HudsygdommeBørnesår (impetigo): symptomer, årsager og behandling

Børnesår (impetigo): symptomer, årsager og behandling

Børnesår (impetigo) er en almindelig og meget smitsom bakteriel infektion i hudens yderste lag. Den giver væskende sår med honninggule skorper, oftest i ansigtet omkring næse og mund. Børnesår rammer især børn mellem 2 og 6 år, men voksne kan også få det. Det ser ofte voldsomt ud, men er som regel ufarligt og går hurtigt over med den rigtige behandling. Det vigtigste er at opdage det tidligt, vaske hænder ofte og holde sårene tildækket, så resten af familien og institutionen ikke bliver smittet.

Hvad er børnesår?

Børnesår er en overfladisk hudinfektion, som findes i flere former:

  • Almindelige børnesår (ikke-bulløs impetigo): den hyppigste form, som udgør omkring 70 % af tilfældene (Lægehåndbogen). Det starter som en lille rød knop, der bliver væskende, og derefter dannes de typiske gule, honningfarvede skorper.
  • Blæreformede børnesår (bulløs impetigo): der kommer større, slappe blærer med væske på rød hud, ofte omkring næse og mund eller i hudfolder. Når blærerne brister, efterlader de en tynd, gulbrun skorpe. Denne form skal altid vurderes af en læge.
  • Ektyma: en dybere og sjældnere form, hvor infektionen går ned i læderhuden. Der dannes ømme sår med en hævet kant og en gul skorpe. Ektyma heler langsommere og kan efterlade små ar.

Børnesår sidder oftest i ansigtet, men kan komme på arme, ben og andre steder på kroppen. Fordi infektionen smitter let, ses udbrud ofte i dagplejen, børnehaven, de små klasser og sportsklubber. I Danmark er børnesår hyppigst i sensommeren.

Årsager og risikofaktorer

Børnesår skyldes oftest gule stafylokokker (Staphylococcus aureus) og sjældnere streptokokker fra gruppe A (Streptococcus pyogenes), nogle gange begge dele. Mange mennesker har disse bakterier i næsen eller på huden uden at blive syge. Infektionen opstår, når bakterierne finder en vej ind gennem huden:

  • små rifter, skrammer og hudafskrabninger;
  • insektstik eller kradsede skoldkopper;
  • tør, sprukken eller betændt hud, fx ved atopisk eksem, hvor børnesår ses oftere.

Smitten overføres, når sårvæske og skorper kommer over på en anden person, enten direkte via hud og hænder eller indirekte via ting. Fælles håndklæder er en hyppig smittevej (Patienthåndbogen). Når et barn kradser i sårene, kommer bakterierne via fingrene ud på legetøj, dørhåndtag og andre steder på kroppen.

Risikoen for smitte og spredning er større ved:

  • varmt og fugtigt vejr, svømmehaller og omklædningsrum;
  • børn i grupper, som i dagpleje, børnehave og skole;
  • kontaktsport som brydning, judo og rugby;
  • meget kradseri, lange negle og sjælden håndvask;
  • hudsygdomme, der skader huden, som eksem og fnat;
  • svækket immunforsvar.

Børnesår er ikke et tegn på dårlig hygiejne. God håndhygiejne mindsker risikoen, men også i en meget renlig familie kan man få børnesår, især hvis huden i forvejen er skadet. Man kan få børnesår flere gange.

Børnesår hos en voksen: honninggule skorper på rød hud på kinden og ved næsenBørnesår hos et barn: gullige skorper og røde pletter omkring næse og mund

Symptomer

Hvordan børnesår ser ud, afhænger af formen. De hyppigste tegn er:

  • røde pletter og små knopper, der hurtigt bliver til væskende sår eller små blærer;
  • gule, honningfarvede eller gulbrune skorper;
  • større blærer med væske (den blæreformede type);
  • ømme sår med en hævet kant (ektyma);
  • sår, der vokser sammen til større områder;
  • let kløe eller en svag smerte;
  • nogle gange hævede, ømme lymfeknuder på halsen.

På lys hud er pletterne røde. På mørk hud kan de i stedet se mørkere ud, og efter helingen kan der i en periode være lysere eller mørkere pletter, som som regel forsvinder af sig selv.

Sårene sidder ofte omkring næsen og læberne, ved ørerne, på hænderne, underarmene og skinnebenene. Børn kradser ofte i dem og flytter dermed selv bakterierne til nye steder på kroppen.

Hvornår skal du kontakte en læge?

Kontakt lægen, hvis du tror, at du eller dit barn har børnesår. Det gælder især, hvis:

  • der er blærer, eller sårene dækker større områder eller sidder flere steder på kroppen (Patienthåndbogen);
  • det drejer sig om et spædbarn eller et lille barn;
  • sårene sidder omkring øjnene eller på indersiden af læberne;
  • sårene bliver dybere, eller der kommer flere og flere;
  • det ikke er blevet bedre efter 2–3 dages behandling;
  • immunforsvaret er svækket af en anden sygdom eller behandling;
  • børnesår bliver ved med at komme igen i familien eller institutionen.

