Kæledyr og have: tjek hunde og katte, der går meget ude, og hold græsset kort omkring de steder, hvor I sidder, og hvor børnene leger.

Jo hurtigere du fjerner en flåt, jo mindre er risikoen. Flåter kravler ofte rundt i timevis, før de bider sig fast, så et grundigt tjek samme aften gør en reel forskel.

Hvad gør du, hvis en flåt sidder fast?

En flåt, der har bidt sig fast, ligner en lille sort prik. Efter nogle dages blodmåltid kan den være svulmet op til en grålig kugle, og en voksen flåt kan blive op til 1 cm. Sådan fjerner du den (sundhed.dk):

  • Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt med en pincet, en flåttang eller neglene. Grib om hovedet, ikke om kroppen.
  • Træk den lige ud med et jævnt, roligt træk. Ryk ikke, og klem ikke på kroppen.
  • Smør ikke flåten ind i olie, smør, fedt eller vaseline. Det får den ikke til at slippe, men forsinker fjernelsen og giver den længere tid til at overføre smitte.
  • Bliver hovedet eller munddelene siddende, gør det ikke noget. De falder ud af sig selv i løbet af nogle dage og giver ikke smitte.
  • Rens bidstedet med et desinfektionsmiddel til huden.
  • Tjek resten af kroppen, for der sidder ofte flere.
  • Skriv datoen ned, og tag et billede af bidstedet. Hold øje med det i op til 30 dage.

Tegning: en flåt gribes med en pincet tæt ved huden og trækkes lige op og ud af huden

I Danmark anbefales det ikke at tage forebyggende antibiotika efter et flåtbid, fordi kun omkring 2 % af bid fører til sygdom. Har du ingen symptomer, er der heller ingen grund til en blodprøve. Det, der tæller, er at holde øje med huden og dit helbred i ugerne efter biddet.

Er du i tvivl om, hvorvidt en rødme efter et flåtbid skyldes borreliose, kan du få en online vurdering af flåtbid hos en hudlæge fra iDerma. Du sender billeder af bidstedet og får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og råd om, hvad du skal gøre.

Ofte stillede spørgsmål

Smitter borreliose fra person til person?
Nej. Bakterien overføres kun ved bid fra en smittet flåt. Du kan ikke blive smittet ved almindelig kontakt, kys eller ved at bo sammen med en, der har borreliose.
Kan man få borreliose flere gange?
Ja. Du bliver ikke immun efter en overstået infektion og kan godt få borreliose igen ved et nyt flåtbid (sundhed.dk). Har du haft sygdommen før, gælder de samme råd om tøj, myggemiddel og tjek af kroppen.
Kan jeg få borreliose fra min hund?
Ikke direkte. Hunde kan selv blive syge af borrelia, men smitten går via flåter, ikke fra dyret til dig. En hund eller kat kan til gengæld tage flåter med ind i huset, så tjek dyrene, når de har været ude, og tal med dyrlægen om beskyttelse mod flåter.
Hvad er forskellen på borreliose og TBE?
Borreliose skyldes en bakterie, som flåten som regel først overfører efter mere end 16 timer. TBE skyldes et virus, der overføres, så snart flåten begynder at suge blod. De fleste, der bliver smittet med TBE, får ingen symptomer. Nogle får omkring en uge efter biddet en "sommerinfluenza" med feber, hovedpine og muskelsmerter, og hos en del af dem følger en hjernebetændelse efter en periode uden symptomer (sundhed.dk). Der findes en vaccine mod TBE, men ikke mod borreliose.
Kan man blive bidt af en flåt om vinteren?
Det er sjældent, men muligt. Flåtsæsonen i Danmark løber fra april til oktober, men flåter kan også være aktive på milde vinterdage. Efter en tur i skoven en mild dag uden for sæsonen er et hurtigt tjek af kroppen derfor stadig en god idé.
Går den røde ring over af sig selv?
Ofte ja. Udslættet kan forsvinde af sig selv i løbet af 2–4 uger, men det betyder ikke, at infektionen er væk. Bakterierne kan stadig sprede sig til nerver, led eller hjerte. Kontakt derfor lægen, også hvis ringen er ved at blegne.
Hvad hvis jeg stadig har gener måneder efter behandlingen?
Efter neuroborreliose har 10–50 % senfølger i form af vedvarende smerter og lammelser, og nogle oplever også træthed og svært ved at koncentrere sig og huske. Varer symptomerne mere end 6 måneder, kaldes det post-Lyme-syndrom. En lang antibiotikakur hjælper ikke på det (sundhed.dk), men din læge kan lægge en plan for genoptræning og hjælp i hverdagen.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Živilė Bolevičienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.