Hovedbunden hos en voksen er dækket af ca. 100.000-150.000 hår. Vi taber omkring 100 hår hver dag, som snart erstattes af nye. Håret vokser i gennemsnit 1 cm om måneden, og hvor hurtigt det vokser og falder af, påvirkes af vores livsstil, dårlige vaner, kost, stressniveau, forskellige sygdomme og arv. Et af de mest almindelige hårproblemer er øget hårtab. Læger kalder hårtab for alopeci og inddeler det i flere typer. Den hyppigste årsag til hårtab hos mænd er androgen alopeci. Det er arveligt betinget hårtab, som opstår i en højere alder. I nogle tilfælde kan det dog begynde allerede i 15-20-årsalderen. Androgen alopeci er også almindelig hos kvinder, men den er mindre udbredt og opstår omkring 20-30-årsalderen eller efter overgangsalderen. Androgent hårtab er arveligt betinget og påvirker som regel ikke det generelle helbred. Tyndt hår påvirker dog ofte den psykiske tilstand negativt, kan skade selvtilliden og give komplekser. Det kan påvirke det sociale liv, kærlighedslivet og endda arbejdslivet. Man kan skamme sig over sin tilstand, undgå kontakt med andre og blive mindre socialt aktiv. En anden almindelig årsag til hårtab er telogent effluvium. Det skyldes stor følelsesmæssig belastning, alvorlige psykiske traumer, operationer eller et overstået tilfælde af influenza eller en anden sygdom. Kvinder oplever også denne type hårtab efter en fødsel. I så fald skyldes hårtabet en ændring i kroppens biokemiske balance – et markant øget niveau af stresshormoner. Når kroppen er udsat for stor stress, koncentrerer den blodcirkulationen om de vigtigste livsnødvendige organer, og hår og hud lider, fordi de får mindre ilt og færre nødvendige næringsstoffer. Hårtab kan også skyldes mangel på vitaminer og mineraler. Ved ufornuftige slankekure ses skaderne på helbredet ofte først i hårets forringede tilstand. Hårtab kan også betyde, at kroppen i længere tid har manglet et livsvigtigt stof, for eksempel jern, D-vitamin, magnesium, zink, selen eller andre.