Kontakt egen læge eller lægevagten samme dag (i Region Hovedstaden Akuttelefonen 1813), hvis der kommer feber, tiltagende smerter, en rød, varm og hævet hud, der breder sig, eller røde striber, der løber ud fra et sår. Det kan betyde, at infektionen spreder sig. Det samme gælder, hvis et barn bliver sløvt, ikke vil spise eller drikke eller virker sygt.

Ring 112, hvis en nyfødt får blærer eller feber, hvis et barn er svært at vække, trækker vejret hurtigt eller får kold, marmoreret hud, eller hvis huden pludselig bliver øm og rød og løsner sig i store flager, som efter en skoldning.

Er du i tvivl, om det er børnesår eller noget andet? Ved en online konsultation hos en hudlæge fra iDerma sender du billeder af sårene og beskriver symptomerne. Du får som regel svar inden for 24 timer (i weekenden inden for 48 timer) med en vurdering og en plan for behandlingen.

Diagnose

Lægen kan som regel genkende børnesår på udseendet og stedet, hvor sårene sidder. Ofte er der ikke brug for prøver, men lægen kan tage en podning fra et sår (under en løftet skorpe), hvis:

  • behandlingen ikke virker, eller børnesårene kommer igen;
  • flere i familien eller i en institution er smittet;
  • der er mistanke om en dybere infektion (ektyma) eller en komplikation;
  • det er vigtigt at vide, hvilken bakterie der er tale om, og hvilken behandling den er følsom over for.

Podningen dyrkes for at finde bakterien, og nogle gange undersøges den også direkte i mikroskop efter en særlig farvning (Gram-farvning). Ved en udbredt infektion kan blodprøver vise forhøjede infektionstal.

Børnesår skal skelnes fra andre hudsygdomme: forkølelsessår (herpes), kontakteksem, skoldkopper, perioral dermatitis, fnat, betændt akne, reaktioner på insektstik og eksem, der er blevet inficeret. Forkølelsessår sidder fx ofte på selve læben og starter med svien og små blærer i en klynge, mens børnesår typisk sidder omkring mund og næsebor og giver honninggule skorper.

Behandling

Uden behandling går børnesår ofte over af sig selv i løbet af nogle uger, men med behandling heler sårene hurtigere, du smitter i kortere tid, og risikoen for, at infektionen breder sig, bliver mindre. Lægen vælger behandling ud fra, hvor mange og hvor dybe sårene er, alder, andre sygdomme og situationen derhjemme eller i institutionen. Behandlingen foregår trinvis:

  • Vask og pleje: vask sårene forsigtigt med lunkent vand og mild sæbe. Tykke skorper kan blødes op i et bad eller med creme og derefter fjernes forsigtigt, mens fastsiddende skorper skal have lov at sidde. Dup huden tør med et rent håndklæde uden at gnide.
  • Antiseptisk behandling: ved få, afgrænsede sår er førstevalget en vask eller creme med et desinficerende middel, som lægen anbefaler (Lægehåndbogen).
  • Creme med antibiotika: bruges, hvis den antiseptiske behandling ikke er nok. Fordi bakterierne let bliver modstandsdygtige, bruges den kun, når der er brug for det.
  • Antibiotika som tabletter eller mikstur: bruges ved mange sår, sår flere steder på kroppen, blæreformede børnesår, ektyma, feber eller svækket immunforsvar. Lægen vælger behandling og varighed, gerne ud fra en podning.
  • Lindring: klip neglene korte, så der kradses mindre, og spørg lægen, hvad der kan hjælpe mod kløe og ømhed. Sørg for, at et barn, der ikke har det godt, får nok at drikke.
  • Tildækning: dæk sårene til, så de er sværere at kradse i og smitter mindre.

Gennemfør behandlingen, som lægen har anbefalet, også selv om sårene hurtigt ser bedre ud. Så undgår du, at infektionen kommer igen, og at bakterierne bliver modstandsdygtige. De fleste tilfælde heler i løbet af et par uger uden ar.

Daginstitution, skole og arbejde i Danmark

Ifølge Patienthåndbogen skal børn under skolealderen i dagpleje, vuggestue og børnehave blive hjemme, indtil sårene er tørret ind, og skorperne er faldet af, også selv om behandlingen er startet. Børn i skolealderen må gerne gå i skole, hvis de er i behandling, og sårene er tildækkede og ikke meget udbredte. Fortæl det til institutionen eller skolen, så andre forældre kan være opmærksomme. Følg desuden institutionens egne retningslinjer og lægens råd.

Voksne kan som regel arbejde, hvis sårene kan holdes tildækket. Arbejder du i sundhedsvæsenet, med små børn eller med fødevarer, så tal med din leder eller læge, før du møder ind.

Pleje og forebyggelse

Med nogle få vaner kan du stoppe smitten i familien eller gruppen og mindske risikoen for, at børnesår kommer igen:

  • Håndvask: vask hænder ofte med vand og sæbe, og lær børnene at gøre det ordentligt.
  • Eget håndklæde: hver person skal have sit eget håndklæde og vaskeklud, og del heller ikke sengetøj, kamme eller huer. Vask håndklæder og sengetøj ved høj temperatur.
  • Rør ikke ved sårene: hold neglene korte, og lad være med at pille i skorperne.
  • Små sår: rens små rifter og skrammer med det samme, og hold øje med dem.
  • Sport: tag bad efter træning, brug dit eget håndklæde og tøj, og del ikke beskyttelsesudstyr som benskinner eller hjelm.

Får du eller dit barn børnesår igen og igen, kan bakterierne have slået sig ned i næsen, og andre i familien kan også bære dem uden at have sår. Så kan det være nødvendigt, at lægen undersøger og behandler hele familien.

Breder udslættet sig, eller er du i tvivl om, hvad du ser? En hudlæge fra iDerma kan vurdere dine billeder og fortælle, om det er børnesår, og hvad du bør gøre. Ved feber eller et sygt barn skal du dog kontakte egen læge eller lægevagten med det samme.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe smitter børnesår?
Børnesår smitter, så længe der er sår eller skorper. Med behandling heler sårene hurtigere, og perioden med smitte bliver kortere. Hold sårene tildækket, vask hænder ofte, og brug eget håndklæde, indtil huden er helet.
Skal søskende også holdes hjemme?
Nej, kun det barn, der har sår. Hold dog øje med søskendes hud de næste dage, især omkring næse og mund, og sørg for, at alle i familien vasker hænder ofte og har hvert sit håndklæde. Får en af søskendene røde pletter eller gule skorper, så kontakt lægen.
Må mit barn komme i bad eller i svømmehallen?
Et almindeligt bad i lunkent vand er fint og kan hjælpe med at bløde tykke skorper op. Dup huden tør bagefter, og brug et håndklæde, som kun barnet bruger. Svømmehal og fælles omklædning bør vente, til sårene er helet.
Kan børnesår påvirke nyrerne?
Meget sjældent. Hvis børnesårene skyldes streptokokker, kan der nogle uger senere opstå en betændelse i nyrerne. Kontakt lægen samme dag, hvis barnet får hævede øjenlåg eller ben, tisser meget mindre, eller urinen bliver mørk, brun eller blodig.
Kan jeg behandle børnesår selv derhjemme?
Du kan selv vaske sårene med vand og mild sæbe, bløde skorperne op og holde sårene tildækket, og det hjælper mod spredning. Men du bør kontakte en læge, når du har mistanke om børnesår, så I får den rette behandling og ved, hvornår barnet må komme i institution igen.
Kan voksne også få børnesår?
Ja. Voksne får det især, hvis huden i forvejen er skadet af små sår eller eksem, ved kontaktsport eller ved arbejde med små børn. Sygdommen ser ud og behandles på samme måde som hos børn.
Stadig i tvivl?

En hudlæge udarbejder en plan, der passer til netop din hud.

Ikke endnu en creme fra hylden – men en diagnose og en personlig behandlingsplan fra en certificeret specialist inden for 24 timer.

Start din konsultation
Personlig behandlingsplan
24 t
Diagnose
Behandlingsplan
Recepter
iDerma
Speciallæge i hudsygdomme

Artikel af

Anna Tunkeviča

Medicinsk indhold gennemgået af

Andra Šukienė(Hudlæge)

Vores andre artikler

Atopisk eksem (børneeksem): symptomer, årsager og behandling

Atopisk eksem giver kløe, tør hud og udbrud, der kommer igen. Læs, hvad der udløser eksemet, hvordan du plejer huden, og hvornår du skal søge læge.

Helvedesild (herpes zoster): symptomer, årsager og behandling

Helvedesild giver brændende smerter og blærer i et bælte på den ene side af kroppen. Om symptomer, smitte, behandling, vaccine og hvornår du skal til læge.

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter): kendetegn, årsager og behandling

Seboroiske vorter (gammelmandsvorter) er godartede, brune og ser påklistrede ud. Sådan kender du dem fra modermærkekræft, og hvornår de bør fjernes.

Lichen planus: symptomer, former og behandling

Lichen planus giver kløende, lilla knopper med flad top og hvide striber i munden. Om former, behandling, kontrol og hvornår du skal søge læge.